Ny råstofstrategi møder kritik

I dag udgør råstofbranchen kun beskedne 1 procent af den grønlandske økonomi.

Målet er at råstofbranchen over de kommende fem år udvikler sig til en bærende industri, som sikrer arbejdspladser og skaber viden og handlemuligheder i Grønland.

Sådan lyder visionen i Naalakkersuisut råstofstrategi 2025-29, der er i høring frem til tirsdag den 25. november. Råstofstrategien skal erstatte den mineralstrategi, der udløber ved årets udgang.

Fire fokusområder

 I strategien er fastlagt fire fokusområder. Det første er ”Bæredygtighed og Samfund”, der indeholder en række bløde initiativer såsom øget dialog med befolkningen, øget samarbejde med forskningsinstitutioner, kampagner om uddannelse og jobmuligheder, ligestillingsinitiativer og implementering af ny informations- og markedsføringsstrategi for råstofområdet. 

Det andet fokusområde har overskriften ”Attraktive Investeringsrammer”, og her er fokus i højere grad på samspillet mellem selskaber og myndigheder. 

Det handler for eksempel om mulige ændringer i skatte- og royalty-modellen og opdateringer af tilladelsesprocedurer og standardvilkår med henblik på at smidiggøre sagsbehandlingen. Der er også initiativer som facilitering af møder mellem investeringsfonde og råstofindustrien, udvikling af en certificeringsordning for rettighedshavere på småskalaområdet, øget arbejde for internationale skatteaftaler, der kan understøtte industrien og øget digitalisering af administrative processer. 

Endelig står IBA-aftalerne også overfor en revurdering og så er der udsigt til en ny organisationsstruktur i råstofadministrationen. 

Den grønne omstilling og geodata 

I fokusområde tre handler det om råstoffer til den grønne omstilling, og her lyder initiativerne blandt andet på øget samarbejde med EU, og fortsat samarbejdet med Danmark og USA. Dertil om samarbejde med forskningsinstitutioner om CO2-fangst og lagring og vurderinger af geologiske potentiale for CO2-fangst og lagring herunder regulatorisk rammeforslag og ny database.

I det sidste fokusområde er initiativerne koncentreret om kortlægning og geodata det vil sige at forbedre datagrundlaget, så det er mere attraktivt at efterforske og investere i råstofbranchen i Grønland.

Udvikling af råstofbranchen 

Spørgsmålet er dog om råstofstrategiens konkrete indsatser er nok til at skabe et stærkere grundlag for indtjening og udvikling af råstofområdet.

Hos Grønlands Erhverv er de skeptiske. For de mener ikke, at der i strategien er fokus nok på at udvikle råstofbranchen og gavne råstofselskabernes økonomi. Det fremgår af et for-høringssvar, som Sermitsiaq er i besiddelse af.

”Der mangler efter GE’s opfattelse holdninger til, hvilke initiativer der skal tages for at udvikle råstofbranchen.”, lyder det indledningsvist, og derefter:

”Mineselskaberne kunne blive tilbudt at komme ind under serviceaftalen mellem Naalakkersuisut og PolarOil med henblik på at kunne købe billigt brændstof. RAL kunne fastsætte lavere fragtrater, når selskaberne skal have fragtet nye produkter. Samme forslag i forhold til de produkter, som TUSASS udbyder, hvilket også skal ses i lyset af, at Telestyrelsen ikke tillader selskaberne at købe produkter fra for eksempel andre internetudbydere som følge af TUSASS´ koncession”

Der mangler anerkendelse af erhvervets udfordringer 

Grønlands Erhverv kommer dog også med lidt ros, idet de finder det positivt, at de eksisterende IBA-aftaler skal revurderes og at man ”i samarbejde med industrien vil arbejde for tiltag, der gør det attraktivt og muligt at foretage flerartede, grønne løsninger indenfor energirigtig infrastruktur, såsom vand- og vindkraft”.

Direktør i Grønlands Erhverv Christian Keldsen uddyber kritikken over for Sermitsiaq. 

– Vi havde gerne set, at man i højere grad anerkendte råstofindustriens udfordringer. Fundamentet for alle selskaber uanset om de er på efterforsknings- eller udnyttelses-niveau er et stabilt investeringsmiljø i sammenhæng med den øvrige erhvervspolitik. Der er en grund til, at branchen udviser tilbageholdenhed i Grønland, og det skyldes at rammerne har sine udfordringer, og det har man ikke adresseret godt nok i råstofstrategien. 

Grønlands motivation for at være råstofland 

Ifølge Christian Keldsen bruges der lige lovlig meget plads i råstofstrategien på at tale diversitet, ligestilling og en grøn dagsorden. Ikke at han ikke anerkender vigtigheden af disse emner i samfundet, men de indgår ikke i den rette kontekst i forhold til det stadie, industrien er i på nuværende tidspunkt.

– Grønlands motivation for at tiltrække råstofselskaber til landet er jo ikke den grønne omstilling, men i stedet at mineralerne bidrager til vores økonomi. Vi har et velfærdssamfund, der skal finansieres. Vi har et mål om øget selvstændighed og en mere autonom økonomi. Og det fremgår ikke rigtigt af råstofstrategien, hvordan vi skal sikre indtægterne dertil, siger Christian Keldsen.

Det er Departement for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, der har udarbejdet den nye råstofstrategi med input fra erhverv og interessenter. Høringsfristen er tirsdag den 26. november.