Den danske ejendomsinvestor Jørn Tækker, der
står bag milliardkoncernen Tækkersminde, har opkøbt en række huse i Tasiilaq og
Tiniteqilaaq, som han nu er i gang med at renovere i fællesskab med blandt
andet unge fra den socialøkonomiske virksomhed Siu-Tsiu. Planen er at udleje
blandt andet hotellet via det lokale turistselskab Sermilik Adventures.
– Jeg kom til Grønland for første gang i
september sidste år sammen med min hustru Birgitte, som har været på østkysten
i 2016-17, og jeg blev lige så forelsket i landet, som hun er. På den tur mødte
jeg blandt andet Line Kristiansen og Tobias Ignatiussen fra Sermilik Adventures
og jeg spurgte dem, om der mon var nogle huse til salg, og det havde
entreprenør Lars Vestergaard, fortæller Jørn Tækker fra en telefon i
Tiniteqilaaq.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Den danske ejendomsinvestor Jørn Tækker, der
står bag milliardkoncernen Tækkersminde, har opkøbt en række huse i Tasiilaq og
Tiniteqilaaq, som han nu er i gang med at renovere i fællesskab med blandt
andet unge fra den socialøkonomiske virksomhed Siu-Tsiu. Planen er at udleje
blandt andet hotellet via det lokale turistselskab Sermilik Adventures.
– Jeg kom til Grønland for første gang i
september sidste år sammen med min hustru Birgitte, som har været på østkysten
i 2016-17, og jeg blev lige så forelsket i landet, som hun er. På den tur mødte
jeg blandt andet Line Kristiansen og Tobias Ignatiussen fra Sermilik Adventures
og jeg spurgte dem, om der mon var nogle huse til salg, og det havde
entreprenør Lars Vestergaard, fortæller Jørn Tækker fra en telefon i
Tiniteqilaaq.
Hotel med 15 værelser
Jørn Tækker endte med at købe to huse i Tasiilaq blandt andet afdøde Gerda
Vilholms hus, som nu skal sættes i stand. Derudover har han købt en af de
tidligere amerikanske mandsskabsbygninger ”Klubben” i Blomsterdalen, der skal ombygges
til hotel med 15 værelser. Endelig har Jørn Tækker også købt et hus i Tiniteqilaaq.
– Nu spørger du
sikkert, hvorfor jeg køber alle de huse, og det skyldes en blanding af flere
forskellige ting. For det første en forelskelse i den grønlandske natur og kultur
og måden man møder fremmede på her, som jeg gerne vil introducere for andre rejsende.
Jeg har selv rejst meget i Afrika og Asien, men har aldrig oplevet noget så
specielt som naturen og kulturen her i Tasiilaq og bygder. For det andet har
jeg en virksomhed i Danmark med 60 medarbejdere, og vi kan bruge husene i
ombygningsfasen som en teambuilding opgave, hvor medarbejderne i hold kommer op
og renoverer sammen med mig. Det er en god måde at lære hinanden at kende på,
fortæller Jørn Tækker, der oprindeligt er uddannet tømrer og bygningsingeniør.
Socialøkonomisk bundlinje
Jørn Tækker har allerede fået sendt tre containere til Tasiilaq med
byggematerialer, så de kan komme i gang med arbejdet. – Efterhånden som husene bliver færdige, skal de lejes ud i samarbejde med
Sermilik Adventures, og derved skabe arbejdspladser for unge mennesker i
området, siger Jørn Tækker der allerede har hyret unge fra den socialøkonomiske
virksomhed Siu-Tsiu ind til renoveringsopgaver.
– De hjælper med at male, bygge trapper og terrasser, hvilket både er
værdifuldt for os og for dem.
Ifølge Jørn Tækker handler opkøbene i Grønland
ikke om profit, men om at skabe social aktivitet. – Der er ikke en økonomisk bundlinje, der skal passes i Grønland. Der er
derimod tale om en socialøkonomisk aktivitet, der gerne skulle give jobs og
indtægter til lokalsamfundet. Derudover har jeg selvfølgelig også selv mulighed
for at komme herop og være i naturen, gå på jagt med de lokale og i det hele
taget nyde området.
Aktuelt har Jørn Tækker ikke tanker om at investere i
flere boliger på østkysten.