Mineprojekter kan skabe 500 nye jobs i Sydgrønland

Der skal bygges bro mellem de internationale mineselskaber og det lokale erhverv.

Det mener Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, der fra 5.-9. september deltog i Kommune Kujalleqs råstofmesse, hvor tre selskaber var invitereret til at fortælle om deres projekter og tage dialogen med de lokale erhvervsdrivende.

Arbejdspladser og afledte effekter

Programmet blev gennemført i Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq. Dog sad flere af oplægsholderne vejrfast i Nanortalik, hvorfor programmet i Qaqortoq blev lidt tidsmæssigt beskåret.

De tre internationale selskaber var britiske GreenRoc Strategic Materials med deres grafit-projekt på øen Amitsoq ved Nanortalik. Canadiske Amaroq Minerals, der har et guldprojekt ved Nalunaq og endelig australske Tanbreez Minings sjældne jordartsprojekt i Killavaat Alannguat.

Geolog Ole Christiansen har været en af initiativtagerne til råstofmessen og fortæller, at der er planer om eksport af store mineralressourcer og etablering af mange lokale arbejdspladser.

– Der er ikke garanti for noget, men hvis alt går vel, så er der udsigt til igangsætning af tre mineprojekter i løbet af de kommende år. Samlet forventes projekterne at generere cirka 500 direkte arbejdspladser.

Guldprojektet i Nalunaq forventes at skabe 168 arbejdspladser.

– Minen er i gang med at blive anlagt, og i løbet af efteråret forventes tyngdesorteringsanlægget at være klar. Da tyngdeprocessen alene vil efterlade for meget guld i affaldet, vil selskabet i løbet af foråret 2025 etablere et flotationsanlæg, hvorefter næsten al guldet vil kunne udnyttes, fortæller Ole Christiansen.

Britiske GreenRoc Strategic Materials forventer at skabe cirka 170 arbejdspladser på sydspidsen af Amitsoq.

– En del af arbejdsstyrken kan bo i Nanortalik og tage på skifteholdsarbejde i minen. Der forventes derfor etableret en færge mellem Nanortalik og Amitsoq. Der er andre grafitforekomster i regionen. Disse vil formentlig kunne øge minens levetid, fortæller Ole Christiansen og tilføjer, at hvis alt går vel med godkendelser etc., så forventer selskabet at søge om en udnyttelsestilladelse allerede i år. Anlægsarbejde forventes igangsat i 2026 med minedrift fra 2028.

Endelig er der australske Tanbreez, der har en udnyttelsestilladelse til sjældne jordartsmetaller fra Killavaat Alannguat. Selskabet planlægger at skabe cirka 130 jobs i startfasen, hvor minen vil producere cirka 0,5 millioner ton årligt.

Ifølge Ole Christiansen satser alle tre selskaber på at have så mange lokale arbejdere som muligt.

I starten vil der dog være behov for mineerfarne udlændinge. Der indgår derfor uddannelsesplaner for arbejdsstyrken.

Synergieffekt

For Naaja H. Nathanielsen var det en god ide at sætte lokale virksomheder, mineselskaber og befolkningen stævne.

– Det tilførte noget ekstra, at der var flere selskaber til stede på messen. Selvfølgeligt havde de hver især fokus på deres egne projekter, men pludseligt kom der også fokus på det større billede: Hvad skal der samlet til i regionen, hvis tre projekter kommer i gang inden for en årrække? Diskussionen kom på arbejdskraftsbehov, muligheder for synergi omkring energibehov, samlet miljøaftryk, mulighederne for lokale selskaber osv., på en anden måde end når det bare er et enkelt selskab. Jeg tror denne model kan noget og det vil give mening at udvikle den mere, så også uddannelsesinstitutionerne, Majoriaq og flere lokale virksomheder kommer i spil. De politiske taler er vitterligt det mindst vigtige i den sammenhæng. Vi skal selvfølgeligt være der og formidle og stå til rådighed for spørgsmål. Men det mest centrale er at man lokalt kommer til orde, og at der skabes bånd mellem selskaberne og med den lokale arbejdskraft.