Ny økonomidirektør til Royal Greenland er fundet

Royal Greenland har fundet en erstatning for Nils Duus Kinnerup. Det bliver Jan H. Lynge-Pedersen, som bliver nye økonomidirektør fra 1. marts 2025 i fiskeriselskabet.

Royal Greenland har ansat ny økonomidirektør.
Offentliggjort

I oktober kom det frem, at økonomidirektør (CFO) i Royal Greenland, Nils Duus Kinnerup, træder tilbage 1. januar efter mere end 17 år i selskabet.

Fratrædelsen sker, i forbindelse med at Royal Greenland forsøger at samle en større del af ledelsen i Nuuk, hvilket er et krav fra Naalakkersuisut.

Selskabet oplyser mandag, at en ny økonomidirektør er fundet. Der er tale om Jan H. Lynge-Pedersen, der kommer fra en lignende stilling i selvstyreejede KNI.

- Med en baggrund som CFO i KNI og departementschef i Departement for Finanser har Jan opbygget en solid erfaring inden for økonomistyring, risikohåndtering og strategisk planlægning. Jan har desuden seks års erfaring som næstformand i Royal Greenlands bestyrelse, hvilket giver ham et indgående kend-skab til vores strategiske mål og ejernes visioner for virksomheden, skriver Royal Greenland i en pressemeddelelse.

- Den største udfordring

Den nye økonomidirektør tiltræder 1. marts 2025 og vil komme til at sidde på hovedkontoret i Nuuk. Ansættelsen glæder bestyrelsesforperson Maliina Abelsen:

- Det her er nok den største udfordring, man kan få i Grønland som CFO, og det er det, der gør jobbet så spændende for mig, udtaler Jan H. Lynge-Pedersen.

- Med Jan får vi en person, der gennem sin hele karriere har opbygget sine kompetencer indenfor økonomi og strategisk ledelse. Samtidig får vi en CFO, der kender det grønlandske samfund, fiskeriområdet, og hvad det vil sige at være Royal Greenland, udtaler Maliina Abelsen.

Jan H. Lynge-Pedersen kalder jobbet "den største udfordring:"

- Det her er nok den største udfordring, man kan få i Grønland som CFO, og det er det, der gør jobbet så spændende for mig. 

- Jeg har altid haft en interesse for fiskeriet og ligesom i KNI, så spiller Royal Green-land en vigtig rolle i samfundet. De selvstyreejede virksomheder er med til at sikre, at vores lokalsam-fund kan eksistere. Det handler om meget mere end bare bundlinjen. For mig er det vigtigt, at vi løfter vores niveau og skaber transparens, så vi står bedre, selv når der er modvind, udtaler Jan H. Lynge-Pedersen.

Selvstyreejede Royal Greenland er i øjeblikket i gang med en større økonomisk turnaround, efter at selskabet fik et stort underskud på 255 mio. kr. i 2023.

Powered by Labrador CMS