Vera
Hansen, der er født i Paamiut og opvokset i Aasiaat og Nuuk, flyttede til
Danmark, da hun var i midten af 30’erne.
Med sig i bagagen havde hun en
kontoruddannelse fra Handelsskolen i Nuuk, og en forventning om, at den selvfølgelig
kunne bruges til at søge job i Danmark.
Vera
Hansen, der er født i Paamiut og opvokset i Aasiaat og Nuuk, flyttede til
Danmark, da hun var i midten af 30’erne.
Med sig i bagagen havde hun en
kontoruddannelse fra Handelsskolen i Nuuk, og en forventning om, at den selvfølgelig
kunne bruges til at søge job i Danmark.
Men
det viste sig svært.
– Vores uddannelser kan ikke bruges i Danmark, og dertil er der mange
fordomme over for grønlændere. Jeg havde ellers tænkt, at Danmark var et stort
land med mange jobs, men selvom jeg søgte mere end 60 jobs, så kom jeg ikke
engang til samtale, fortæller hun.
Diskrimination
Vera Hansen besluttede sig derfor for at videreuddanne sig. Hun startede på
handelsskolen i Aalborg, men uddannelsesstedet var helt anderledes, end hun
havde forestillet sig, og hun fandt sig aldrig til rette.
– Jeg oplevede forskelsbehandling og diskrimination på handelsskolen. For
eksempel sagde de til mig: ”Godmorgen grønlænder, skal du i fredagsbar i dag?”
Jeg vidste ikke engang, hvad fredagsbar var for noget. Jeg endte med at stoppe.
I stedet søgte jeg ind på grundforløbet til social- og sundhedshjælperuddannelsen.
Desværre fik jeg ikke en praktikplads. Efterfølgende søgte jeg ind på
grundforløb til pædagoguddannelsen, men fik heller ikke praktikplads her.
Kommunal opbakning
I dag arbejder Vera Hansen som rengøringsassistent.
– Jeg har jo de seneste 12 år arbejdet inden for mange forskellige
områder. Jeg har arbejdet på kontor, i en børnehave og med undervisning. Jeg
har også arbejdet som omsorgsassistent, social- og sundhedsmedhjælper og nu som
rengøringsassistent.
Vera Hansen kunne godt have brugt lidt hjælp fra kommunen til at komme ind på
arbejdsmarkedet, og derfor bliver hun også tilfreds, når hun hører, at der er
afsat 3 mio. kroner til en pulje målrettet gruppen af ledige grønlændere i
Danmark. Puljen vil kunne søges af kommuner og kan anvendes allerede fra 1. december
2024. Det kan for eksempel være til at forbedre danskkundskaber, tilbyde
relevante kurser, finansiere opkvalificeringsforløb, øge forståelse af kulturen
på danske arbejdspladser og hjælpe med at oversætte erhvervserfaring og
kompetencer fra Grønland til det danske arbejdsmarked.
– Jeg synes det er vigtigt, at kommunerne hjælper med til, at vi kommer godt på
plads i det danske samfund. Det er et meget anderledes arbejdsmarked, end i
Grønland, siger Vera Hansen