Masser af mad: 4.000 gange flere fisk

Vi har hørt politikerne sige det hundredvis af gange: Grønland skal være mere selvforsynende med fødevarer. Ud med flæskesteg, lørdagskyllinger og frække deller, og ind med fisk, skaldyr, rensdyr og lammekød!

SÅ gammelt er selvforsyningstemaet, at det er lykkes AG at grave en 81 år gammel avisforside frem fra november 1943, hvor Grønlandsposten med versaler skrev: MERE NATIONAL FØDE.

I den gamle artikel anfører udstedsbestyreren, at der importeres alt for mange varer fra Danmark. Særligt ærgerligt er det angiveligt, at der er tale om »madvarer, der findes fuldgode erstatninger for« i Grønland.

- Man må meget beklage, at grønlænderne har været alt for villige til at forlade deres forfædres kost, når det tilmed er bevist af lægmand og læge, at de bedste tænder og sundhed findes på de mest isolerede bopladser (hvor der ikke spises importerede madvarer), skriver Andreas Lund-Drosvad.

Men selvom øget selvforsyning altså har været på ønskelisten i snart ét århundrede, afholder det ikke politikerne fra nu at intensivere bestræbelserne på at nå målet. Og denne gang går man systematisk til værks ved at lancere den første plan for området – nogensinde. Med titlen: »Grønlands Selvforsyningsstrategi 2025-2030«.

Verden i krise

Primært er målet at gøre sig mere uafhængig af import, skabe flere jobs og »fremme den kulturelle styrke i at være selvforsynende«, som det udtrykkes i strategien.

Der er også bekymringen for, hvad der sker uden for landets grænser.

Verden er de seneste fem-seks år blevet langt mere uforudsigelig og urolig. Først lukkede corona mange lande ned, siden fulgte en voldsom energikrise, høj inflation samt krig i Ukraine og Mellemøsten.

Derfor er et fokus for strategien at sikre forsyningslinjerne, så der altid er mad nok til alle, også hvis nye verdensomspændende kriser skulle accelerere.

- Med stigende global usikkerhed og klimaforandringer, der påvirker forsyningskæderne, er det blevet mere presserende at finde løsninger, der kan styrke lokal produktion og skabe et mere robust fødevaresystem, der i højere grad kan modstå eksterne forhold, står der i strategien fra Departementet for Landbrug og Selvforsyning som afsender.

Kun 17 procent

Men hvordan er niveauet for selvforsyningen egentlig i dag?

Det fremgår – med visse usikkerheder og forbehold – af en rapport, som Nordisk Råd har lavet, og som omtales i strategipapirerne: Her beregnes Grønlands selvforsyningsgrad til at være på 17 procent. Under en femtedel af den mad, der spises rundt omkring i hjemmene, er altså lokal proviant.

Der er stor forskel på de forskellige fødevarer. Selvforsyningsgraden for mejeriprodukter er – 0 procent. For kød er den 40 procent, for grøntsager 0 procent, for kartofler 7 procent. Mens fisk - ikke overraskende – topper statistikken: 85 procent.

Rigtigt meget fisk eksporteres som bekendt.

- Mængden af fisk der bliver produceret i Grønland, kan dække Grønlands behov næsten 4000 gange. Der er altså en enorm produktion, skriver Naalakkersuisut i strategien.

For dyrt og for lidt

Et udgangspunkt for strategien er, at det ikke er et mål at være fuldt selvforsynende. Det er i øvrigt heller ikke realistisk eller økonomisk levedygtigt.

Men der er potentialer, som skal forbedres, fastslås det, ikke mindst når det kommer til kødproduktion, herunder lam, moskus, kvæg og rensdyr. Produkter som kan afløse svin.

- Der anses også at være et stort potentiale for grøntsagsproduktion, blandt andet kålproduktion. Og for yderligere kartoffelavling, fremgår det af analysen.

I forbindelse med udformningen af strategien har man forsøgt at finde ud af, hvad befolkningen mener. Der afholdt fire interviews med fokusgrupper, hvor deltagerne kom fra hele landet og fra alle aldersgrupper. Desuden er der gennemført samtaler med 39 nøgleaktører.

Fokusgrupper-deltagerne giver overordnet udtryk for, at de værdsætter grønlandske råvarer og gerne vil spise mere lokalt mad. De betragter det som en del af deres kultur og tradition.

Men hvorfor køber de så udenlandsk kost? Her nævnes især prisen. Hvis grønlandske produkter var billigere, ville de vælge dem. De vil eksempelvis hellere købe grønlandsk lam end lam fra New Zealand, fordi det smager bedre.

Det påpeges også en udfordring med manglende vareudbud. Der efterlyses blandt andet flere grønlandske pålægsvarer.

Strategien fremlægger en række idéer til at øge selvforsyningen, herunder at styrke rammerne for landbrugsproduktion, samt forslag til at nedbryde barrierer, som hæmmer egenproduktion.

I øjeblikket er et udkast til strategien i høring, en proces, der løber frem til 10 december.

Ifølge Naalakkersuisut er strategien kun begyndelsen på indsatsen. I fremtiden vil der komme en opfølgende strategi med fokus på andre problemstillinger, blandt andet byggeri og anlæg.