Nye love påvirker erhvervslivet: Virksomheder i Aasiaat frygter fremtiden

Love skaber bekymring blandt virksomheder, som har måttet sætte projekter i bero. - Det har stor afsmitning på hele byen, siger direktøren i KJ Aasiaat.

KJ Aasiaat har blandt andet bygget kollegieboliger i byen. KJ Greenland A/S er ejet af brødrene Karl og Jens Jensen.
Offentliggjort

De nye love inden for fiskeri og turisme har på det seneste skabt glohede debatter i Inatsisartut-salen, blandt befolkningen, i medierne og i erhvervslivet.

Hos entreprenør- og byggefirmaet KJ Aasiaat mærker de allerede konsekvenserne af den usikkerhed, som lovforslagene skaber. Direktør i KJ Aasiaat, Jens Jensen, fortæller, at virksomheden har sat flere projekter i bero, heriblandt en 4000 m² frysehal til Polar Seafoods fiskefabrik Polar Raajat og en tilbygning til Hotel Søma i Aasiaat til omkring 50 millioner kroner.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Fremover vil historier som denne kræve abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

- Det er noget, hele Aasiaat har fokus på lige nu. Det har stor afsmitning på hele byen, at Polar Raajat og Hotel Søma holder igen med investeringer i Aasiaat, siger Jens Jensen.

Polar Seafood har tidligere udtalt, at fabrikken i Aasiaat må lukke inden for tre år som konsekvens af den nye fiskerilov. Det skyldes, at loven vil reducere kvoterne til de kystnære fiskere, hvilket betyder, at Polar Seafood fremover vil have mindre kvoter.

- Der er meget på spil for Aasiaat. Polar Seafood Greenland indhandler årligt for 150 millioner kroner i Aasiaat. Hvad der kommer til at ske med den omsætning, er der ingen, der ved, skriver Polar Seafood i en pressemeddelelse.

Risiko for nedgradering

KJ Aasiaat havde indtil for nylig tyve personalelejligheder klar til opførelse. Alle projekterne står nu stille, da investeringerne til dem er sat i bero, fortæller Jens Jensen.

- I det store hele har dette stor betydning for virksomheder og alle, der bor i Aasiaat. Vi plejer at kunne se tre år frem med opgaver og lærlingeantal, og om der er nok arbejde. Det er sværere at se lige nu, siger Jens Jensen, der er direktør i KJ Aasiaat.

- Vi har allerede mærket konsekvenserne med Søma, hvor vi havde afgivet priser og næsten udformet en kontrakt på deres tilbygning på hotellet, men det er blevet sat i bero, og vi ved ikke, hvor længe det varer.

- Det er jo en enorm opgave, som vi havde set frem til at udføre, siger Jens Jensen.

KJ Aasiaat og Jens Jensen overvejer nu, om der stadig er behov for et større entreprenør- og byggefirma i Aasiaat, eller om de skal omstille sig til en mindre servicevirksomhed. Det er ærgerligt, fortæller direktøren, da Aasiaat er en af KJ Greenlands største producenter af lærlinge og en by, virksomheden har bygget i gennem over 28 år.

- I det store hele har dette stor betydning for virksomheder og alle, der bor i Aasiaat. Vi plejer at kunne se tre år frem med opgaver og lærlingeantal, og om der er nok arbejde. Det er sværere at se lige nu.

Fra 100 til 20 medarbejdere

KJ Aasiaat har omkring 100 ansatte i og omkring Aasiaat. Hvis virksomheden skulle nedgradere sig selv til en servicevirksomhed, spår Jens Jensen, at KJ Aasiaat i fremtiden kun kan beskæftige 20 personer, da der også er andre servicevirksomheder i byen.

- Det ville samtidig have indflydelse på, hvor mange lærlinge vi kan tage ind. Skal de så flytte efter arbejde? spørger Jens Jensen.

KJ Aasiaat har årligt omkring 12 voksenlærlinge inden for VVS, tømrerarbejde, betonelementproduktion og flere andre områder.

- Det er også 100 familier, vi føler, at vi har et ansvar for, siger Jens Jensen.

Hvis KJ Aasiaat må nedgradere virksomheden, betyder det også, at Jens Jensen og hans familie nok skal flytte fra byen.

- Det ville jeg være ked af. Vi har en omgangskreds og et forhold til denne by, men sådan er livet.

Fortiden spøger

Er det ikke lidt tidligt at gisne om så mange forandringer, når der stadig er usikkerhed forbundet med lovene?

- Jo, det er tidligt, men det er naturligt, at folk ikke går ud og investerer, når der er så meget usikkerhed forbundet med fremtiden. Det gælder helt ned til private boligbyggerier, fordi folk ved ikke, om de kan sælge det igen.

- Befolkningen er nervøse for fremtiden, understreger Jens Jensen.

Og nervøsiteten er ikke uden grund, mener Jens Jensen, der boede i Aasiaat, da den daværende fiskefabrik lukkede i 2005. Her kunne "ingenting eksistere" efter lukningen, fortæller han.

- Tilstanden var svær, og ingenting og intet kunne eksistere ordentligt. Når en fiskefabrik lukker, smitter det af på taxakørsel, spisesteder og aktiviteter i havnen og hele vejen igennem. Det giver en helt anden by, når byens største arbejdsplads forsvinder.

Jens Jensen håber derfor, at selvstyret kommer med andre og nye projekter til Aasiaats virksomheder. Et flertal i Inatsisartut har forpligtet Naalakkersuisut til at sikre, at fabrikken i Aasiaat ikke lukker. Det skriver Inuit Ataqatigiit, der sidder i koalitionen med Siumut, på Facebook. 

Flere projekter udskudt

En anden virksomhed i Aasiaat, der allerede nu ser sig nødsaget til at lave ændringer, er Qalut VÓNIN. De har valgt at udsætte et nyt byggeri, de havde planlagt i Aasiaat, da konsekvensen af den nye fiskerilov indebærer, at fabrikken i Aasiaat lukker. Det skriver de på deres Facebook-side.

- Det koster desværre fem arbejdspladser i Aasiaat. Det er vi rigtig kede af i Qalut, da vi er rigtig glade for at være i Aasiaat, og vi finder Aasiaats beliggenhed yderst optimal for fiskeriet i Disko-området, skriver Qalut VÓNIN i opslaget, hvor de også opfordrer Naalakkersuisut til at belyse konsekvenserne af den nye fiskerilov, der for lidt over en uge siden blev vedtaget.

Fiskeriforslaget blev vedtaget forrige torsdag aften med 21 stemmer for, mens der var 10 imod. Partierne Naleraq, Demokraatit og Atassut stemte imod.

Powered by Labrador CMS