Mineprojekt vil øge CO2 udledning markant

I begyndelsen af februar skal borgerne i Sydgrønland og interessenter høres om den mulige mine ved Narsaq, hvor Greenland Minerals A/S håber at få tilladelse til udvinding af sjældne jordarter og uran som biprodukt.

Planen for en kommende mine ved Kuannersuit er indtil videre, at strømforsyningen skal ske ved hjælp af et dieseldrevet kraftvarmeværk.

Det vil øge Grønlands udledning af CO2 betydeligt, dog meget lidt i forhold til Rigsfællesskabets samlede udledning viser tal fra Greenland Minerals.

Ifølge selskabets tal, så udleder Grønland i øjeblikket 9,7 tons CO2 pr. indbygger årligt. Mineprojektet vil øge dette til 13,9 pr tons CO2 pr. indbygger årligt.

Vandkraft er undersøgt og droppet

Det vil øge Grønlands andel af Rigsfællesskabets samlede udledning fra én pocent til to.

Samlet set udledte Grønland 0,53 millioner tons CO2 i 2016, og det er altså det tal, der skal lægges 45 procent oveni, hvis minen bliver en realitet.

En stor del af den øgede CO2 vil komme fra et 59 MW dieseldrevet kraftvarmeværk, der efter planen skal give strøm til projektaktiviteterne.

Greenland Minerals har også undersøgt muligheden for at opføre et vandkraftværk til formålet, men på baggrund af det krævede anlægsarbejde blev muligheden ikke anset som gennemførlig til første fase af projektudviklingen, står der i VVM-rapporten.

Grønland har ikke forpligtet sig til reduktion af CO2

Grønland valgte i 2015 at stå udenfor Parisaftalen som afløste Kyoto-protokollen, hvor Grønland deltog sammen med Danmark under den første forpligtigelsesperiode fra 2008 – 2012. Her forpligtede Grønland sig til at nedbringe udledningen af drivhusgasser med otte procent.

For at imødekomme målsætningen om at skabe økonomisk og industriel vækst har Grønland ikke påtaget sig reduktionsforpligtelser under anden forpligtelsesperiode (2013-2020)

Grønlands samlede CO2 lå i 2014 på 520.874 ton. Til sammenligning har Danmark i 2015 udledt 49 millioner tons CO2 fra energi.