Krydstogtselskab sætter investeringer på pause

Grønland er et populært rejsemål for mange krydstogtturister. Men Naalakkersuisuts forslag til turismelov får nu det norske krydstogtselskab, Hurtigruten, til at sætte planer med investeringer på et tocifret millionbeløb på stand by.

- Turismeloven ødelægger vores planer. Absolut. Vi har sat vores planer og investeringer på mange, mange millioner kroner på stand by.

- Hurtigruten kan ikke risikere at lave så store investeringer i et kæmpeapparat i et nyt produkt, hvor vi måske i de første to år ingen penge tjener. Loven gør, at vi virkelig er blevet bange.

Det siger Karin Strand, vicedirektør i Hurtigruten Expeditions, til Sermitsiaq.

De planlagte investeringer skulle over en periode på tre til fem år finansiere Hurtigrutens nye projekter og produkter, blandt andet et produkt med opbygning af grønlandsk vinterturisme, inklusive branding, markedsføring, træning af mandskab og brug af lokale grønlandske operatører, herunder i bygderne.

- Det er vigtigt for os at bruge lokale i bygderne, tilføjer hun.

Skaber usikkerhed

Ifølge Naalakkersuisuts forslag til Inatsisartutlov om turistvirksomhed, zoneinddeling og begrænsning i adgang til visse områder må turistvirksomhed i Grønland kun ”udøves af den, der er i besiddelse af en gyldig licens”. Krydstogtskibe, der sejler personer til og fra Grønland er ikke omfattet af kravet.

Men da Hurtigruten Expeditions driver krydstogtturisme som en kombination af sejlads, lokale aktiviteter og aktiviteter med eget udstyr i Grønland, blandt andet kajakker, skaber konsekvenserne af loven stor usikkerhed i selskabet.

Loven kræver også, at mindst halvdelen af ejerne og kapitalen i turistselskaberne være bosat i Grønland.

Har længe været i Grønland

- Grønland er vores vigtigste destination i Arktis, understreger Karin Strand.

Det norske krydstogtselskab har opereret i Grønland siden 2007. Hurtigruten har i de seneste år haft to til tre isforstærkede krydstogtskibe i Grønland om sommeren.

De nye lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq vil give selskabet muligheder for skibsbaseret turisme på en ny måde.

En mulighed er for eksempel at foretage udskiftninger af rejsende på krydstogtskibene i havnene i Nuuk og Ilulissat frem for at bruge Reykjavik Havn i Island, som Hurtigruten gør i dag. De nye lufthavne giver også mulighed for at satse på flere grønlandske arbejdspladser, knyttet til Hurtigrutens ture.

Sådan har man længe tænkt i ledelsen i den norske krydstogtkoncern, fortæller Karin Strand.

Nordlys og vinterturisme

2019 forlod Hurtigruten Kangerlussuaq som turn-around-destination for gæster, der skulle på sejlads med eller sluttede en tur med ét af rederiets ekspeditionskrydstogtskibe.

Siden har Grønland kun været en besøgsdestination, mens turn-around-aktiviteterne har været i Island.

– Vores planer har været at komme tilbage til Grønland, efter at vi for nogle år siden forlod Kangerlussuaq til fordel for Reykjavik. Meldingen om, at Grønland ville investere i tre nye lufthavne fik os umiddelbart til at lægge planer om at komme tilbage til Grønland, det vil sige Nuuk, som turn-around-destination for udskiftning af passagerer på krydstogtskibene. Men forslaget til turismelov har nu fået os til at sætte disse planer på stand by, siger Karin Strand.

Direktør Karin Strand har været en del af en gruppe i Hurtigruten, der har arbejdet med planer om at udvide sommersæsonen juni-september i Grønland til vinterturisme i ”skuldersæsonen”.

- Vi har tænkt os at bruge mørket og nordlyset til forskellige aktiviteter, som vi gør i Norge. Noget lignende kan vi gøre i Grønland.

- Med Nuuk som turn-around-havn har vi tænkt på at starte sæsonen i slutningen af februar og begyndelsen af marts og stoppe med aktiviteterne i slutningen af oktober eller begyndelsen november, siger direktøren.

Det tager tre til fem år at opbygge et nyt rejselivsprodukt. Men nu tør Hurtigruten Expeditions slet ikke gå i gang med planen om vinterturisme på grund af konsekvenserne af turismeloven.

- Det kan ende med, at de udenlandske investorer i turistsektoren helt forsvinder ud af Grønland, og der bliver ikke tilført ny kapital til sektoren, siger hun.

Turismelovgivningen er en stor udfordring for Hurtigruten, der kan ende med, at selskabet fravælger Grønland.

- Vi bliver nødt til at have en plan B. Hvis det her med den nye lov bliver for vanskeligt for os at operere i, vil vi i yderste konsekvens forlade Grønland. I stedet vil vi satse mere på Svalbard, Canada og andre steder, siger Karin Strand i Hurtigruten Expeditions.

Har to år til at forlade Grønland

Turismeloven, der er til andenbehandling i Inatsisartut i dag og kommer til tredjebehandling og vedtagelse torsdag den 21. november, skal træde i kraft 1. januar 2025.

- Hvis vi skulle forlade Grønland, har vi to år til at afvikle vore aktiviteter i landet. Jeg tror dog ikke vi forlader Grønland, men vi er forberedt på, at det kan ske. Lige nu afventer vi lovens udfald, siger Karin Strand.

Hun slår fast, at det heller ikke er aktuelt at realisere hotelplanerne i Nuuk. Selskabet har tidligere haft planer om et hotel med værelser med plads til 150 gæster for enden af Tuapannguit i Nuuk.

Så alle Hurtigrutens planer i Grønland er lagt i mølpose.

På mandag den 18. november AECO, har organisationen for krydstogtselskaber der opererer med ekspeditionsturisme i Arktis, møde med naalakkersuisoq for Erhverv med mere, Naaja H. Nathanielsen, IA.

Emnet er aktuelle eller planlagte operationer i Arktis. Det er et såkaldt ”dialogmøde”, der foregår digitalt. Karin Strand er formand for AECO.