REPUBLIKKEN KALAALLIT NUNAAT

Nu skal debatten om forfatningsudkastet i gang

Vivian Motzfeldt holder de første borgermøder om forfatningsudkaster i Nuuk og Sydgrønland

Vivian Motzfeldt holdt som formand for Forfatningskommissionen et borgermøde i Ilulissat i februar 2018, og i de kommende dage holder hun som naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender fire borgermøder i Nuuk, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik. (Foto: Forfatningskommissionen).
Offentliggjort

Ventetiden har været lang. 

21. november 2016: Inatsisartut giver Naalakkersuisut bemyndigelse til at etablere en forfatningskommission med henblik på at udfærdige et forslag til en grønlandsk forfatning. 

KUGLEPENGE OG HALSEDISSER

På de fire borgermøder i Nuuk, Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik byder naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt velkommen, og departementets afdeling for selvstændighed præsenterer indholdet af den kommende hjemmeside. Et medlem af Forfatningskommissionen fortæller om arbejdet med et forfatningsudkast. Borgerne deltager derefter i en workshop, og til allersidst bliver der holdt en afstemning om emner med relevans for forfatningsudkastet. Vivian Motzfeldt havde håbet at kunne præsentere en letlæselig version af Forfatningskommissionens betænkning på borgermøderne, men dette arbejdet er blevet forsinket på grund af den sene bemanding i afdelingen for selvstændighed. Men deltagerne i borgermøderne skal ikke gå tomhændet hjem. Vivian Motzfeldt uddeler kuglepenne, en kombineret halsedisse/hue/ørevarmer og pjecen »Forfatningsarbejdet – kort fortalt« fra 2020, som har ligget i overskud fra forfatningssekretariatet. Erfaringerne fra de fire borgermøder i Nuuk og Sydgrønland vil indgå i planlægningen af de kommende borgermøder i Nordgrønland. kurt@sermitsiaq.gl

Ventetiden har været lang. 

21. november 2016: Inatsisartut giver Naalakkersuisut bemyndigelse til at etablere en forfatningskommission med henblik på at udfærdige et forslag til en grønlandsk forfatning. 

28. april 2023: Forfatningskommissionen afleverer sit udkast til en forfatning ved en ceremoni på Grønlands universitet Ilisimatusarfik. 

5. august 2024: Naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt holder det første borgermøde om forfatningsudkastet. 

En tidslinje på næste otte år, som har været præget af rejserestriktioner under Corona-krisen, hyppige udskiftninger i kommissionens sammensætning og vanskeligheder ved ansættelsen af fagmedarbejdere. 

En udgift på 30 millioner kroner, som har udmøntet sig i et forfatningsudkast med 49 paragraffer fordelt på 299 sider på grønlandsk og 278 sider på dansk – i alt 577 sider. Men nu skal det være. 

Fire borgermøder

 På fire borgermøder i begyndelsen af august vil Vivian Motzfeldt række forfatningsudkastet ud til de borgere og det samfund, som det hele drejer sig om. 

6. august: Forsamlingshuset i Nuuk. 

8. august: Forsamlingshuset i Qaqortoq. 

9. august: Idrætshallen i Narsaq. 

10. august: Forsamlingshuset i Nanortalik. 

– Naalakkersuisut finder det afgørende, at befolkningen får medbestemmelse i det videre arbejde med en forfatning for et selvstændigt Grønland, understreger Vivian Motzfeldt. 

I Nuuk, Qaqortoq og Narsaq vil Vivian Motzfeldt også møde interesseorganisationer som fisker- og fangerorganisationen KNAPK, lønmodtagerorganisationen SIK, arbejdsgiverforening Grønlands Erhverv og medlemmer af kommunalbestyrelsen. 

Vivian Motzfeldt tager sin ministersekretær og afdelingschef med på rejsen. Rejseholdet bliver suppleret med et medlem af Forfatningskommissionen, som ved sit ophør 31. marts 2023 bestod af formanden Ineqi Kielsen samt Jens Erik Kirkegaard og Mari Kleist. Repræsentanter for de fem partier i Inatsisartut får et tilbud om at deltage i borgermøderne. 

Plads til forbedringer

 Vivian Motzfeldt kalder forfatningsudkastet for et solidt stykke arbejde, men der er plads til forbedringer. Udkastet har brug for en kritisk gennemgang af det juridiske sprog, lige som der er brug for en læsevenlig version af de mange sider. Men der er nemmere sagt end gjort. Ved en ændring af Naalakkersuisuts ansvarsområder i september 2023 overgik forfatningsarbejdet fra Naalakkersuisuts formand Múte B. Egede til naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt. Men der fulgte ikke medarbejdere med i flyttekasserne, og det tog længere tid end forventet at få medarbejdere på plads i departementets afdeling for selvstændighed. De to første medarbejdere blev ansat 1. marts og 1. april.

Forfatningsudkastet er tungt stof, og Vivian Motzfeldt varslede på et åbent samråd med Lovudvalget i Inatsisartut 22. april en kortere og mere letlæselig version af Forfatningskommissionens betænkning. Afdelingen for selvstændighed er gået i gang med dette skrivearbejde, men regner først med at have en brugervenlig version klar til efteråret, hvor den bliver sendt ud til alle husstande i landet. Afdelingen forbereder samtidig en hjemmeside, men også arbejdet med indholdet er forsinket.

Rå og uredigeret udgave

Der har heller ikke været tid til at kvalitetssikre forfatningsudkastet, som derfor bliver præsenteret på borgermøder i en rå og uredigeret udgave. Det har til gengæld den fordel, at deltagerne i borgermøderne kan bidrage med deres egne ideer til en forfatning for Grønland. 

– Naalakkersuisut har på forhånd meldt ud, at vi vil give befolkningen medbestemmelse over indholdet. Derfor holder vi døren åben for, at der kan være stærke ønsker og argumenter for ændringer eller tilføjelser til udkastet. Naalakkersuisut siger ikke, at der bliver ændringer, men vi holder denne mulighed åben, understreger Vivian Motzfeldt. Forfatningsudkastet skal også behandles i Inatsisartut, og det vil være mest hensigtsmæssigt, at bruge den juridiske tættekam, når det endelige udkast, inklusiv forslag og forbedringer fra borgermøderne, er klar til udgivelse. 

Finansloven for 2024 afsætter 2.175.000 kroner til afdelingen for selvstændighed, men disse midler er kun til afdelingens daglige arbejde, ikke til borgermøder og informationskampagner om forfatningen. Finanslovens driftsreserve er på 22 millioner kroner, som kan finansiere uforudsete udgifter, for eksempel støtte til natur- eller humanitære katastrofer. Finansloven slår fast, at pengene i relevant omfang også kan bruges til selvstændighedsarbejdet.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS