Greenland Airports har netop modtaget de
første tre nye specielle lufthavnsbrandbiler – såkaldte crashtendere - til de
kommende atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat. De er af typen Panther fra
producenten Rosenbauer i Østrig og en del af en samlet ordre på i alt 8
brandbiler til de nye lufthavne.
Greenland Airports har bestilt i alt fire styks
af modellen Panther og fire styks af den noget mindre Buffalo.
Greenland Airports har netop modtaget de
første tre nye specielle lufthavnsbrandbiler – såkaldte crashtendere - til de
kommende atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat. De er af typen Panther fra
producenten Rosenbauer i Østrig og en del af en samlet ordre på i alt 8
brandbiler til de nye lufthavne.
Greenland Airports har bestilt i alt fire styks
af modellen Panther og fire styks af den noget mindre Buffalo.
ROSENBAUER PANTHER CRASHTENDER
Motor: 735 hk Volvo D16
Tophastighed: 115 km/t
Nettovægt: 38.000 kg
Dimensioner: 11 meter lang and 3 meter bred
Vandkapacitet: 12.500 liter
Skumkapacitet: 1.500 liter
Udstyr: Frontmonteret og tagmontoreret
vandkanon. Desuden 250 kg pulverslukningssystem.
Panther kan indeholde op til 12.500 liter
vand, 1.500 liter skumvæske og har en kastelængde på ca. 100 meter. Den anden
halvdel er fire styk Buffalo, som er en lidt mindre crashtender, der kan
medbringe 6500 liter vand, 400 liter skumvæske og har en kastelængde på ca. 70
meter.
Den store Panther er i brug i det meste af
verden, men det er første gang, at den kommer til Grønland, oplyser Greenland
Airports.
Nuuk og Ilulissat får hver to styk Panther og
et styk Buffalo, mens Qaqortoq får to styk Buffalo.
Testet i Nuuk
De første tre Panther-modeller kom til
Grønland i august og efterfølgende testet i Nuuk Lufthavn i Nuuk Lufthavn som
et led i leveringsbetingelserne – en site acceptance-test, som det kaldes.
Her blev alle funktionerne i de nye
crashtenders testet, så de lever op til både luftfartmyndighedernes og
Greenland Airports krav.
Kravene til crashtendere er fastlagt af den
internationale luftfartsorganisation, Icao, og er bestemt af de flytyper, der
bruges i lufthavnen. Det er blandt andet et generelt krav, at en crashtender
fuldt lastet skal kunne accelerere fra 0-80 km/t i timen på 28 sekunder, hvilket
er temmelig imponerende, når man tager i betragtning, at de nye crashtendere
fuldt lastet vejer 38 tons.
Greenland Airports kommunikationschef Mikkel
Bjørnø fremhæver i et opslag på Linkedin, at de nye crashtenders er
fremtidssikrede – blandt andet med et avanceret pulverslukningsudstyr med en
kapacitet på 250 kg pulver.
- Den ene af Pantherne er desuden udstyret med
et fremadrettet FLIR-kamera (infrarødt kamera, som for eksempel kan spore
ildlommer eller overlevende i forbindelse med et havari.
Prisen er hemmelig
Kommunikationschefen i Greenland Airports
ønsker ikke at oplyse prisen på de nye crashtenders.
- Prisen er mellem os og leverandøren – og
derfor ikke noget, vi kan eller vil gå videre med, siger Mikkel Bjørnø Lund.
Man kan få et fingerpeg om prisen ved at se på
andre indkøb af crashtendere – selv om prisen selvfølgelig varierer efter type
og kapacitet – og en crashtender er ikke billigt isenkram.
Da Mittarfeqarfiit i 2022 investerede i tre
nye, men mindre crashtendere til lufthavnene i Maniitsoq, Nerlerit Inaat og
Qaarsut, lød regningen på 500.000 euro (3,7 millioner kroner) stykket.
Det danske forsvar købte tidligere på året 16
nye crashtendere til de danske flyvestationer. Her lød den samlede regning på
131,4 millioner kroner – altså en stykpris på godt 8 millioner kroner.
Med i prisen er også oplæringen
af personellet i lufthavnene.
Flere crashtenders i pipelinen
- Rosenbauer vil ved
levering i Grønland også undervise beredskabet i betjeningen af de nye
køretøjer. Derudover sendes mekanikere til fabrikken i Østrig for at gennemgå
et gennemgribende teknisk kursus i opbygning og servicering, oplyser Greenland
Airports.
- De resterende crashtendere til Greenland
Airports vil blive leveret i april 2025, oplyser Ole Mark, ansvarlig for Brand-
og Redning & Marktjenesten i Greenland Airports.
- I Rosenbauer har vi i mere end 150 år stået
for betydelige innovationer og banebrydende teknikker inden for konstruktion af
brandbiler og slukningsudstyr. Vi er sikre på, at det udstyr, vi nu leverer,
vil være en stor gevinst for beredskabet i de nye lufthavne i Grønland, siger
Manuel Angermayr, der er Rosenbauers regionale salgschef i Vesteuropa – og som
var i Nuuk i forbindelse med leverancen.
- Rosenbauer har leveret flere end 2.000
Panthers til næsten alle verdens lande – og vi er glade for, at vi nu også kan
skrive de Grønland på listen over brugerne af Panther, siger Manuel Angermayr.