ledelse

Maliina næstformand for Tele-Post

Direktøren for Arctic Winter Games blev valgt ind i selskabets bestyrelse i foråret

Maliina Abelsen fotograferet i forbindelse med Grønlands Erhvervs Future Greenland-konference tidligere i år
Offentliggjort

Maliina Abelsen er blevet valgt som næstformand i forbindelse med, at det selvstyreejede teleselskab har konstitueret sig efter generalforsamlingen den 27. maj.

På generalforsamlingen blev en helt ny bestyrelse sat ind.

Forud for mødet havde der igennem længere tid været uro internt i virksomheden mellem den daværende konstituerede direktion med Steen Montgomery-Andersen i spidsen og den daværende bestyrelsesformand, Agner Mark. Han meddelte på generalforsamlingen, at han selv havde besluttet at træde ud.

Stine Bosse formand
Ud over Maliina Abelsen består bestyrelsen af den markante danske erhvervskvinde, Stine Bosse, der blev valgt som formand på generalforsamlingen, advokat Ulrik Blidorf, advokatfirmaet Malling & Hansen Damm, direktør for TDC Wholesale, Kim Søgård Kristensen, samt to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Læs også: Agner Mark forlader Tele Greenland

Powered by Labrador CMS