NYHEDSANALYSE

Kraftig åreladning i topledelse svækker grønlandsk flagskib

I løbet af få måneder har Royal Greenland sagt farvel til tre ud af fire direktører. Dermed er den daglige ledelse og selskabet blevet alvorligt svækket.

HR- og kommunikationsdirektør Bodil Marie Damgaard, er den eneste, der er tilbage af den gamle direktion. Hun bor i Nuuk.
Offentliggjort

OBS: Analysen er opdateret med en skriftlig kommentar fra Royal Greenlands bestyrelsesformand.

Topledelsen i Grønlands største virksomhed, mastodonten Royal Greenland, har på det seneste fået en voldsom åreladning.

OBS: Analysen er opdateret med en skriftlig kommentar fra Royal Greenlands bestyrelsesformand.

Topledelsen i Grønlands største virksomhed, mastodonten Royal Greenland, har på det seneste fået en voldsom åreladning.

Efter den seneste udvikling med fyringen af den administrerende direktør Susanne Arfelt Rajamand, og vicedirektør og produktionsdirektør Lars Nielsen netop er stoppet, har Royal Greenlands bestyrelse reelt skåret hele hovedet af selskabet.

Susanne Arfelt Rajamand, der har mange års erfaring på lederplan i fødevarebranchen, nød respekt i fiskeribranchen. Lars Nielsen har mere 18 års erfaring som produktionsdirektør i Royal Greenland. Og internt i selskabet ser man ingen, der kan erstatte de to direktører.

Så koncernen har alvorlige problemer, siger en kilde uden for citat til Sermitsiaq.

På kun fire og en halv måned har Royal Greenland sagt farvel til tre ud af fire medlemmer af direktionen. Dermed er den daglige ledelse i det 100 procent selvstyreejede selskab og Royal Greenland alvorligt svækket.

Udsigt til dårligt 2024-regnskab

Royal Greenland er Selvstyrets og mange grønlænderes stolthed. Men Grønlands erhvervsmæssige flagskib med årsomsætning på 5,8 milliarder kroner og 2.300 ansatte er under betydeligt pres. Det sker ikke for kønt ud, hverken med ledelsen eller finanserne.

Skal man analysere bestyrelsens afskedigelse af Susanne Arfelt Rajamand og Lars Nielsens efterfølgende exit, kan det ligne et forsøg fra bestyrelsen med Maliina Abelsen i spidsen på at give de to skylden for Royal Greenlands 2024-resultater. Og resultaterne er tilsyneladende dårlige, lyder vurderingen af i fiskeribranchen. Regnskabet ventes offentliggjort inden for de næste måneder.

Dyrt partnerskab i Norge

I Norge koster et partnerskab med et underskudsgivende rederi i Tromsø, Maniitsoq AS, Royal Greenland dyrt. Den grønlandske fiskerigigant har lånt et trecifret millionbeløb til rederiet, og Royal Greenland får næppe ret mange af sine udlånte penge tilbage.

Rederen Bengt Are Korneliussens må sælge Maniitsoqs snekrabbebåd, hvis ikke Nærings- og Fiskeridepartementet i Oslo tilbagekalder departements definitive afslag på en erhvervstilladelse og ny tilladelse til at fiske snekrabber. Båden ligger i øjeblikket ved kaj i Tromsø. Desuden er Royal Greenland bl.a. ramt af, at skalrejer er faldet kraftigt i pris i 2024.

Balladen om direktørers bopæl

Som Sermitsiaq skrev i sidste uge, har der længe været et kæmpepres, ja et krav fra Naalakkersuisut, mod Royal Greenlands bestyrelse for, at direktionen flyttede til Grønland og var bosat i Nuuk. Men trods dette krav flyttede direktørerne, der med familier bor i Danmark og Sverige, ikke til Grønland.

Når det kom til stykket, var direktørerne meget i Grønland.

Og direktørerne var løbende i forbindelse med hovedkontoret og fabrikkerne i Grønland, Canada eller Tyskland, når de i perioder opholdt sig andre steder i verden, siger en anden kilde uden for citat.

En topdirektør eller en af de andre direktører i en international virksomhed som Royal Greenland kan uden problemer sidde i f.eks. Royal Greenlands selskab i Svenstrup ved Aalborg, men også i København, Newfoundland eller et andet sted i verden. Direktørerne kan uden problemer være i løbende kontakt med f.eks. hovedkontoret i Nuuk, der har god kontakt med ejerne, selvstyret, tilføjer kilden.

Diskussionerne om, hvor topledelsen, inklusiv topchefen, skulle bo, har gennem årene givet meget uro både politisk og internt i Royal Greenland. Det har man kunnet læse bl.a. i Sermitsiaq og hørt i KNRs radioavis.

Den korte version af den langvarige uro er, at direktørerne til sidst blev fyret eller selv gav op som følge af et stærkt politisk krav om bopæl i Grønland.

Midlertidig topchef

Da den mangeårige finansdirektør Niels Duus Kinnerup, der fungerer som konsulent i selskabet frem til udgangen af 2025, sagde op i oktober sidste år, var det startskuddet til, hvad man må betegne bestyrelsens oprydning i den øverste ledelse i Royal Greenland.

Det lyder dramatisk, at fiskerigiganten har måttet vinke farvel til tre ud af topledelses fire medlemmer. Susanne Arfelt Rajamand blev som nævnt fyret. Bestyrelsesmedlem Preben Sunke er indsat som midlertidig topchef i koncernen, indtil hendes afløser er fundet.

Nils Duus Kinnerup forlod stillingen som finansdirektør efter 17 års dedikeret indsats, som der stod i en pressemeddelelse fra Royal Greenland. Det var som nævnt i oktober.

Så blev den administrerende direktør Susanne Arfelt Rajamand, som blev rost højt til skyerne fra selskabet, da hun tiltrådte, pludselig fyret i midten af sidste måned efter kun to år på posten. Og nu er vicedirektør og produktionsdirektør Lars Nielsen pludselig fortid i selskabet. I fredags udsendte Royal Greenland en kortfattet pressemeddelelse:

- EVP og COO Lars Nielsen fratræder efter gensidig aftale sin stilling i Royal Greenland. Lars Nielsen har sidste arbejdsdag i dag den 28. februar. Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke Lars Nielsen for tæt på 30 års dedikeret indsats for Royal Greenland og for fiskerierhvervet generelt i Grønland.

Bodil Marie Damgaard bliver

Når direktører fratræder, og det sker efter gensidig aftale, er der ofte tale om en fyring. Men om det var en afskedigelse i det aktuelle tilfælde med vicedirektøren vides ikke. Måske får vi det aldrig at vide.

HR- og kommunikationsdirektør Bodil Marie Damgaard, der bor i Nuuk, er den eneste af de fire medlemmer af Royal Greenland-ledelsen, der bliver siddende.

Royal Greenland har meldt ud, at den nye administrerende direktør skal være en person, der har en solid erfaring med at sidde øverst, gerne stor brancheerfaring, og er bosiddende i Grønland.

Jan Harald Lynge-Pedersen, der bor i Grønland, tiltrådte den 1. marts som finansdirektør i Royal Greenland. Han kommer fra en stilling som KNI’s finanschef og har i en del år været næstformand i Royal Greenland. 

Skriftlig kommentar fra Royal Greenland:

I Sermitsiaqs artikel antydes det, at flere direktørers fratrædelser skyldes politiske krav om ledelsens bopæl i Grønland. Anonyme kilder udtaler desuden, at ledelsen lige så vel kunne være placeret i Svenstrup, Køben-havn, Newfoundland eller andre steder i verden. 

Til dette udtaler Royal Greenlands bestyrelsesforperson Maliina Abelsen: ”Det er gisninger og partsindlæg fra anonyme kilder. Bestyrelsens beslutninger træffes efter grundige drøftelser i bestyrelseslokalet og med ledelsen – altid med udgangspunkt i, hvad vi vurderer, er bedst for Grønland og Royal Greenland på lang sigt. Sådan bør praksis være. Jeg havde gerne deltaget i artiklen, hvis vi var blevet kontaktet, og opfordrer til at man fremover lader Royal Greenland komme til orde for at sikre en balanceret dækning,” udtaler Maliina Abelsen. 

Maliina Abelsen er enig i, at Royal Greenland har gennemgået en periode med ledelsesmæssige ændringer: 

”Som bestyrelse har vi et ansvar for at handle, når vi vurderer, at ledelsessammensætningen ikke er optimal. Vi har truffet nogle svære, men nødvendige beslutninger i en situation, hvor tidligere dispositioner ikke har udviklet sig som planlagt. Det er sådan man tager ansvar. Beslutningerne er taget af en samlet bestyrelse, der har fokus på selskabets langsigtede interesser. At Royal Greenland er ejet af samfundet, skærper vores an-svar for at sikre holdbare løsninger for fremtiden,” siger Maliina Abelsen. 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS