Det canadiske selskab Anortech har netop afsluttet
feltsæsonen, hvor de blandt andet har indsamlet
data til deres miljøkonsekvensvurdering samt 20 tons
prøvemateriale
Det canadiske selskab Anortech har netop
afsluttet årets feltsæson. Med sig tilbage til
Canada har de 20 tons prøvemateriale, der
er blevet knust i Nuuk.Foto: Anortech
Anortech har netop meddelt, at de har afsluttet deres
feltaktiviteter for 2024 på deres anorthosit-projektområde, der ligger cirka 80
kilometer fra Nuuk. Det fremgår af en netop udsendt pressemeddelelse.
Feltaktivitetsprogrammet omfattede indsamling af
baseline-data, der skal bruges til selskabets miljøkonsekvensvurdering (VVM),
der udarbejdes af det danske ingeniørfirma WSP.
Anortech har netop meddelt, at de har afsluttet deres
feltaktiviteter for 2024 på deres anorthosit-projektområde, der ligger cirka 80
kilometer fra Nuuk. Det fremgår af en netop udsendt pressemeddelelse.
Annonce
Feltaktivitetsprogrammet omfattede indsamling af
baseline-data, der skal bruges til selskabets miljøkonsekvensvurdering (VVM),
der udarbejdes af det danske ingeniørfirma WSP.
Derudover har selskabet
udvundet 20 tons prøvemateriale af anorthosit, der efterfølgende er blevet
knust i Nuuk, inden det blev pakket til transport til Canada.
Bæredygtig teknologi
Det knuste prøvemateriale skal bruges til at fremme
selskabets bestræbelser på at fremstille aluminiumoxid af anorthosit, hvilket
er mere bæredygtigt end når det fremstilles fra bauxit. En del af materialet
vil også blive brugt af Teknologisk Institut i Danmark til at understøtte
igangværende test med produktion af et CO2-frit cementprodukt.
– Vi fortsætter med at fremme udviklingen af bæredygtige
anortosit-teknologier fra vores projektområde. Udvindingen af denne prøve er et vigtigt skridt i retning af at
kommercialisere et aluminiumoxidprodukt fra vores anorthosit. Derudover har
indsamlingen af data til vores VVM bragt os et skridt frem mod at kunne
indsende en ansøgning om udnyttelsestilladelse, siger direktør Jim Cambon, i en
pressemeddelelse.
Anortech sad tidligere via datterselskabet Lumina
Sustainable Materials (tidligere Hudson Greenland) på licensen ved White
Mountain (Qaqortorsuaq), men opgav sidste år deres 31 procents andel. Udover
anorthosit-licensen har Anortech også fortsat fem procent i det sjældne
jordartsprojekt ved Sarfartoq, som er ejet af Neo Performance Materials.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.