Kyststaterne Grønland, EU, Island, Færøerne,
Norge og Storbritannien er i London blevet enige om at sætte næste års TAC,
totalkvote, på makrel til 577.000 ton i Nordøstatlanten.
Det store
spørgsmål er nu, om parterne kan blive enige om en aftale om fordeling af
kvoten mellem landene.
Kyststaterne Grønland, EU, Island, Færøerne,
Norge og Storbritannien er i London blevet enige om at sætte næste års TAC,
totalkvote, på makrel til 577.000 ton i Nordøstatlanten.
Det store
spørgsmål er nu, om parterne kan blive enige om en aftale om fordeling af
kvoten mellem landene.
- Vi
kan ikke kommentere på igangværende forhandlinger, men kan bekræfte, at der
stadig arbejdes på at finde en løsning, siger specialkonsulent i Departementet
for Fiskeri og Fangst i Nuuk, Iben Funch Døj, i en mail til Sermitsiaq.
Når kyststaterne er blevet enige om en totalfangst
på de omkring 577.000 ton er det i fuld overensstemmelse med den videnskabelige
rådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd, ICES.
Makrelbestanden i Nordøstatlanten er ifølge
ICES’ beregninger faldet fra 7,4 millioner ton i 2015 til 2,8 millioner ton i
år. Bestanden er tæt på grænsen for, hvad der er bæredygtigt. Årsagen er mange
års overfiskeri.
2025-kvoten er en reduktion på 22 procent
sammenlignet med kvoten i 2024. Havforskningsrådet kommer med videnskabelige
råd om, hvor meget makrel kyststaterne må fiske. Det er myndighederne i de
forskellige lande, som til sidst fastsætter kvoterne i egne farvande.
Norsk regering: - God stemning
Inden forhandlingerne om makrel mellem
kyststaterne startede, kom den irske fiskeriorganisation, Killybegs Fishermen's
Organisation, med skarp kritik af Norge.
Organisationen kritiserede nordmændene for at
overfiske de sårbare makrelbestande og bad EU om at gribe ind. Færøerne er også
blevet kritiseret for overfiskeri.
Men på mødet mellem kyststaterne i London var
der en fordragelig tone.
- Der
var en god dialog og god stemning i og mellem delegationerne, sagde Norges
pelagiske forenings udsending i London, Jonny Lokøy, under forhandlingerne til den
norske fiskeriavis Fiskerblandet.no.
Kyststaterne har aftalt at mødes i London den
16.-17. december for at fortsætte forhandlingerne i et forsøg på at finde en
løsning på fordeling af den totale kvote på makrel.
Delaftale
I juni i år blev Norge enig med Færøerne og
Storbritannien om en treårig delaftale om forvaltning af makrel for 2024, 2025
og 2026.
Men Norge er alligevel forberedt på videre
forhandlinger om fordelingen af andele med en aftale, der omfatter flere
kyststater, skriver den norske regering i en pressemeddelelse.
Norge, Storbritannien og Færøernes juni-aftale
drejer sig ud over forvaltning om fordeling og adgang til at fiske makrel i
hinandens farvande. Trepartsaftalen omfatter blandt andet størrelsen på de
nationale kvoter og videnskabeligt samarbejde. Aftalen er lavet sådan, at det
er muligt at inkludere de resterende kyststarter Grønland, Island og EU, hvis
de ønsker det.
Makrel har mistet det blå MSC-mærke
Makrelbestanden er ifølge havforskningsrådet ICES
faldet fra 7,4 millioner ton i 2015 til 2,8 millioner ton i år, og ligger lige
over den såkaldte bæredygtighedstærskel. Ifølge ICES styrtdykker silde-bestandene
af ligeledes.
- De
seneste data om atlant-skandinavisk sild og makrel viser en enormt bekymrende
udvikling. Disse arter er afgørende for marine økosystemer, globale forsyningskæder
for fisk og skaldyr og levebrød. Regeringerne må ikke tøve med at sikre en
tiltrængt kvotedelingsaftale, der er i overensstemmelse med videnskabelig
rådgivning og bidrager til at sikre disse bestandes sundhed for fremtidige
generationer, sagde Erin Priddle, regionsdirektør for MSC i Nordeuropa i sidste
måned.
Marine Stewardship Council, MSC, suspenderede
i marts 2019 certificeringen for alle makrelfiskerier i det nordøstlige
Atlanterhav på grund af manglende fremskridt i forhandlingerne om fordelingsaftale,
fangstkontrol og fangststrategier mellem fiskerinationerne. Siden har makrel,
fanget fra den måned ikke kunne sælges som MSC certificeret eller bære det blå
MSC mærke.
I Danmark, og dermed også Grønland, er der
ikke flere certificerede makrelprodukter fra det nordøstlige Atlanterhav på
hylderne i detailhandlen. MSC er en international nonprofit organisation, hvis
formål er at fremme og udbrede bæredygtigt fiskeri.
Rammer færøske rederiers indtjening
En kvotenedgang på 22 procent i 2025 på
makrel vil især ramme færøske og norske rederier, der dominerer
makrelfiskeriet.
Hvis det færøske landsstyre i Thorshavn beslutter
at skære den færøske kvote på makrel ned med 22 procent i 2025, vil det få store
konsekvenser for fiskerikoncernerne på Færøerne. Skibenes indtjening og
overskud bliver mindre, og landskassen får mindre indtægter i fangstafgifter.
De tre koncerner med syv fartøjer, der udgør Færøernes
Pelagiske Organisation, er velkonsoliderede, sagde organisationens direktør
Jogvan Jespersen, i midten af oktober til Sermitsiaq.
Siden landsstyret i 2010 begyndte at sætte en
stor kvote på makrel, er tre færøske selskaber og deres ejere blevet
milliardærer på makrelfiskeriet.
Siden 2010 har Færøernes kvote ligget på
mellem 50.000 og 130.000 ton om året. En nedgang på 22 procent i kvoten i 2025
vil også ramme den store norske havgående pelagiske flåde og kystflåde hårdt.
Flåden må i forvejen se frem til en voldsom nedgang i torskekvoten næste år.
