Overordnet er KNI’s økonomi i balance, viser årsregnskabet for 2023/24, men specielt Varedivisionen er stærkt udfordret på grund af et stort renoveringsefterslæb og nødvendige it-investeringer.
Mens Energidivisionen kan fremvise et tilfredsstillende og tilstrækkeligt overskud, så de nødvendige investeringer i blandt andet tankanlæg kan foretages, så har det selvstyreejede selskab en helt anden udfordring, når det gælder Varedivisionen.
- Vi skal ændre måden vi gør tingene på, for at divisionens (Varedivisionen, red.) økonomi er i balance. Ellers vil der opbygges en større regning, som overlades til eftertiden at håndtere, oplyses det i årsrapporten, der formelt skal godkendes på selskabets generalforsamling fredag den 16. august.
Adskilte økonomier
Økonomien mellem Energi- og Varedivisionen skal holdes adskilte, og med et beskedent overskud i Varedivisionen på knap 30 mio. kr. er der langt op til et overskud på 80 mio. kr., som er det nødvendige mål, hvis divisionen skal have penge nok til de nødvendige investeringer i renovering af de eksisterende bygninger.
- Vi har derfor besluttet at tilpasse vores sortiment af non-food produkter, således disse begrænses i bygderne og at det brede udvalg alene føres i de større byer. Dette vil opleves som en serviceforringelse i bygderne, men vil bidrage til den nødvendige styrkelse af økonomien i Varedivisionen ved at mindske omkostninger til kassationer, men også reducere det areal der anvendes til opbevaring af non-food varer og dermed investeringsefterslæbet, står der i omtalen af selskabets strategiske målsætninger.
På den baggrund er KNI i gang med at revurdere hele anlægsstrategien i Varedivisionen, der skal servicere bygder og byer, der varierer fra 9 bygdeboere i Kangerluk til over 1.800 indbyggere i Tasiilaq, som er den største by, der er omfattet af KNI’s servicekontrakt. KNI har 68 butikker placeret i 64 forskellige
byer og bygder over hele Grønland.
Vigende kundegrundlag
KNI’s kundegrundlag for salget af dagligvarer er på knap 21.000 borgere - et fald på 6000 indbyggere siden år 2000. I samme periode er servicekontraktbetalingen faldet fra ca. 68 mio. kr. i år 2000 til cirka 21 mio. kr. i dag, bliver det oplyst.
- Selvom der i samme periode har været en gunstig erhvervsudvikling i Uummannaq og i Upernavik distrikter, mindskes de øvrige lokale økonomier, hvilket har sat indtjeningen under et stort pres. Det er kritisk for KNIs evne til selv at finansiere de nødvendige investeringer i butikker og lagre, oplyses det i årsrapporten, hvor man også peger på, at åbningen af de nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq vil forstærke tendensen med færre kunder i de områder, hvor KNI har forretninger, hvilket vil kræve yderligere og kommende tilpasninger af serviceniveauet.
KNI oplyser, at man løbende har absorberet de ændrede vilkår med et reduceret kundegrundlag gennem effektiviseringer og forbedringer, uden at det er gået ud over forsyningspligten.
- Men det har også været nødvendigt at gennemføre besparelser på især investeringer og vedligholdelse, hvilket har ført til et stort investeringsefterslæb. Investeringsefterslæbet og de nye forandringer der kommer oveni den løbende urbanisering, kræver at aftalegrundlaget med Selvstyret som blev udviklet i starten af 2000 skal revurderes, bliver det understreget.
30-årigt investeringsscenarie
I det forgangne regnskabsår har man foretaget investeringer for 45,2 mio. kr. i Varedivisionen, hvor en ny butik i Tasiusaq ved Nanortalik er åbnet. Desuden er der blevet gennemført en lang række renovationer af tage på flere pakhuse og butikker.
- Niveauet afspejler ikke det nødvendige behov for investeringer. KNI har en varieret bygningsmasse bestående af butikker, lagre og personaleboliger, der alle kræver individuelle løsninger. Mange af bygningerne er gamle, og det er ikke realistisk at opgradere bygningsmassen på kort sigt. Selskabet kigger derfor ind i et 30-årigt investeringsscenarie, der kræver en prioritering af ressourcerne, oplyser KNI-ledelsen, der tilføjer, at “det er nødvendigt at have et kritisk blik på, hvilke bygninger, der skal renoveres, og nye løsninger skal udtænkes til de bygder, hvor befolkningstallet er faldet markant”.
KNI oplever eksempelvis, at der allerede på nuværende tidspunkt sker en fraflytning fra Kangerlussuaq til Nuuk i forbindelse med åbningen af den nye lufthavn, hvilket svækker forretningsgrundlaget for butikken i Kangerlussuaq.
- Derudover vil tax-free butikken lukke i Kangerlussuaq. Denne har KNI på grundlag af en aftale med Mittarfeqarfiit drevet gennem to årtier, hvor overskuddet herfra har finansieret driften af butikken i Kangerlussuaq og i Narsarsuaq, oplyses det.
Det er ikke blevet afklaret, hvordan driften af de to butikker skal finansieres, men selskabet er i dialog med Selvstyret, hvor en konklusion skal være nået inden udgangen af i år.
Tankanlæg renoveret
Når det gælder Energidivisionen har man i regnskabsåret foretaget investeringer for 64,1 mio. kr., som er gået til renoveringer af eksisterende tankanlæg i bygder og byer og herunder importanlægget i Kangerluarsoruseq.
- Tankanlægget i Tasiusaq ved Nanortalik er renoveret. Investering i et tankanlæg til jet-fuel i Nuuk er afsluttet, og er klar til levering af flybrændstof når den nye lufthavn åbner i november 2024. Næste skridt forventes at være, en tilpasning af tankkapaciteten til jet-fuel i Ilulissat, oplyser selskabets ledelse.
Generelt har det været nødvendigt at øge benzinkapaciteten generelt, idet efterspørgslen på benzin har været kraftigt stigende - særligt i Nordgrønland.
- For eksempel er vinterforbruget i Ilulissat steget til det dobbelte på 10 år, hvilket giver udfordringer med tilstrækkelig benzinkapacitet i islægningsperioden, bliver det oplyst.
