Kommende råstofmesse sætter fokus på lokal arbejdskraft

Kommune Kujalleq er i fuld gang med at planlægge en råstofmesse i de sydgrønlandske byer Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq fra den 5.-9. september.

Her vil interesserede borgere kunne stille spørgsmål til de tre mest fremtrædende projekter i Sydgrønland og høre mere om selskabernes planer for lokal bemanding m.v.

300-400 medarbejdere 

De tre projekter er GreenRoc Strategic Materials’ grafit-projekt på øen Amitsoq ved Nanortalik. 

Amaroq Minerals’ guldprojekt ved Nalunaq og endelig Tanbreez Mining Greenlands sjældne jordartsprojekt i Killavaat Alannguat. 

Det er erhvervssekretær i Kommune Kujalleq Sten Lund og geolog Ole Christiansen, der står for at arrangere messen. 

 De tre selskaber har tidligere været ude og sige, at de godt kan bruge 300-400 lokale medarbejdere, når minerne for alvor kommer i gang. Og allerede nu er der 70-90 ansatte ved Amaroq Minerals’ projektområde, hvor de er i gang med at bygge procesanlæg, modtagefaciliteter og genetablere minen. Selskabet regnes p.t. for at være en af de største private investorer i Grønland. 

GreenRoc Strategic Materials har tidligere givet udtryk for, at de vil have brug for 80 ansatte til grafit-minen, mens Tanbreez’ projekt i Killavaat Alannguat, der muligvis er ved at blive opkøbt af Critical Metals Corp, har udtalt, at de vil have behov for 240-300 lokale medarbejdere, når deres projekt for alvor kommer i gang.

Mange jobs kræver erfaring 

Ifølge geolog Ole Christiansen vil det dog tage en generation eller to for Grønland igen at blive et mineland. For mange jobs kræver erfaring. 

– De tre mineprojekter sigter samlet set efter en arbejdsstyrke på 300-400 personer. Tanbreez vil være et "stenbrud" (open pit) som kræver færre specialister. Både Nalunaq og Amitsoq vil være undergrundsminer, som kræver en mere specialiseret arbejdsstyrke. Alle tre projekter har en (foreløbig) beskrivelse af den nødvendige arbejdsstyrke, som justeres i takt med, at de nærmer sig produktion. Der er visse fællestræk, men der er også forskelle. Ikke to miner er ens, siger Ole Christiansen.

I kommunen ser man på, hvad der er af kompetencer. Og faktisk har forbavsende mange fra Sydgrønland gennemført uddannelser og kurser ved Råstofskolen i Sisimiut. Ifølge en opgørelse fra 2015 så udgør kursisterne fra Kommune Kujalleq 43 procent af alle kursister.

– Tricket er så at se på gabet, og hvordan man udfylder det over tid. Det kræver tid at opbygge en erfaring.

En lind strøm af efterforskning

Ifølge Ole Christiansen så er det værd at bemærke, at der også i efterforskningsperioden er mange opgaver til lokale virksomheder. 

– Det er gået meget op og ned, men generelt har lokale virksomheder investeret i at assistere mineralefterforskning. Selskabet 60 North har blandt andet etableret en kombination af boreservice og hotelskibe. Sermeq Helicopters har en god omsætning fra minebranchen. I Sydgrønland er der årligt investeret i niveauet 100 millioner kroner de seneste fem år. Hvis det så fører til etablering af minedrift, så er det godt. Men Grønland har brug for succeshistorier for at komme videre. Det er ikke nok med de miner, vi finder nu. De løber tør igen, så vi skal have en lind strøm af efterforskning til hver en tid, således at vi kan opbygge miner i Grønland. Det skal helt være succesminer som er til gavn for både mineselskaber og samfund, siger Ole Christiansen.