Lokale turistoperatører i Ilulissat protesterer mod krydstogtskibe

Ilulissat står overfor en sommer med protester, da den lokale turistoperatør Lars Erik Gabrielsen har startet en kampagne mod krydstogtskibe og påståede lokale firmaer, der, ifølge ham, udnytter byen uden at bidrage til dens økonomi.

Offentliggjort

Lokale turistoperatører vil væres synlige med deres plakater og protest hele sommeren, hver gang krydstogtskibe anløber i havn i Ilulissat.

Lars Erik Gabrielsen, som er turistoperatør i Ilulissat er stærkt utilfreds med de forhold, lokale operatører i Ilulissat står overfor. 

Han kritiserer krydstogtskibenes agenter for at underbetale lokale ture og unddrage sig skat, som byen har brug for at udvikle byen. 

- Det er nok, at Ilulissat bliver misbrugt af firmaer, der ikke betaler skat og underbetaler ture. De stjæler fra vores by, der har brug for penge til drift, siger Gabrielsen til Sermitsiaq netavis. 

Han planlægger at protestere hele sommeren, hver gang et skib ankommer til byen.

Underbetalte operatører

Lars Erik Gabrielsen forklarer, at op mod 70 krydstogtskibe forventes at besøge Ilulissat denne sommer, og han og andre lokale operatører vil være klar med plakater og joller for at gøre opmærksom på deres sag.

De kræver bedre betaling og skattemæssig ansvarlighed fra de firmaer, der opererer i området.

- Vi er underbetalte. Vores både er meget dyre, og de betaler kun 400 kroner per person for at se isbjerge. Når vi siger nej til de lave priser, truer de med at finde en anden operatør, siger Lars Erik Gabrielsen og understreger, at de firmaer, som hævder at være lokale, ofte forlader byen efter sommersæsonen uden at have bidraget økonomisk.

Lokalsamfundet må udvikling sig

- Krydstogtskibe skal jo selv bestemme, hvem de vil bruge som turistoperatører i Ilulissat?

- Selvfølgelig skal de selv bestemme, hvilke operatører, de vil bruge, men Ilulissat står tilbage som taberen i denne situation. Vores by må udvikle sig, men det kan vi ikke, når vi ikke bliver betalt nok. Vi kan ikke udvikle os, når vi er underbetalte og ikke bliver brugt. Vi har regninger, mens pengene flyder ud fra byen.

Han fremhæver, at pengene fra turismen burde bruges til at forbedre lokale forhold som børnenes vilkår, vejene og kloaksystemerne. 

- Vi bliver bedt om at være med til at udvikle byen, men det kan vi ikke, når vi ikke får den retfærdige økonomiske udvikling, slutter Lars Erik Gabrielsen.

Powered by Labrador CMS