Ny turistattraktion mellem Kangerlussuaq og Sisimiut

Arctic Circle Road kan blive en af de mest populære cykelruter i verden, når den sammenlignes med flere af de eftertragtede ruter på det store internationale cykelforum på hjemmesiden: bikepacking.com.

Det siger cykelentusiasterne Thomas Steinthal og Jørgen Wibe efter at have tilbagelagt ruten fra Point 660 ved Russel Gletsjer i Kangerlussuaq til Sisimiut på deres MTB. Ifølge cyklernes GPS var afstanden 206,5 kilometer.

Grunden til, at de valgte Russel Gletsjer som startsted, var dels, at det er et meget smukt sted, dels at det er et sted, hvor man tydeligt kan se konsekvenserne af klimaforandringerne, som Jørgen Wibe udtrykker det.

Fra år til år kan man tydeligt se isen bevæge sig tilbage ved at gletsjeren smelter, og hvordan denne tilbagetrækning foregår hurtigere og hurtigere, siger Jørgen Wibe efter at have gennemført turen fra den 30. juli til den 6. august.

ATV-vejens potentiale

På spørgsmålet om hvilke muligheder, der ligger i ATV-sporet for cykelinteresserede, mener de, at ruten er enestående, fordi den følger Polarcirklen og tilbyder en fortælling om klimaændringer, hvilket gør den til en ideel destination for økoturisme.

– Hertil kommer, at vejen også i sig selv bærer en historie om den grønlandske kultur, og om hvad området ville kunne få ud af, at der blev bygget en vej mellem byen og bygden.

Selve ATV-ruten er en del af det større projekt Arctic Circle Road, der går parallelt med den allerede etablerede Arctic Circle Trail, der er sporet til gående på ruten om sommeren. Om vinteren er der en anden rute til skiløberne og hundeslæder.

– Først og fremmest er ruten, from ice to coast (fra is til kyst) en fortælling om fjeld og område, der i stor stil bliver påvirket af klimaforandringerne, siger Jørgen Wibe og Thomas Steinthal og fortsætter:

– Vi har allerede nævnt den smeltende Russel gletsjer, men måske endnu vigtigere, er den langsomme smeltning af permafrosten under området, der får jord og fjeld til at skride sammen, hvilket påvirker alt også anlægsarbejder. Desuden er klimaforandringerne årsag til de store ændringer i årstiderne i området, hvor fjorde fryser til is senere end de plejer, og somrene er vådere end tidligere.

Jørgen Wibe og Thomas Steinthal oplyser, at de har talt med mange med kendskab til ruten, der særligt bemærker, hvordan området først i 2018 og -19 var ramt af voldsom tørke og brande, mens området de seneste fire år er blevet meget vådere. 

Vigtig vej mellem by og bygd

Men hvorfor så bruge tid og kræfter på en vej, kan man spørge.

– Jo, her kommer vi så til den anden pointe, der er den lokale betydning af vejen, som kan blive den første vej, der forbinder by og bygd i Grønland. Ved at forbinde lufthavnen med Kangerlussuaq opstår en hel ny måde at flytte ekspertise og ressourcer mellem den kystnære Sisimiut og den internationale Kangerlussuaq.

– Men endnu vigtigere; så kan en vej være en attraktion for området i sig selv, hvor erhvervet har mulighed for at sikre turisters møde med naturen på en bæredygtig og personlig måde, der undgår blandt andet det enorme turistpres, der har ramt andre grønlandske byer, der ikke har det samme kæmpe bagland til sin disposition, siger Jørgen Wibe.

Og her vender vi tilbage til den første pointe:

– For findes der nogen bedre måde at fortælle om de forandrende klimaforhold på end at tilbyde en bæredygtig og nær oplevelse for turister i området, hvor man ved selvsyn kan se forandringerne.

ATV-vejen har et kæmpe potentiale – både som cykelrute, men også som så meget mere – og der bliver arbejdet i området på at gøre vejen til en attraktion for hele området.

– Derfor bliver det meget spændende at følge kommunens projekter for at forbedre og vedligeholde ruten i de kommende år – frem mod den planlagte dobbeltsporede grusvej, der måske en dag kan blive den første rigtige vej mellem to grønlandske byer, påpeger Thomas Steinthal.

Moskusokse på vejen

Havde I nogen specielle oplevelser, som I vil huske?

– En af de mest spektakulære oplevelser var, da vi efter en meget anstrengende opstigning blev mødt af en enorm moskusokse, der stod i majestætisk silhuet mod den blå himmel med sit lange hår blafrende i vinden.

– Vi kiggede hinanden i øjnene i flere minutter, før den roligt vendte sig og gik sin vej. Vi tror, vi har mødt moskusoksernes konge!

– Derudover var det en uforglemmelig oplevelse at vågne den første morgen til lyden af sne, der faldt tæt ned over teltet, stikke hovedet udenfor og se ud over indlandsisens uendelige flade. Disse øjeblikke, sammen med mange flere, gjorde turen til en uforglemmelig rejse. Sidst men ikke mindst var der også noget helt særligt over at opleve hvordan ruten stille og roligt præsenterede sit motto, ice to coast.

– At se fjelde blive til længere dale for til sidst at munde ud i fjorde, hvor den store kulmination var, da vi fra en top pludselig kunne skimte den farverige Sisimiut i det fjerne, fortæller Jørgen Wibe og Thomas Steinthal.

Kvaliteten af vejen

Men hvordan er vejen?

– Vejen begyndte rigtig godt, fra isen til Kangerlussuaqs havn var den endda belagt med reel stampet grus, herefter blev vejen bumlet og ujævn og bar tydeligt præg af at være under udbygning.

Omkring halvvejs mod Sisimiut blev forholdene udfordrende.

– Sporet blev meget vådt og mudret, hvilket gjorde det nødvendigt at trække cyklerne flere gange.

– Efterfølgende er vi blevet fortalt, at dette muligvis skyldtes en meget våd sommer eller permafrostens forsvinden ud mod kysten - måske en kombination af begge.

– De sidste 15 kilometer ind mod Sisimiut var derimod i rigtig god stand, hvilket gav en god afslutning på turen, fortæller Jørgen Wibe og konkluderer:

– Samlet set var de første 60 procent af ruten et rigtig godt MTB-spor, de sidste 15 procent ligeså, mens midterstykket var skiftevis meget vådt.

– Men sammenligner man med andre populære og udfordrende bikepacking ruter rundt om i verden, er lange våde passager ikke noget, der skræmmer folk væk. Vi har selv cyklet gennem stenede veje på Island og bjergrige egne i Kaukasus, hvor vi fik en forståelse for, hvad begrebet bikepacking kan spænde over, oplyser Thomas Steinthal.

Turens varighed

De to studerende brugte seks dage på ruten, idet de ønskede at have tid til lange frokostpauser, middagslure og til at nyde naturen og stilheden.

Turen kunne have været gennemført hurtigere, især hvis de havde udskiftet deres gravel cykler med full suspension mountainbikes, oplyser de.

De første to tredjedele af sporet løber Arctic Circle Trail og ATV-sporet adskilt, men herefter mødes de.

– Derfor tog vi en enkelt nat i den eftertragtede lakehouse-hytte, kendt som luksushytten, mens de øvrige nætter blev tilbragt i telt, fortæller Jørgen Wibe og Thomas Steinthal og tilføjer, at de begge er utrolig spændte på at følge ruten og dens videre forløb herfra!

Som studerende er det kun muligt at gennemføre en sådan tur, fordi der er sponsorer, der støtter projektet og fortællingen, og som hjælper med at gennemføre det økonomisk.

Sponsorerne er Dansk Magisterforening, Friluftsland og GribGrab.