TURISME: 

Kritik af turismelov forstummer helt

Grønland har netop fået sin første turismelov. Formand for rejsebureauet Albatros, som er storinvestor i landets turist- og hotelbranche, går på listefødder og afventer situationen.

- Vi har i flere omgange udtalt vores holdninger, der som bekendt ligger på linje med Grønlands Erhverv, Dansk Erhverv og stort set alle andre høringssvar. Det har ikke haft nogen effekt, så der er vist ingen grund til yderligere uddybninger, siger Albatros’ stifter og medejer Søren Rasmussen.
Offentliggjort

Efter Inatsisartuts vedtagelse af den omstridte turismelov er kritikken, blandt andet fra danske rejsebureauer og investorer i den grønlandske turistbranche, næsten helt forstummet. 

Blandt de aktører, der i år virkelig er gået til stålet med kritik af Naalakkersuisuts forslag til turismelov, er Albatros Travel. 

Efter Inatsisartuts vedtagelse af den omstridte turismelov er kritikken, blandt andet fra danske rejsebureauer og investorer i den grønlandske turistbranche, næsten helt forstummet. 

Blandt de aktører, der i år virkelig er gået til stålet med kritik af Naalakkersuisuts forslag til turismelov, er Albatros Travel. 

Albatros Travel har de seneste år investeret flere hundrede millioner kroner i Kangerlussuaq og Ilulissat, uden at trække en krone ud af Grønland.

Søren Rasmussen, der er bestyrelsesformand og stifter af selskabet, udtalte i maj til Sermitsiaq, at forslaget til turismelov kunne blive en katastrofe for Grønland og det grønlandske turisterhverv.

– De penge kan hurtigt forsvinde med den nye lovs krav om, at grønlandsk turisme kun må drives og ejes af personer eller selskaber, der er hjemmehørende i Grønland, sagde han i sin massive kritik af forslaget. Mere kontant kunne de økonomiske konsekvenser af turismeloven næsten ikke siges. 

Men Albatros’ grand old man går i dag pludselig på listefødder og undlader helt at levere kritiske udtalelser.

Og det har en bestemt årsag:

– Vi har i flere omgange udtalt vores holdninger, der som bekendt ligger på linje med Grønlands Erhverv, Dansk Erhverv og stort set alle andre høringssvar. Det har ikke haft nogen effekt, så der er vist ingen grund til yderligere uddybninger.

Det siger Søren Rasmussen, der er stifter og medejer af rejsebureauet Albatros Travel i en aktuel kommentar til Sermitsiaq.

 Dispensationsmulighed

Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Advokatfirmaet Nuna Law har lavet en sammenfatning på LinkedIn:

”Loven kan anvendes på turistvirksomheder, der udbyder oplevelser i Grønland fortrinsvist til turister i form af dagsture uden overnatning og ture af flere dages varighed. Men loven omfatter ikke hotel- og transportvirksomhed.”

Nuna Law skriver videre, at der bliver indført krav om, at man skal have licens til at drive turistvirksomhed. Licenshavere skal have folkeregisteradresse i og være fuldt skattepligtige til Grønland. For selskaber skal mere end to tredjedele af et kapitalselskabs kapital og stemmerettighederne besiddes af personer, som opfylder betingelserne ovenfor.

Turistvirksomheder kan søge dispensation fra kravene. Dispensation bliver givet for to år og kan forlænges i op til to år ad gangen.

Selv om loven træder i kraft 1. januar 2025, gælder den ikke frem til og med 1. januar 2027 for turistvirksomheder, der bliver udøvet lovligt umiddelbart før lovens ikrafttræden, skriver Nuna Law.

En Jørgen og Søren-lov

Grønlands første turismelov går også under betegnelsen: ”Søren og Jørgen-loven” – efter ejerne af Albatros Travel, Søren Rasmussen, og Topas Explorer Group, Jørgen Sølvsten Nielsen, fortæller onlinemediet standby.dk.

Begge virksomheder har været i landet i en årrække og har tocifrede millioninvesteringer i Grønland.

Topas’ bestyrelsesformand Jørgen Sølvsten Nielsen har denne kommentar til loven:

– Det er en politisk beslutning, så må vi agere ud fra den. Og vi respekterer selvfølgelig det, der er besluttet. Nu må vi forholde os til det, der er vedtaget, siger Topas’ nestor Jørgen Sølvsten Nielsen til Sermitsiaq.

Topas-koncernen er den danske investor, der har investeret mest i hotel- og turistbranchen i Grønland, omkring 350 millioner kroner.

-Vi respekterer selvfølgelig det, der er besluttet. Nu må vi forholde os til det, der er vedtaget, siger Topas’ nestor Jørgen Sølvsten Nielsen.

Koncernen er ejet af Jørgen Sølvsten Nielsen og hans tre sønner, Jacob, Lasse og Gorm Sølvsten Nielsen. Virksomhedsgruppen ejer rederiet Disko Line 100 procent, halvdelen af Nuuk Water Taxi og en række mindre passagerskibe.

Ud over det ejer Topas Hotel Icefiord i Ilulissat, Hotel Diskobay i Qasigiannguit, Hotel Disko Island i Qeqertarsuaq og et overnatningssted i Igaliku.

- Vi har en dispensationsmulighed. Det fremgår af turismeloven, siger Jørgen Sølvsten Nielsen.

Topas: - Ingen voldsomme ændringer for os

Regner du med, at I kan fortsætte i Grønland som hidtil?

– Ja i en eller anden form. Umiddelbart vil jeg ikke mene, det får voldsomme ændringer for os, da loven giver os en dispensationsmulighed omkring ejerkrav, som vi nok vil kigge lidt på. Vi har en god dialog med Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, siger Jørgen Sølvsten Nielsen.

Ingen yderligere kritik

Selv om Albatros Travel, før forslaget til turismelov blev fremsat, advarede om de negative økonomiske konsekvenser for Grønland og turisterhvervet, undlader Albatros, efter loven er vedtaget, som nævnt at komme med yderligere kritik.

- I de kommende år vil vi fortsætte visse igangværende hotelmoderniseringer, men derudover vil vores langsigtede strategi blive tilpasset den nye situation. Nærmere kommer vi det ikke, siger Søren Rasmussen.

Albatros ejer bl.a. Hotel Hvide Falk i Ilulissat og Hotel Kangerlussuaq og har investeret et større tocifret millionbeløb i turistbåde i Ilulissat. Selskabet er blandt de store aktører inden for grupperejser og krydstogter til Grønland.

Hotelkæden SØMA

Efter Inatsisartuts vedtagelse af loven, herunder kravet om, at to tredjedele af ejerne af en turistvirksomhed skal være bosiddende i og betale skat i Grønland, siger en af landets største hotelkæder, SØMA, der ikke er uddelt begejstret for turismeloven, i en kommentar:

– Det er besluttet. Det forholder vi os til og arbejder med det som ramme. Andelen af vores forretning, som berøres, er ikke signifikant, idet hoteldrift ikke er taget med i turismeloven. Men ikke desto mindre skaber det en ustabilitet og usikkerhed i erhvervslivet i forhold til den retning beslutningerne trækkes i, siger medlem af SØMAs direktion, kommunikationschef Mads B. Futtrup til Sermitsiaq.

Han tilføjer, at SØMA er ”store støtter af de lokale operatører – både fordi det ganske enkelt er vores formål og alt vores overskud går til meningsfuldt arbejde blandt søfolk og lokalsamfund. Men også fordi vi i vores udbud af turistoplevelser benytter de lokale operatører for både at give den mest autentiske oplevelse af Grønland samtidig med at skabe bæredygtig turisme igennem aktivering af de lokale operatører og erhvervsdrivende.”

I forhold til turismeloven og kravet om to tredjedel grønlandsk ejerdel i turistvirksomheder siger han:

– Derfor kan det selvfølgelig opleves pudsigt med et benspænd i den del af arbejdet. Men vi vælger at se opportunistisk på fremtiden og arbejde med de rammer, vi bliver budt.

Mads B. Futtrup tilføjer:

- Dog er det til stadighed vigtigt at pointere en opmærksomhed på, at politikere i Grønland er forsigtige med ikke at ende i en situation, hvor alle midler til udvikling og investering skal komme indefra. For det er ganske enkelt ikke realistisk, at al udvikling finansieres af interne ressourcer. Vi skal sørge for at arbejde opmærksomt med en sund balance og nogle tiltag, som kan løfte hele Grønland, vores kompetencer, vores ressourcer og skabe bæredygtige arbejdspladser.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS