virksomheder

Lancerer ny guide om menneskerettigheder

Virksomheder får nu en guide til arbejdet med menneskerettigheder og samfundsansvar

Virksomheder får nu en guide til arbejdet med menneskerettigheder og samfundsansvar
Offentliggjort

Transparency International Greenland har sammen med CSR Greenland og Grønlands Erhverv lanceret en ny guide til grønlandske virksomheders arbejde med menneskerettigheder.

Det skete i går, tirsdag, i Ole’s Varehus i Nuuk, og tiltrak over 20 virksomheder til en introduktion til den nye guide og hvordan menneskerettigheder kan håndteres af en virksomhed.

Læs: Grønlændere savner viden om rettigheder

Metoder og tips
Guiden hjælper virksomhederne med at komme i gang med en strategisk og systematisk tilgang til arbejdet med menneskerettigheder og tager udgangspunkt i FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv.

I guiden finder virksomhederne både en introduktion til de vigtigste begreber, metoder og nyttige tips til at komme i gang. Guiden foreligger på både grønlandsk og dansk.

Mere genkendelig
Advokat i Nordic Law Group og internationalt anerkendt ekspert i menneskerettigheder og erhverv, Thomas Trier Hansen, siger, at guiden er yderst relevant fordi der kommer mere fokus på menneskerettigheder globalt og lokalt.

- Det gør det langt mere genkendeligt med lokale eksempler - og således nemmere for virksomhederne at genkende deres situation og dagligdag. Det virker bare bedre end de mere abstrakte, internationale publikationer, siger Thomas Trier Hansen i en pressemeddelelse.

Guiden er udarbejdet af Thomas Trier Hansen og Rikke Kolbech for Transparency International Greenland og Grønlands Erhverv med finansiering fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

Læs: Grønland til eksamen i menneskerettigheder

Guiden kan hentes til højre for artiklen

Powered by Labrador CMS