Makrelfiskeriet er gået godt

Fiskeriet er slut, og de fleste selskaber er tilfredse med dette års fiskeri – selv om hele kvoten ikke er opfisket.

Makrelfiskeriet er gået godt og resultatet er tilfredsstillende, siger trawlerchef fra Andrias Olsen. Her er det Tasiilaq, der fisker for Pelagic Greenland, som lossede i Klaksvík på Færøerne den 1. august. Royal Greenland
Offentliggjort

Trawlerchef i Royal Greenland Andrias Olsen oplyser, at sæsonen for makrelfiskeri og sildefiskeri er ved at være slut.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

- Efter fiskeri i international zone har vi forsøgt at finde makrel i Østgrønland og fandt desværre ikke noget, siger han til Sermitsiaq mandag den 18. september

- Nu skal der foretages noget vedligeholdelsesarbejde på vores fartøj Tasiilaq, inden vi skal i drift igen, hvilket bliver fiskeri efter sild og blåhvilling i færøsk zone.

Til spørgsmålet, om han er tilfreds med makrelfiskeriet siger han:

- Vi er tilfredse med makrelfiskeriet for i år. Mængde og priser har været i orden, hvilket gør, at resultatet også er tilfredsstillende. Vi har indfrosset makrel, fordi det beskæftiger flest medarbejdere.

Fiskeriet er foregået med trawleren Tasiilaq, som har fisket for Greenland Pelagic, der oprindeligt havde en makrelkvote på 6.548 tons, men som under fiskeriet efter en genfordeling blev sat op til 10.067 tons. Ifølge GFLKs dagmelding den 7. september havde Tasiilaq i alt fanget 6.881 tons.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS