EFTER MANGE ÅRS PRES PÅ BYGGEGRUNDE

Ledige arealer til boligbyggeri i Qinngorput

De første 12 af 42 byggefelter i Ningitsivik fordelt

De nye boliger i Ningitsivik får en flot udsigt over Malenebugten til Nuuk og Nuussuaq.
Offentliggjort

Vi bor på Verdens største ø, men alligevel oplever Kommuneqarfik Sermersooq en konstant efterspørgsel på arealer til opførelsen af énfamiliehuse og etableringen af mindre, private andelsboligforeninger i Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput.

Et eksempel fra Nuuk: Kommuneqarfik Sermersooq udbød syv byggefelter på Fjeldvej i 2018 og syv byggefelter på C. P. Holbølsvej i 2020. Der var tale om meget attraktive byggegrunde; tæt på bymidten, men alligevel i et stille kvarter. Interessen for de 14 byggefelter var så stor, at de nye boligejere måtte fordeles efter lodtrækning, mens de øvrige ansøgere blev sat på en stærkt overtegnet venteliste. I dag ligger en række villaer højt på fjeldkanten med en fantastisk udsigt over by, fjord og Nordlandet.

Vi bor på Verdens største ø, men alligevel oplever Kommuneqarfik Sermersooq en konstant efterspørgsel på arealer til opførelsen af énfamiliehuse og etableringen af mindre, private andelsboligforeninger i Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput.

Et eksempel fra Nuuk: Kommuneqarfik Sermersooq udbød syv byggefelter på Fjeldvej i 2018 og syv byggefelter på C. P. Holbølsvej i 2020. Der var tale om meget attraktive byggegrunde; tæt på bymidten, men alligevel i et stille kvarter. Interessen for de 14 byggefelter var så stor, at de nye boligejere måtte fordeles efter lodtrækning, mens de øvrige ansøgere blev sat på en stærkt overtegnet venteliste. I dag ligger en række villaer højt på fjeldkanten med en fantastisk udsigt over by, fjord og Nordlandet.

Villaer med ventetid

Interessen for et nyt parcelhuskvarter i Ningitsivik i Qinngorput er foreløbigt beskeden, mens der stadig er rift om byggegrunde til enfamiliehuse i Nuuk.

På et informationsmøde 31. august 2023 fortalte entreprenørselskabet EMJ-Atcon Greenland A/S om sin projektansøgning med 10 villaer for enden af den lukkede vej Niels Hammekenip Aqqutaa i Nuuk, mens naboerne talstærkt protesterede med henvisning til områdets herlighedsværdi og rige dyreliv.

I et år har der været stille om projektet, men Kommuneqarfik Sermersooqs udvalgsformand for byudvikling og anlæg Justus Hansen siger til Sermitsiaq, at projektansøgningen forhåbentligt bliver behandlet på udvalgets næste møde 15. oktober.

– Er et års ventetid på en politisk behandling acceptabelt for entreprenørfirmaet og naboerne?

– Nej, det har taget alt for lang tid, erkender Justus Hansen.

Ventetiden skyldes behandlingen af de indkomne svar ved en høring, blandt andet fra Grønlands Naturinstitut om dyrelivet i området.

Samtidig lukkede kommunen for projektansøgninger 1. januar 2024, fordi de private projektansøgere, ifølge oppositionspartiet Siumut, i alt for høj grad styrer udviklingen af hovedstaden.

kurt@sermitsiaq.gl

Inspireret af den store interesse for de 14 byggefelter til énfamiliehuse har Kommuneqarfik Sermersooq foretaget den overordnede byggemodning af et nyt boligområde Ningitsivik i Qinngorput. 42 byggefelter til fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse og boligblokke blev annoceret ledige 22. maj, og ansøgerne skulle vedlægge en beskrivelse og en tidsplan for byggeriet, en dokumentation for økonomien samt en prioriteringsliste.

Ved fristens udløb indkom 12 ansøgninger, som en lodtrækning fordelte efter prioriteringslisterne. Det gælder en blanding af énfamiliehuse og boligblokke, mens der ikke var ansøgere til arealer, udlagt til dobbelthuse. Tre andre byggefelter er reserveret det kommunale boligselskab Iserit A/S, som både udlejer og bygger boliger.

Tilbage står 27 arealer i Ningitsivik, og kommunen har netop indkaldt nye ansøgere til disse byggefelter.

– Hvorfor var der ikke mere end 12 ansøgere til Ningitsivik?

– Kommuneqarfik Sermersooq har de senere år skærpet kravene til ansøgerne til nye arealer, siger plan- og myndighedschef Runa Sværd til Sermitsiaq.

I en årække har den samme gruppe af boliginvestorer udviklet boligområderne med salg for øje, men nye krav giver mange flere, også familier og enkeltpersoner, mulighed for at søge et ledigt areal.

Med de nye krav kan enkeltpersoner, firmaer, selskaber og foreninger søge, men nærtstående kan ikke indgive flere ansøgninger til lodtrækningen om en ledig byggegrund. Det grundlæggende princip bag lodtrækningen er, at hver ansøger kan deltage med ét og kun ét lod i trækningen.

– Vi kan ikke i kommuneplanen øremærke arealer efter ejerforhold som andel, leje og eje, men vi havde håbet at kunne efterkomme en del af efterspørgslen på andelsboliger på Ningitsivik. Vi vil med erfaringerne fra Ningisivik vurdere, om alle kriterier i forbindelse med ansøgningerne fortsat er hensigtsmæssige, men vi vil stadig give så mange som muligt adgang til et byggeareal, understreger Runa Sværd.

Beliggenhed

Kommunen har foretaget den overordnede byggemodning, og selv om jord er fælleseje i Grønland, ligger prisen for en byggegrund i Ningitsivik på 500.000 til 2.500.000 kroner.

– Det kan afskrække nogle ansøgere, men prisen er egentligt ikke væsentligt højere end ved tidligere byggemodninger, siger Runa Sværd.

I TV-programmer som »Hammerslag« er tre forhold afgørende for prisen: Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. Byggegrundene i Ningitsivik ligger på et skrånenede areal ned mod Malenebugten med en flot udsigt over den travle atlanthavn med Nuuk i baggrunden. Kommunen lokker i sit kommuneplantillæg med et attraktivt byområde med forskelligartede boligformer og en blandet sammensætning af beboerne. Planen skaber mulighed for en offentlig kyststi gennem området. Hovedvejen til den nye bydel er Aqqusineq Dronning Margrethe II.

– Det kan spille ind, at Ningitsivik er et nybyggerkvarter i væsentlig afstand fra midtbyen. Nogle ønsker måske ikke at bo på en byggeplads, som bliver realiteten i en rum tid for dem, der kommer først til stedet, siger Runa Sværd.

Byggegrunde på lager

Grønlandsbanken ser en lille opbremsning i byggeaktiviteterne, som for det meste kan tilskrives det højere renteniveau. Ejendomsmæglerne i Nuuk melder om en del boliger på markedet lige nu, og liggetiden for en bolig er væsentligt højere end tidligere.

– Forskellen på ansøgere og udbudte arealer kan også skyldes, at vi ikke tidligere har frigivet så mange arealer på en gang, siger Runa Sværd.

– Hvad sker der med de 27 ledige byggegrunde i Ningitsivik?

– Vi venter og ser, om der vil være en gradvis søgning til området over tid. Det er samtidig en ny og positiv situation for kommende boligejere, at det til stadighed er ledige byggefelter. Vi er dog opmærksomme på, at der kan være arealer, der måske fremadrettet skal defineres til en anden anvendelse. Det vil kræve en ændring af kommuneplanen, men Ningitsivik er byggemodnet til boligformål hvad angår forsyning og parkeringsareler.

– Giver den lave interesse for Ningitsivik anledning til en revurdering af kommuneplantillægget, så området udbydes til andre typer af boliger eller erhvervsejendomme?

– Nej, ikke i første omgang. Vi foreslår dog i den kommende kommuneplan, som forventes i høring i november/december, at åbne for mere erhverv i boligområderne, så længe der er tale om erhverv uden udledning af for eksempel støv og støj, siger Runa Sværd.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS