mineselskab

Kreditorer venter på Nunaminerals-udspil

Mineselskabet er ikke længere beskyttet af betalingsstandsning, men det får tilsyneladende ikke kreditorerne til at begære det konkurs

Mineselskabet er ikke længere beskyttet af betalingsstandsning, men det får tilsyneladende ikke kreditorerne til at begære det konkurs
Offentliggjort

Nunaminerals, som har været i betalingsstandsning siden maj sidste år fordi det ikke længere kan betale sin regninger, er nu igen jaget vildt.

Årsagen er, at betalingsstandsning ifølge loven kun kan opretholdes i et år.

Derfor afviste Retten i Grønland søndag i forrige uge at forny kreditorbeskyttelsen, efter at have givet selskabet i alt 10 nye chancer for at få den tocifrede milliongæld ud af verden.

Læs: Nunaminerals står på kanten af afgrunden

Kan begære konkurs
Dermed er Nunaminerals nu et 'normalt' selskab, som skal betale enhver sit. Kan det ikke det, kan ledelsen begære det konkurs, ligesom kreditorerne kan gøre det samme.

Men hverken Selvstyret der har 4,5 millioner kroner til gode plus renter, det selvstyrejede Greenland Holding der har 6 millioner kroner ude at flyve, eller Grønlandsbanken der har et ukendt større beløb fanget hos det nødlidende råstofselskab, har indtil videre benyttet sig af muligheden.

Læs: Sidste udkald for NunaMinerals

Årsagen er, at der sandsynligvis ikke er meget at hente ud af selskabet hvis det bliver konkursbehandlet. Selvstyret står til at miste hele beløbet, hvorimod de to andre kun har pant på dele af lånene i Nunaminerals hovedkvarter i Nuuk.

Læs hele artiklen i AG, som du kan købe i butikkerne i dag. Du kan også købe avisen her:

Powered by Labrador CMS