ÆGTEMAND TIL FILIPINSK KVINDE

- Man underminerer overenskomsterne

- Systemet arbejder uhyggeligt langsomt, imens udnytter arbejdsgivere stadig udenlandsk arbejdskraft, siger ægtemand til en af de filippinske kvinder, Martin Ramsing

Martin Ramsing håber på, at der med SIK-stævningen af en grønlandsk virksomhed, vil ske forandringer i arbejdsgivernes behandling af udenlandsk arbejdskraft.
Offentliggjort

- Den eneste instans, jeg endnu ikke har været i kontakt med, er nok brandvæsenet. Men ellers har jeg vist været hele vejen rundt og forsøgt at sparke døre ind før, nogen ville lytte og gøre noget de her arbejdsforhold.

Det siger Martin Ramsing, der er gift med en filippinsk kvinde, og med udsagnet ’hele vejen rundt’, mener han hele vejen rundt.

- Den eneste instans, jeg endnu ikke har været i kontakt med, er nok brandvæsenet. Men ellers har jeg vist været hele vejen rundt og forsøgt at sparke døre ind før, nogen ville lytte og gøre noget de her arbejdsforhold.

Det siger Martin Ramsing, der er gift med en filippinsk kvinde, og med udsagnet ’hele vejen rundt’, mener han hele vejen rundt.

- Jeg har været ved politiet, på kommunen, ved skat, ved ombudsmanden, ved SIK, på sygehuset, fortæller Martin Ramsing.

Hans vej ind i det filippinske miljø skete på en bytur, hvor han mødte sin kærlighed.

- Men hun syntes, jeg var for ung til hende, men det sagde ’bang’ og siden har vi været sammen og er nu gift på andet år. Første gang, jeg besøgte hende i hendes hjem, troede jeg simpelthen ikke mine egne øjne. Hun boede i en toværelseslejlighed sammen med fire andre filippinere. Hendes private sfære var en madras på gulvet, som var afskærmet af en flytbar skillevæg. Jeg troede simpelthen, det var løgn. Sjovt nok var min kæreste ikke flov, for sådan var det at bo i Nuuk, troede hun.

Virkeligheden

Efterhånden som forholdet udviklede sig, spurgte hans kæreste, om han ville forklare hendes lønseddel.

- Jeg husker stadig min reaktion: What the f…, og jeg blev både ked af det og oprørt over, at min kærestes lønseddel var helt ude i skoven. Jeg bad om flere – og hun steppede op med samtlige lønsedler. Jeg blev mere og mere vred, mens jeg bladrede rundt i dem, siger Martin Ramsing.

Han forklarer, at lønsedlerne var med svingende udbetaling. Nogle gange gik lønnen ind en uge efter månedens udgang, andre gange var udbetalingsbeløbet temmeligt lavt; der manglede feriepenge og et tjek på ’pension’ og feriepenge stemte slet ikke overens med virkeligheden.

Den eneste instans, jeg endnu ikke har været i kontakt med, er nok brandvæsenet.

- Martin Ramsing, ægtemand til filippinsk kvinde.

- Der fremgik også, at huslejen pludselig steg, og pludselig var der også fratrukket et beløb for ’faciliteter’. Oveni det hele fortalte min kæreste mig, hvordan hun havde arbejdet de tre første måneder. Der havde hun bestridt tre jobs – hver eneste dag – og boet i den salon, hun arbejdede i. Det var jo helt åndssvagt. Da hun så fik et andet job, syntes hun jo, at hun var landet på den grønne gren, fordi hun var blevet opgraderet til en madras i en lejlighed og nu kun med et arbejdssted. Men også hos denne arbejdsgiver blev der set højt og flot på en overenskomstpligtig 40 timers arbejdsuge, søn- og helligdagsbetalinger, frihed og løn til tiden, fortæller Martin Ramsing, der i en parentes bemærket oplyser, at hun gennem fire et halvt år ikke holdt ferie.

- Først i år har hun kunnet holde en slags ferie. Det er jo beskæmmende. Men jeg valgte så at sparke døre ind, fordi nogen måtte jo reagere. Nogen må gøre noget. Grønland har så lille en befolkning, at man tænker: Hvordan kan det her lade sig gøre? Det kan da ikke tage så lang tid at tænke: det var en fejl, den retter jeg lige op på. Men sådan fungerer systemet ikke, har jeg efterhånden lært, siger Martin Ramsing.

Politik

Han påpeger, at systemet har set gennem fingre med rigtig mange ting, blandt andet almene love og regler. Men hos ombudsmanden vinder han gehør

- Han må ikke sagsbehandle, men det er først her, jeg oplever, at nogen vil høre på mig. Det er halvandet år siden. Hos alle andre instanser blev jeg vel betragtet som et brokkehoved.

- Vi kan simpelthen ikke være det bekendt, at vi behandler udenlandsk arbejdskraft som… ja, jeg kan næsten ikke finde et passende ord. Det er lige før, jeg overvejer at gå ind i politik, så vi få gjort noget ved problemet, for de tre sager, der er belyst i avisen, står ikke alene. Det er kun toppen af isbjerget, og personligt synes jeg, at de kvinder er modige, fordi de tør at stå frem, de risikerer jo, at det får konsekvenser, og det har det jo også vist sig siden hen.

- Jeg møder selvfølgelig folk, der mener, de tre filippinske kvinder er modige, og at man nu håber på, at der bliver ryddet op. Men jeg møder også folk, der på forunderligvis kan se en mening med det hele. Jeg har hørt og mødt folk, der mener, at man skal huske på, at filippinsk arbejdskraft har det meget bedre her i Grønland, fordi der hjemme i Filippinerne hersker helt andre regler. Jeg blev helt mundlam, da jeg hørte den ytring. Men det er da et underligt synspunkt, hvor man blot konkluderer, at man hjælper den her befolkningsgruppe uanset, hvor dårligt de behandles, siger Martin Ramsing.

Faktisk mener han, det er et problem, at man har den holdning, fordi den holdning er løntrykkende for arbejdsstyrken.

- De ville jo ikke selv arbejde under de forhold, som nogle filippinere tilbydes. På sigt er det i min optik et kæmpeproblem for arbejdsmarkedet, at man kan ansætte en filippiner til 30 kroner i timen, uden at nogen reagerer. Det underminerer hele arbejdsmarkedet, siger Martin Ramsing.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS