Minegigant er tilbage i Grønland

Mineselskabet Bluejay Mining plc, der igennem dets grønlandske datterselskab Dundas Titanium A/S, efterforsker forekomsten af det titanium-bærende mineral ilmenit i opløftede strandsandsaflejringer ved Moriusaq, 25 kilometer fra Pituffik, har indgået samarbejdsaftale med en af verdens største mineselskaber Rio Tinto hvori de vil analyser ilmenitten fra Dundas.

Mineralet ilmenit bruges til at udvinde titanium. Hovedparten af titanium bruges til at producere hvid-farvepigment til f.eks. hvid maling, plastik, pap. Kun en mindre del af titanium bruges til metal-legeringer som bruges i flyindustrien, skibsindustrien, sportsudstyr og medicinsk udstyr.

Aftalen omfatter blandt andet levering af en storskala industriel ilmenit bulk-prøve fra Dundas til Rio Tinto Iron Titanium smelteanlægget i Sorel-Tracy, Quebec. Denne prøve skal bruges i industrielle tests og kvalitetssikring af mulige titanium produkter fra Dundas. Dette er dog forudsat, at de får de grønlandske myndigheders godkendelse hertil. Bluejay Mining plc er i dialog med myndighederne herom.

– Vi er glade for at have indgået aftalen med Rio Tinto. Rio Tinto Iron Titanium har opereret i mere end 65 år i Quebec og er en af de ledende producenter af titanium. Vi ser frem til at samarbejde med Rio Tinto siger Bluejay Minings direktør Roderick McIllree, og tilføjer at aftalen er et resultat af et 12 måneders langt forhandlingsforløb.

– Udover at fortsætte med at drive Dundas-projektet fremad hen imod en onshore udnyttelsestilladelse, forventer vi også at udvide ressourcerne yderlig i årene fremover både on- og offshore.

– Foruden at videreudvikle Dundas projektet, kan vi, med baggrund i lønsomhedsstudiet for projektet, som snarligt vil blive indleveret til myndighederne til deres kommentering, og de allerede indleverede redegørelser for miljø- og samfundspåvirkninger ansøge om en udnyttelsestilladelse. Vi er begejstret for udviklingen i Dundas projektet; vi har fra starten set den simpel minedrift og forarbejdning af materialet fra Dundas som en stor fordel og som et projekt der passer godt ind i forhold til at videreudvikle en bæredygtig mineindustrien i Grønland.

– Med baggrund af udviklingsstadiet på Dundas er vi stand til i højere grad at fokusere vores efterforskningsaktiviteter på vores andre projekter i områderne omkring Disko Ø og Kangerluarsuk nord for Maarmorilik. Aktionærerne kan forvente nyheder om de store og innovative arbejdsprogrammer, der vil blive gennemført over disse to projekter i 2019, siger Roderick McIllree.

Gammel kending

Hvis navnet Rio Tinto vækker genkendelse, skyldes det formentlig, at selskabet tidligere har været involveret i flere projektet i Grønland.

– I 1991 fik Rio Tinto via det daværende GGU’s kortlægningsgeologer oplysninger om store, udbredte rustzoner i Inglefield Land. Det var de oppe og rekognoscere allerede i 1991, men fandt ikke noget videre interessant. GGU gennemførte dernæst en magnetisk og elektromagnetisk opmåling fra fly. Videooptagelser under flyvningen viste en række cirkulære strukturer, som ikke
umiddelbart kunne forklares.

– Det førte Rio Tinto tilbage til Inglefield Land i 1995. De testede området for diamanter, og gennemførte også en yderligere undersøgelse for basismetaller med udgangspunkt i de nye, geofysiske oplysninger. Det førte heller ikke til væsentlige resultater, og Rio Tinto trak sig fra området, fortæller geolog Ole Christiansen.

Omfattende aktiviteter i ‘90erne

I midten af 1990erne gennemførte Rio Tinto boringer gennem isen ved Isukasia. I området kendes der en jernforekomst. Magnetitmalm findes i udkanten af isen. Og i området kan man finde løse stenblokke med an anden slags, mere attraktiv type jernmalm som kaldes hæmatit (blodsten). Rio Tinto søgte derfor sandsynligvis efter hæmatit-malm. Men geologien giver også mulighed for andre metaller i området, så jagten indbefattede formentlig også kobber.

– Omkring 1999 bragte Rio Tinto en borerig til Washington Land og boretestede Platinovas zinkfund på overfladen. Det førte heller ikke til væsentlige fund, så Rio Tinto trak sig fra projektet. I 2007 indgik Rio Tinto en aftale med NunaMinerals om mineralpotentialet i Grønland. Fokus var på nikkel- og diamantmulighederne ved Maniitsoq. Der blev gennemført en rekognoscering samt gennemgang af eksisterende data for nikkelprojektet. Og prøver af kimberlit fra NunaMinerals
diamantlicens blev testet, hvor der blev fundet mikrodiamanter.

I efteråret 2008 slog finanskrisen igennem, og den var hård ved Rio Tinto. Kinesiske investorer stod klar til at overtage selskabet, men Rio Tinto fik manøvreret sig ind i smult vande og har siden
bygget sig op igen og er fortsat blandt de største i mine-og metalbranchen, fortæller Ole Christiansen, der tilføjer, at Rio Tinto både er gode til at tjene penge og til at rationalisere, så deres
projekter hører til de bedste