OPRYDNING I BYGGEBRANCHEN

MT Højgaard bløder fortsat voldsomt i Grønland

Den danske entreprenørkæmpe MT Højgaard Holding tabte i 2024 knapt 170 millioner kroner i de ophørende aktiviteter. Langt det meste var i de to grønlandske virksomheder, Arssarnerit og MT Højgaard Grønland.

MT Højgaard har sidste år solgt tre camps med beboelsescontainere, blandt andet denne, til Kommuneqarfik Sermersooq for 15 millioner kroner. Containerne har tidligere været brugt af MT Højgaard Grønlands medarbejdere, og skal bruges til beboelse til hjemløse.
Offentliggjort

Det er stadig den danske kerneforretning, der tjener pengene og trækker læsset for en af Danmarks største entreprenørkoncerner MT Højgaard Holding.

Koncernen har siden 2019 været igennem en omfattende omstrukturering og oprydning, hvor syv enheder nu er skåret ned til to, MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen.

Det er stadig den danske kerneforretning, der tjener pengene og trækker læsset for en af Danmarks største entreprenørkoncerner MT Højgaard Holding.

Koncernen har siden 2019 været igennem en omfattende omstrukturering og oprydning, hvor syv enheder nu er skåret ned til to, MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen.

TAB OVER 400 MILLIONER KRONER
PÅ TRE ÅR

De seneste tre år har ikke været noget erhvervseventyr men økonomiske rædselsår med kæmpeunderskud efter kæmpeunderskud for MT Højgaard Holdings to grønlandske datterselskaber MT Højgaard Grønland og Arssarnerit.

De to selskaber har i årene 2022, 2023 og 2024 tabt tilsammen 408 millioner kroner. Det viser et kig i årsregnskaberne.

Med et underskud på bundlinjen på 87 millioner kroner fik Arssarnerit i 2024 det hidtil største tab i virksomhedens historie. Selskabet har i perioden 2022-24 haft et samlet underskud på 187 millioner kroer.

MT Højgaard Grønland fik i 2024 et underskud på bundlinjen på 60 millioner kroner. Virksomheden har i perioden 2022-24 haft et samlet underskud på 221 millioner kroner.

/Bent

Blandt andet er den internationale forretning, hvor især de tabsgivende to grønlandske datterselskaber MT Højgaard Grønland og Arssarnerit har været en klods om benet på entreprenørkæmpen. Grønlands-aktiviteterne er nu tæt på at være afviklet.

Efter beslutningen i 2023 om at lukke og slukke MT Højgaard Holdings internationale aktiviteter har tabene i de ophørende aktiviteter udgjort 168 millioner kroner i 2024 mod 201 millioner kroner i 2023. Langt størstedelen stammer fra Arssarnerit og MT Højgaard Grønland, oplyser koncernen.

- Tabene bliver væsentligt mindre i 2025, da det i al væsentlighed kun er salget af teknikvirksomheden Arssarnerit og nogle mindre aktiver, der udestår, siger den administrerende direktør i MT Højgaard Holding, Rasmus Untidt til Sermitsiaq.

2024-regnskaberne fra Arssarnerit og MT Højgaard Grønland er netop offentliggjort i det centrale virksomhedsregister CVR.

MT Højgaard-projekter uden for Danmark skal fremover løses i samarbejde med partnere. Et eksempel er konsortiet JV Cobra – MT Højgaard, som er prækvalificeret til at byde på udvidelsen af Buksefjordsværket. - Der skal ikke etableres faste, dyre organisationer uden for Danmark, fastslår koncernchef Rasmus Untidt.

Er med i kapløb om Buksefjorden-milliarder

Det sker i kølvandet på, at det spansk-danske konsortium JV Cobra - MT Højgaard netop har fået mulighed for at byde på milliardkontrakten på udvidelsen af vandkraftværket i Buksefjorden ved Nuuk.

Det spansk-danske konsortium er som Sermitsiaq fortalte for kort tid siden blandt de tre selskaber, der er udvalgt til at give tilbud på kontrakten. Ud over JV Cobra- MT Højgaard er det canadiske Pennecon Aecon og tysk-portugisiske Thyssen Schachtbau GmbH and Alberto Couto Alves.

Bygge- og anlægsprojektet, der ventes at koste omkring tre milliarder kroner, omfatter etablering af en 16 km lang tunnel, en ny kraftstation med tre turbiner og en 36 km lang transmissionslinje, der skal forbinde det nye vandkraftværk med det eksisterende anlæg.

- Det er korrekt, at koncernen deltager i konsortiet JV Cobra – MT Højgaard, som er prækvalificeret til at byde på udvidelsen af Buksefjordsværket. Det er ikke udtryk for, at koncernen fremover vil fokusere på store projekter i Grønland, siger koncernchef Rasmus Untidt.

Satser på vandbygnings-projekter

Uden for det danske hjemmemarked vil MT Højgaard-koncernen udelukkende gå ind i afgrænsede enkeltprojekter inden for nøje udvalgte kompetenceområder, hvor vi virkelig har noget at byde på, for eksempel inden for vandbygning, siger han.

- Projekter uden for Danmark løses i samarbejde med partnere, og det rigtige hold sættes fra gang til gang. Der skal ikke etableres faste, dyre organisationer uden for Danmark, fastslår Rasmus Untidt.

Arssarnerit er skåret til

Gennem frasalg og overdragelse af entrepriser er Arssarnerit blevet skåret til, så fokus er på den oprindelige kerne med teknikaktiviteter i Nuuk-området.

- Det skaber et godt afsæt for at sælge virksomheden og de sidste aktiver i Grønland i 2025, siger Rasmus Untidt.

Arssarnerits tre afdelinger i Qaqortoq, Sisimiut og Kangerlussuaq og tre lejligheder i Nuuk er solgt i 2024. Hertil kommer, at VVS-serviceafdelingen og to entreprisekontrakter uden for Nuuk er solgt.

Dermed mangler koncernen kun at få solgt Arssarnerits teknikforretning og to lejligheder i Nuuk.

Sidste år solgte MT Højgaard Grønland en operation ved Pituffik Space Base, tre camps med beboelsescontainere og betonelementfabrikken ved Nuuk. Hertil kommer, at de sidste byggeentrepriser er færdiggjort.

- Afviklingen af de sidste internationale aktiviteter fortsætter. Uden for det danske hjemmemarked vil koncernen udelukkende gå ind i afgrænsede enkeltprojekter inden for nøje udvalgte kompetenceområder, hvor koncernen virkelig har noget at byde på – for eksempel inden for vandbygning, siger MT Højgaard-bossen Rasmus Untidt.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS