Lufthavnsdirektøren er glad

Aalborg Lufthavn ser store muligheder i flere ruter til Grønland, når de nye lufthavne åbner

Direktør Niels Hemmingsen ser store
muligheder i en rute direkte mellem Aalborg
og Nuuk, når Nuuks nye lufthavn åbner.
Direktør Niels Hemmingsen ser store muligheder i en rute direkte mellem Aalborg og Nuuk, når Nuuks nye lufthavn åbner.
Offentliggjort

I Aalborg er lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen glad for Air Greenlands nye rute til og fra byen.

- Vi er superglade for, at Air Greenland nu tager Aalborg med i rutenettet, selv om vi selvfølgelig gerne havde set, at turen gik direkte til Grønland og ikke via København, siger Niels Hemmingsen til Sermitsiaq.

I Aalborg er lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen glad for Air Greenlands nye rute til og fra byen.

- Vi er superglade for, at Air Greenland nu tager Aalborg med i rutenettet, selv om vi selvfølgelig gerne havde set, at turen gik direkte til Grønland og ikke via København, siger Niels Hemmingsen til Sermitsiaq.

- Aalborg Lufthavn er inde i en god udvikling med nye ruter til mange destinationer – blandt andet de mange turistmål sydpå. Men vi tror også på Grønland og har store forventninger til fremtiden, når den nye lufthavn i Nuuk åbner.

- Der er et godt marked blandt de mange grønlændere – ikke mindst de studerende – som bor i Nordjylland, men mindst lige så væsentlig er erhvervskunderne. Der er mange virksomheder i Nordjylland, som leverer til Grønland – og erhvervskunderne vil gerne flyve fra Aalborg til Grønland, men det kræver, at ruten bliver udviklet i fremtiden.

Der skal flere afgange til

- For vi må erkende, at der skal flere afgange end en om ugen til, at ruten mellem Aalborg og Grønland bliver interessant for erhvervskunderne, hvis man kan komme til at flyve direkte til Nuuk.

- Hvis der bliver etableret en direkte rute med flere afgange om ugen til Nuuk, tør jeg godt garantere, at det bliver en succes.

For Aalborg Lufthavn handler det om andet end bare passagerflyvning.

- Vi har et stort fokus på Nordatlanten. Ikke bare Grønland, men også Færøerne og Island. Men i øjeblikket er det altså Grønland, som ligger lige for på grund af de kommende lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. 

Stort marked i fragt

- Vi ser et stort marked både i fragt fra Nordjylland til Grønland, men i høj grad også den modsatte vej. Når de nye lufthavne åbner, giver det mulighed for at flyve frisk fisk fra Grønland – og det er særlig interessant for os i Nordjylland. Vi har jo allerede set det med krabberne, som bliver fløjet levende fra Grønland til Hanstholm Fiskeauktion, forklarer Niels Hemmingsen.

- Luftfragt er kun interessant som mulighed for produkter af høj værdi – og det er sådan med fisk, at jo hurtigere de kan transporteres frem til markederne, jo højere er slutprisen.

For Niels Hemmingsen er det derfor ikke afgørende, om flyselskabet hedder Air Greenland eller om det eventuelt bliver et andet selskab.

- Vi har været i kontakt med flere selskaber, der er interesseret i at flyve fragt til og fra Grønland. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, hvem det er, men interessen er til stede. Hvis ikke det bliver en passager-rute, er der mulighed for en fragtrute.

- Vores markedsanalyser viser, at hvis der etableres en direkte rute mellem Aalborg og Nuuk, kan vi fylde flyene med fragt – og det er med til at øge rentabiliteten på en rute, når bagagerummet i flyet er fyldt.

- Det handler om rentabilitet og minimering af risiko. Er der en periode med lidt færre passagerer, så kan du fylde mere fragt på, så du på den måde kan holde en høj indtægt hos flyselskaberne, siger Niels Hemmingsen.

- Men, når alt dette er sagt, så er vi altså superglade for Air Greenlands nye sommerrute.

Air Greenland har tidligere prøvet at flyve til og fra Grønland på enkelte afgange tilbage i 2014 til 2016. Men det var så få afgange, at man i luftfartssprog ikke betragtede det som en egentlig rute.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS