…men i Qaqortoq er virksomhederne afhængige af den

Krydstogtsæsonen er over Grønland med daglige anløb i landets havne.

Turismeformen har i årevis været genstand for debat og kritik verden over, herunder også herhjemme, hvor antallet af krydstogtskibe, der lægger til i de grønlandske havne, er steget støt gennem de seneste år.

I år er ingen undtagelse, og antallet af krydstogtskibe, der er registreret på Visit Greenlands anløbsliste, når rekordhøjde med omkring 720 anmeldte anløb.

I Qaqortoq har flere selvstændige erhvervsdrivende fundet en måde at skabe forretning på i forbindelse med krydstogtskibene og deres turister. Faktisk er mange af dem afhængige af krydstogtturisterne for at få deres økonomi til at hænge sammen.

En af de virksomheder er Greenland Sagalands, som arrangerer sejlture, vandreture, kaffemiks og har souvenirbutik klods op ad havnen i Qaqortoq. Virksomheden henter efterhånden 90 procent af deres indtjening fra netop krydstogtskibene. Det fortæller Pitsi Høegh, direktør i Greenland Sagalands.

- Uden dem kan vi ikke overleve. Vi kan heller ikke klare os på de små krydstogtskibe alene. De store skibe er meget vigtige for os, da de står for 90 procent af vores indtjening, siger Pitsi Høegh.

 Find en balance

Naalakkersuisut fremlagde tidligere i år en ny turismelov med planer om at begrænse krydstogtskibenes frihed i de grønlandske farvande, blandt andet gennem en zoneinddeling. I Qaqortoq forventes mere end 60 krydstogtskibe at anløbe frem til midten af september, og flere af skibene har over 3000 passagerer ombord – et antal, der vil fordoble indbyggertallet i Qaqortoq, når turisterne går på land. Et af de større skibe, Caribbean Princess, med 3114 passagerer, anløb Qaqortoq i sidste uge.

- Det var vanvittigt. Vi solgte rigtig mange ture, og næsten alle afgange var udsolgt. Det var en utrolig travl dag, siger Pitsi Høegh.

Når krydstogtskibene kommer, kræver det nøje planlægning, og direktøren understreger, at det er vigtigt at finde en balance.

- Selvfølgelig skal vi ikke have to kæmpe krydstogtskibe to dage i træk, bare fordi vi skal sikre, at der er gæster nok i butikken. Det ville overskride byens kapacitet og påvirke vores serviceniveau negativt, siger Pitsi Høegh.

En anden erhvervsdrivende, der har lavet virksomhed på krydstogtturisterne, er iværksætterne Martin Kristensen og Malik Lynge Petersen. I år er første sæson med deres virksomhed Qummut Tours i Qaqortoq, som med bus kører krydstogtturisterne rundt i byen.

- Det er gået rigtig godt. Vi har haft fuld bus mange gange, og kunderne har været meget interesserede i at komme ud, siger Martin Kristensen, der også driver Kûnguak' café i Qaqortoq og Nuuk.

Skab en dialog

Tæt på havnen i Qaqortoq har Sikkersoq Hansen en butik, som også er afhængig af turisternes besøg.

- Der har ikke været så mange skibe endnu på grund af storisen, og det kan selvfølgelig mærkes økonomisk, siger Sikkersoq Hansen, der ejer Amazing Tours Greenland.

Martin Kristensen mener, at der bør igangsættes en dialog, både i erhvervslivet og politisk, om hvordan krydstogtturismen skal udvikle sig i fremtiden.

- Jeg synes, at vi som samfund skal lære at udnytte skibene bedst muligt. Vi skal få det bedste ud af situationen, samtidig med at vi tilbyder noget interessant for turisterne.

Pitsi Høegh mener ikke, at de store skibe udgør et problem for lokalsamfundene.

- Der er nogle, der advarer befolkningen og os om at beskytte vores samfund og kultur, når der kommer skibe. Men vores kultur er så stærk, at den ikke ødelægges af et krydstogtskib. Desuden går passagererne ikke alle i land på samme tid.

Det er også de større skibe, der giver størst indtjening for Martin Kristensen.

- Jeg har ændret holdning til de større skibe, for de er mere relevante for Grønland end de små krydstogtskibe. De store amerikanske skibe er dem, der lægger flest penge i lokalsamfundet, siger Martin Kristensen.

Ser fremad

Denne sommer er der blevet afholdt flere demonstrationer mod krydstogtskibe i Ilulissat. De lokale turistoperatører, der har arrangeret protesterne, mener, at det primært er udenlandske virksomheder, der får opgaverne med at servicere turisterne i Ilulissat.

- Det, vi har set i Ilulissat, hvor folk giver deres mening til kende, er selvfølgelig godt, men vi burde tale mere sammen i branchen og finde løsninger i stedet, siger Martin Kristensen.

- Vi risikerer at skade os selv, hvis vi ikke griber det mere strategisk an.

Pitsi Høegh ønsker i fremtiden at fokusere mere på landbaserede oplevelser og ikke kun på aktiviteter på havet.

- Når lufthavnen åbner, forventer jeg, at der vil komme flere individuelle gæster. Det vil forlænge vores sæson, for storisen forhindrer skibene i at anløbe, men den forhindrer ikke flyene i at komme. På den måde håber jeg, at vi kan tiltrække flere besøgende.

- Men som det er nu, er det krydstogtskibene og vores fjordture, der sælger og skaber indtægter, siger hun.