Annonce
NORA informerer i Grønland
Nordatlantisk Samarbejde er gået i gang med en række informationsmøder om hvordan der kan opnås støtte til samarbejdsprojekter indenfor erhverslivet i Nordatlanten. Næste stop er Grønland i marts.

Det første møde i rækken blev afholdt i sidste uge i Tórshavn.
Annonce
De næste møder afholdes i Grønland i marts (uge 11 og 12). Der bliver afholdt møder i de fire nye kommuner. Første stop bliver i Qaqortoq, hvorefter rejsen går mod nord, først til Nuuk, siden til Sisimiut og det sidste møde er i Illulissat.
Foruden NORA vil også Vestnordenfonden fortælle om fondens lånemuligheder. Repræsentanter fra Grønlands Turist- og Erhvervsråd (GTE), der er kontaktpersoner for NORA i Grønland, vil ligeledes deltage på møderne, hvor de vil benytte lejligheden til også at orientere om EU-programmet Det Nordlige Periferiprogram (NPP).