Nye love påvirker erhvervslivet: Virksomheder i Aasiaat frygter fremtiden
Love skaber bekymring blandt virksomheder, som har måttet sætte projekter i bero. - Det har stor afsmitning på hele byen, siger direktøren i KJ Aasiaat.
KJ Aasiaat har blandt andet bygget kollegieboliger i byen. KJ Greenland A/S er ejet af brødrene Karl og Jens Jensen.Privatfoto
De nye love inden
for fiskeri og turisme har på det seneste skabt glohede debatter i
Inatsisartut-salen, blandt befolkningen, i medierne og i erhvervslivet.
Annonce
Hos entreprenør-
og byggefirmaet KJ Aasiaat mærker de allerede konsekvenserne af den usikkerhed,
som lovforslagene skaber. Direktør i KJ Aasiaat, Jens Jensen, fortæller, at
virksomheden har sat flere projekter i bero, heriblandt en 4000 m² frysehal til
Polar Seafoods fiskefabrik Polar Raajat og en tilbygning til Hotel Søma i
Aasiaat til omkring 50 millioner kroner.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
- Det
er noget, hele Aasiaat har fokus på lige nu. Det har stor afsmitning på hele
byen, at Polar Raajat og Hotel Søma holder igen med investeringer i Aasiaat, siger
Jens Jensen.
Polar Seafood har
tidligere udtalt, at fabrikken i Aasiaat må lukke inden for tre år som
konsekvens af den nye fiskerilov. Det skyldes, at loven vil reducere kvoterne
til de kystnære fiskere, hvilket betyder, at Polar Seafood fremover vil have
mindre kvoter.
- Der
er meget på spil for Aasiaat. Polar Seafood Greenland indhandler årligt for 150
millioner kroner i Aasiaat. Hvad der kommer til at ske med den omsætning, er
der ingen, der ved, skriver Polar Seafood i en pressemeddelelse.
Risiko for
nedgradering
KJ Aasiaat havde
indtil for nylig tyve personalelejligheder klar til opførelse. Alle projekterne
står nu stille, da investeringerne til dem er sat i bero, fortæller Jens
Jensen.
- Vi
har allerede mærket konsekvenserne med Søma, hvor vi havde afgivet priser og
næsten udformet en kontrakt på deres tilbygning på hotellet, men det er blevet
sat i bero, og vi ved ikke, hvor længe det varer.
- Det
er jo en enorm opgave, som vi havde set frem til at udføre, siger Jens Jensen.
KJ Aasiaat og
Jens Jensen overvejer nu, om der stadig er behov for et større entreprenør- og
byggefirma i Aasiaat, eller om de skal omstille sig til en mindre
servicevirksomhed. Det er ærgerligt, fortæller direktøren, da Aasiaat er en af
KJ Greenlands største producenter af lærlinge og en by, virksomheden har bygget
i gennem over 28 år.
- I det
store hele har dette stor betydning for virksomheder og alle, der bor i
Aasiaat. Vi plejer at kunne se tre år frem med opgaver og lærlingeantal, og om
der er nok arbejde. Det er sværere at se lige nu.
Fra 100 til 20
medarbejdere
KJ Aasiaat har
omkring 100 ansatte i og omkring Aasiaat. Hvis virksomheden skulle nedgradere
sig selv til en servicevirksomhed, spår Jens Jensen, at KJ Aasiaat i fremtiden
kun kan beskæftige 20 personer, da der også er andre servicevirksomheder i
byen.
- Det
ville samtidig have indflydelse på, hvor mange lærlinge vi kan tage ind. Skal
de så flytte efter arbejde? spørger Jens Jensen.
KJ Aasiaat har
årligt omkring 12 voksenlærlinge inden for VVS, tømrerarbejde,
betonelementproduktion og flere andre områder.
- Det
er også 100 familier, vi føler, at vi har et ansvar for, siger Jens Jensen.
Hvis KJ Aasiaat
må nedgradere virksomheden, betyder det også, at Jens Jensen og hans familie
nok skal flytte fra byen.
- Det
ville jeg være ked af. Vi har en omgangskreds og et forhold til denne by, men
sådan er livet.
Fortiden
spøger
Er det ikke
lidt tidligt at gisne om så mange forandringer, når der stadig er usikkerhed
forbundet med lovene?
- Jo,
det er tidligt, men det er naturligt, at folk ikke går ud og investerer, når
der er så meget usikkerhed forbundet med fremtiden. Det gælder helt ned til
private boligbyggerier, fordi folk ved ikke, om de kan sælge det igen.
- Befolkningen
er nervøse for fremtiden, understreger Jens Jensen.
Og nervøsiteten
er ikke uden grund, mener Jens Jensen, der boede i Aasiaat, da den daværende
fiskefabrik lukkede i 2005. Her kunne "ingenting eksistere" efter
lukningen, fortæller han.
- Tilstanden
var svær, og ingenting og intet kunne eksistere ordentligt. Når en fiskefabrik
lukker, smitter det af på taxakørsel, spisesteder og aktiviteter i havnen og
hele vejen igennem. Det giver en helt anden by, når byens største arbejdsplads
forsvinder.
Jens Jensen håber
derfor, at selvstyret kommer med andre og nye projekter til Aasiaats
virksomheder. Et flertal i Inatsisartut har forpligtet Naalakkersuisut til at
sikre, at fabrikken i Aasiaat ikke lukker. Det skriver Inuit Ataqatigiit, der
sidder i koalitionen med Siumut, på Facebook.
Flere
projekter udskudt
En anden
virksomhed i Aasiaat, der allerede nu ser sig nødsaget til at lave ændringer,
er Qalut VÓNIN. De har valgt at udsætte et nyt byggeri, de havde planlagt i
Aasiaat, da konsekvensen af den nye fiskerilov indebærer, at fabrikken i
Aasiaat lukker. Det skriver de på deres Facebook-side.
- Det
koster desværre fem arbejdspladser i Aasiaat. Det er vi rigtig kede af i Qalut,
da vi er rigtig glade for at være i Aasiaat, og vi finder Aasiaats beliggenhed
yderst optimal for fiskeriet i Disko-området, skriver Qalut VÓNIN i opslaget,
hvor de også opfordrer Naalakkersuisut til at belyse konsekvenserne af den nye
fiskerilov, der for lidt over en uge siden blev vedtaget.
Fiskeriforslaget
blev vedtaget forrige torsdag aften med 21 stemmer for, mens der var 10 imod.
Partierne Naleraq, Demokraatit og Atassut stemte imod.