Havarikommissionen har nu fastslået årsagen til helikopterstyrtet ved Narsaq sidste år i februar.
Den havarerede helikopter blev bragt til Narsaq, så den kunne undersøges af havarikommissionen. Helikopteren havde store skader fra isskosser og et halvt døgns ophold i saltvand.Foto: John Rasmussen
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Statens
havarikommission offentliggjorde i sidste uge en rapport om helikopterulykken
ved Narsaq sidste år den 28. februar midt på eftermiddagen.
Rapporten afslører,
hvorfor ulykken skete og fører også til nye procedurer for vedligeholdelsen af
den pågældende helikoptertype.
Statens
havarikommission offentliggjorde i sidste uge en rapport om helikopterulykken
ved Narsaq sidste år den 28. februar midt på eftermiddagen.
Annonce
Rapporten afslører,
hvorfor ulykken skete og fører også til nye procedurer for vedligeholdelsen af
den pågældende helikoptertype.
Helikopteren
– en Bell 206 fra Sermeq Helicopters - var undervejs fra Narsarsuaq til
Qaqortoq i 1500 fods højde (ca. 300 meter) via Tunulliarfik-fjorden. Vejret var
roligt, der var god sigt og temperaturen lå omkring minus fem grader. Piloten –
en 40-årig mand med mange års piloterfaring– var alene i helikopteren.
Det
er en ren rutineflyvning.
Men
på et splitsekund bliver situationen kritisk. Alarmlamperne blinker hidsigt.
Piloten
gør det, som han og alle andre helikopterpiloter er trænet til. En ren
rygmarvsrefleks. Han er tæt på kysten og sætter kurs mod et egnet landingssted
på en smal sandstrand.
Motorstop
Så
stopper motoren. Igen reagerer piloten, som han er trænet til. Han skifter til
autorotation, så rotoren fortsat drejer og skaber lidt opdrift, mens
helikopteren nu er på vej mod vandoverfladen.
Det
står nu klart for piloten, at han ikke vil nå ind til stranden, så han
aktiverer helikopterens pontoner. Imidlertid bliver pontonerne i bagbords side
ikke blæst op, så da helikopterne lander på vandoverfladen, vælter den langsomt
over på venstre side på få meters vand.
Piloten
redder sig ud af helikopteren og anbringer sig i redningsflåden, der ligger oven
på helikopterens højre side – og her sidder han, da en helikopter fra Air
Greenlands station i Narsarsuaq redder ham op cirka en time og et kvarter efter
uheldet.
Piloten
slipper fra nødlandingen med våde og kolde fødder. Han var forkommen, afkølet,
men ellers uskadt, viser den efterfølgende lægeundersøgelse på sygehuset i
Qaqortoq.
Den
store pakke
Piloten
når ikke at udsende mayday, men da helikopteren rammer vandoverfladen, bliver
der automatisk udsendt en nødmelding til Naviairs Flight Information Centre og
Arktisk Kommando i Nuuk. Her sætter man den helt store pakke i værk og
alarmerer både Grønlands Politi, Air Greenland, beredskabet i Narsaq og det
grønlandske sundhedsvæsen, der blandt andet sender en læge og en sygeplejerske
fra Narsaq til ulykkesstedet. Se også Sermitsiaq 2024/10.
Da
nødmeldingen tikker ind den 28. februar klokken 14.11, går der også besked til
Statens Havarikommission for Luftfart i Ringsted i Danmark, der hurtigt
beslutter at sende en medarbejder til Narsaq med første fly et par dage efter.
Efter
ulykken var helikopteren blevet bjærget af Sermeq Helicopters og bragt til
pakhuset i Narsaq for at afvente havarikommissionens undersøgelser. Helikopteren
har fået store skader af isskosser på ulykkesstedet. Blandt andet var halen
brækket.
Helikopteren væltede over på venstre side på lavt vand efter nødlandingen.Foto: Havarikommissionen
Havarikommissionen
har netop udsendt sin rapport om ulykken – og man har fundet både årsagen til
det fatale motorstop og også årsagen til, at den venstre ponton ikke blev blæst
op.
Løs
tap laver ulykker
Da
motoren blev skilt ad, fandt undersøgeren ud af, at motorstoppet skyldes en
såkaldt antirotations-tap, der havde løsnet sig og blokeret for olietilførslen
til helikopterens turbine. Den manglende olie førte til store skader på blandt
andet det de forreste turbineblade og ødelagde også gearkassen.
-
Den lille metaltap, der er mindre end en fingernegl, førte til en kædereaktion
af hændelser, der resulterede i et totalt motorstop på ganske få sekunder,
forklarer undersøger Flemming Nielsen fra Havarikommissionen.
Da
man undersøgte ventiler og slanger til pontonsystemet, kom der lidt vand ud af
en slange – og man fandt også is i en ventil. Havarikommissionen konkluderer
derfor, at det sandsynligvis er is, der har blokeret for, at den forreste og
midterste ponton i venstre side ikke blev blæst op.
Ulykken
har ført til, at både motorproducenten og leverandøren af pontonsystemet har
ændret sine krav til vedligehold.
Nye
procedurer
Motorproducenten
– Rolls Royce – har udsendt en service-bulletin, der beskriver, at i
forbindelse med service på den pågældende motortype, skal den lille motordel
udskiftes med en anden og forbedret motordel uden en løs antirotations-tap.
Producenten
af pontonsystemet har ligeledes udsendt en servicebulletin, der beskriver,
hvordan man undgår is og vand i ventiler og slanger.
-
Det er hele formålet med vores undersøgelser. Vi skal forbedre flysikkerheden,
forklarer Flemming Nielsen fra havarikommissionen.
-
Det er ikke havarikommissionens opgave at placere skyld og ansvar. Hvis det er
nødvendigt, er det en opgave for politi og retsvæsen. Vi skal først og fremmest
sikre flysikkerheden til gavn for alle – både producenter, flyselskaber og ikke
mindst passagerer.
- Så
hver gang vi finder noget, som kan gøres bedre, så foreslår vi det – og det er
med til at gøre flyvning til verdens mest sikre transportform.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.