Nusuka bekymret over tilkaldt arbejdskraft
Arbejdsgiverorganisationen kræver mere faste rammer for selskaber, som skal udføre opgaver i landet.
Den grønlandske arbejdsgiverorganisation NUSUKA (Nunaqavissut Suliffiutillit Kattuffiat/de hjemmehørendes arbejdsgiverforening) anmoder i et åbent brev Naalakkersuisoq Ove Carl Berthelsen om at nedsætte et udvalg.
Udvalget skal lave et oplæg til udformning af hvilke rammer, man skal kræve for selskaber der gerne vil udføre arbejder her i landet , etablere vedvarende arbejdspladser såsom indenfor olie- og mineralefterforskning samt udvinding af disse.
- At disse rammer fastsættes hurtigst muligst mener vi fra Nusuka’s side er megt vigtigt.. Især skal vi være opmærksomme på, at vi ikke tillader selskaber, der udfører arbejder, der kan udføres af selskaber her i landet, velvidende at disse selskaber er økonomiske stærke for at have mulighed for at udføre arbejde her i landet. Vi skal således passe på, at disse ikke udkonkurrer lokale selskaber, skriver formand Gerth B. Lynge.
Nusuka mener, at når Grønland giver tilladelse til selskaber, der vil udføre opgaver i landet, skal der stilles krav om at disse skal indlede ligeværdig samarbejde med lokale selskaber, så disse kan høste viden fra disse speciale områder, således at Grønland får tilført kompetencer udefra på denne måde.
Udvalget skal minimum bestå af arbejdsgiverorganisationer, arbejdstagerorganisationer, berørte offentlige departementer samt Kanukoka, mener Nusuka.