Mind your own business styrker drenges selvtillid

Drenge i udsatte positioner får erfaringer, som de kan bruge næste gang, de skal prøve noget nyt. Sådan udtaler en af deltagere i organisationen Mind Your Own Business, som kørte forløb i otte måneder. I forløbet etablerer drenge på 13-21 år en mikrovirksomhed i tæt sparring med frivillige venturepiloter og erhvervsmentorer fra lokale virksomheder i Nuuk.

Drenge mellem 13 og 21 år gamle har i otte måneder lært at drive en mikrovirksomhed i Nuuk.

De har oprettet mikrovirksomheder, G-Crown og Try1. 

Drenge i gruppen G-Crown har produceret en varsity jacket, hvor Try1 har fået lavet en hoodie og t-shirt med deres eget logo.

- Det bedste har været, at jeg har fået nogle erfaringer, som jeg kan bruge næste gang jeg skal prøve noget nyt. Jeg føler mig mere modig, når jeg skal arbejde med noget. Sådan uden at være alt for genert. Jeg føler, at jeg er blevet mere åben, lyder det fra en af de deltagende drenge.

Mind Your Own Business

Mind Your Own Business blev etableret i Danmark i 2010 af grundlægger og direktør Maria Kavita Nielsen. Sidenhen blev det gennem midler fra Tuborgfondet muligt at integrere programmet i Nuuk fra 2019.

Mind Your Own Business – Kalaallit Nunaat havde sin første pilotsæson i 2019 og har siden har 63 drenge igennem et forløb.

- Drengene deltager i et praktisk orienteret forløb, hvor de med alternative læringsmetoder bliver guidet trygt igennem strategi- forretnings- og idéudvikling og bliver i det ugentlige arbejde i mikrovirksomheden delt op i afdelinger, hvor de hver især har ansvaret for HR & økonomi, produktion og salg samt kommunikation og markedsføring.

Drengene får troen på egne evner

Drengene deltager i Mind Your Own Business med et formål, nemlig at få troen på deres egne evner:

- Iværksætteri er omdrejningspunktet for forløbet, men det primære formål for forløbet er at tilbyde drengene et læringsrum, hvor de gennem forløbet får troen på egne evner og får et større indblik i deres muligheder for uddannelse og arbejde – og endnu vigtigere at drengene får et mere positivt blik på egne fremtidsmuligheder, siger projektkoordinator hos Mind Your Own Business, Nicki Olsen.

Powered by Labrador CMS