Skibe er som udgangspunkt hverken forsynet med katalysatorer eller partikelfiltre og afbrænder primært tung bunkerolie, der indeholder 500 gange mere svovl end almindelig vejdiesel. Luftforurening fra skibe blæser ind over land og bidrager til naturødelæggelser og helbredsskader, og er den største globale risikofaktor i forhold til dødelighed ifølge Verdenssundhedsorganisationen.
I EU er følgesygdomme grundet luftforurening ansvarlig for cirka otte procent af alle dødsfald ifølge det Europæiske Miljøagentur. Derfor var luftforureningen fra skibe på dagsordenen ved den 82. samling i Den Internationale Maritime Organisation (IMO), der foregik fra 30. september til 4. oktober i London.
Skibe er som udgangspunkt hverken forsynet med katalysatorer eller partikelfiltre og afbrænder primært tung bunkerolie, der indeholder 500 gange mere svovl end almindelig vejdiesel. Luftforurening fra skibe blæser ind over land og bidrager til naturødelæggelser og helbredsskader, og er den største globale risikofaktor i forhold til dødelighed ifølge Verdenssundhedsorganisationen.
I EU er følgesygdomme grundet luftforurening ansvarlig for cirka otte procent af alle dødsfald ifølge det Europæiske Miljøagentur. Derfor var luftforureningen fra skibe på dagsordenen ved den 82. samling i Den Internationale Maritime Organisation (IMO), der foregik fra 30. september til 4. oktober i London.
Flere miljøzoner
Blandt de forslag, der kan være med til at løse forureningsproblemerne er at indføre flere miljøzoner – de såkaldte ”Emission Control Areas” (ECA), hvor der er strengere krav til, hvor meget svovldioxid og kvælstofoxid skibene må udlede.
Indførslen af sådanne områder har indtil nu været det vigtigste og mest effektive redskab til at reducere forurening. Der er allerede ECA-områder i Nordsøen, Den engelske kanal og Østersøen. Og fra 2025 og 2026 vil der også være ECA-områder i Middelhavet og i canadisk og norsk farvand.
Miljøzone i Atlanterhavet
Et forslag er at indføre verdens største ECA-område i Atlanterhavet.
Blandt deltagerne til det netop overstående IMO-møde i London var seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen fra NGO’en Green Global Future, der også har deltaget aktivt i hele processen bag forslaget til et ECA i Atlanterhavet ved at levere viden til analysen bag forslaget og præsentere erfaringer fra eksisterende tilsvarende områder.
– Disse ECA’s er et af IMO’s vigtigste reguleringsværktøjer til at reducere helbredsskadelig luftforurening fra skibsfart. Jeg var tæt involveret i etableringen af det ECA i Middelhavet, der træder i kraft næste forår. Nu er jeg stolt over at være tæt involveret i forarbejdet til ECA i Atlanterhavet, der kan blive verdens hidtil største geografiske ECA, siger Kåre Press-Kristensen, der har skibsfart som særligt fokusområde.
– Ud over en problemfri vedtagelse af ECA’s i det canadiske Arktis og i de norske farvande, så håber jeg på et klart tilsagn fra de atlantiske stater vedrørende udpegningen af det foreslåede ECA i Atlanterhavet, så det kan blive foreslået og forhåbentligt godkendt første gang ved IMO’s kommende møde i komiteen til foråret, fortsætter Kåre Press-Kristensen, der også påpeger, at forslaget viser en stor samfundsøkonomisk gevinst grundet mindre luftforurening og kun få omkostninger.
– Det vigtigste er nu, at de atlantiske stater inklusiv Grønland får mandat til at gå videre med at stille forslaget, så det kan blive godkendt allerede på det kommende møde i foråret 2025, slutter Kåre Press-Kristensen.
