detailhandel

Nuuk får sin første discountbutik

’Super1 Aamma Discount’ åbner på fredag

Den nye discountbutik samarbejder tæt med Rema 1000-kæden
Offentliggjort

Fredag den 29. april åbner Nuuks første deciderede discountbutik med navnet ’Super1 Aamma Discount’.

Butikken får til huse i 500 kvadratmeter store lokaler i byens centrum.

Arctic Import
Bag det nye koncept står Arctic Import A/S, der driver den nye butik i samarbejde med den dansk-norske butikskæde Rema 1000.

Madspild
Ud over lave priser fokuserer butikken også på at bekæmpe madspild, blandt andet ved at have nedsatte priser på varer, som er tæt på udløbsdato.

Arctic Import åbner i tilgift også en fastfood-restaurant i samme bygning.

Læs: Arctic Import går ind i burgerbranchen

Lave priser
Discount-begrebet er dog ikke ukendt i Grønland.

Læs: Prisbomberne falder tæt

Således sælger de store butikskæder som for eksempel Brugseni og Pisiffik grupper af varer til faste lave priser, lige som Pilersuisoq har åbnet discountbutik i Nanortalik i 2004 og i Aasiaat i 2008.

Læs: Ny butik i Aasiaat

20/4 10.45 I den første udgave fik vi ikke nævnt Pilersuisoqs initiativer på området. De er tilføjet nu

Powered by Labrador CMS