Biologernes råd for makrelfiskeriet i Nordatlanten har fået et ordentlig, men ikke uventet dyk.
Det internationale havforskningsråd, ICES, anbefaler en kvote på 577.000 tons makrel i 2025. Det er et fald på 22 procent i forhold til rådgivningen for i år. Havforskerne råder således til den laveste kvote siden 2013.
Biologernes råd for makrelfiskeriet i Nordatlanten har fået et ordentlig, men ikke uventet dyk.
Det internationale havforskningsråd, ICES, anbefaler en kvote på 577.000 tons makrel i 2025. Det er et fald på 22 procent i forhold til rådgivningen for i år. Havforskerne råder således til den laveste kvote siden 2013.
Det internationale havforskningsråd giver råd om, hvor meget medlemslandene maksimalt kan fiske. Men det er fiskerimyndighederne i de enkelte lande, der fastsætter kvoterne for egne fiskere.
- For at opretholde en bærekraftig bestand må fisketrykket reduceres, siger forsker Leif Nøttestad i en pressemeddelelse fra det norske Havforskningsinstituttet.
Leif Nøttestad siger, at manglende internationale aftaler er en udfordring for makrel.
I 2014 estimerede biologer, at gydebestanden var over syv millioner tons. I år er den estimerede gydebestand under 2,8 millioner tons.
Kun 15.000 tons fisket
Naalakkersusiut har fastsat en kvote til Grønland på 48.000 tons i år. Det svarer til 6,5 procent af rådgivningen fra ICES, der havde anbefalet en total fangst på 794.920 tons for 2024.
Ifølge Mads Rossing Lund fra Grønlands Fiskerilicenskontrol, GFLK, blev der kun fisket 15.000 tons af Grønlands kvote.
I år har følgende grønlandske fartøjer haft makrel-licenser: Polar Amaroq og Polar Ammassak fra Polar Pelagic, der er delvist ejet af Polar Seafood, Polar Princess fra Polar Seafood, Tasiilaq og Tuneeq fra Pelagic Greenland, der er delvist ejet af Royal Greenland og Svend C. fra Sikuaq Trawl
Sikuaq Trawls fartøj Svend C. har i internationalt farvand fisket 4.400 tons ud af kvoten på 7.100 tons.
- Det var både dårligt vejr og dårligt fiskeri hele tiden, siger selskabets direktør Carl Christensen.
De tre store aktører i makrelfiskeriet, Norge, Færøerne og Storbritannien indgik i juni i år en aftale om forvaltning, fordeling og adgang til at fiske makrel i hinandens farvande i Nordatlanten. Indtil videre gælder aftalen for 2024, 2025 og 2026.
Siden 2019 har ngo-organisationen Marine Stewardship Council, MSC, ikke villet certificere makrel på grund af overfiskeri.