I Kapisillit i Nuuk Fjorden
var der i 2014 71 indbyggere, mens tallet var faldet til kun 41 i 2024. Bygden
har ingen fiskefabrik, og de fleste unge fiskere er flyttet til Nuuk. Men
fiskerierhvervet er ikke stoppet i bygden, og der er flere andre erhverv, der
udvikles, så der er ingen grund til at være bekymret for fremtiden, siger et
medlem af bygdebestyrelsen og et medlem af kommunalbestyrelsen.
Andre muligheder
I Kapisillit i Nuuk Fjorden
var der i 2014 71 indbyggere, mens tallet var faldet til kun 41 i 2024. Bygden
har ingen fiskefabrik, og de fleste unge fiskere er flyttet til Nuuk. Men
fiskerierhvervet er ikke stoppet i bygden, og der er flere andre erhverv, der
udvikles, så der er ingen grund til at være bekymret for fremtiden, siger et
medlem af bygdebestyrelsen og et medlem af kommunalbestyrelsen.
Andre muligheder
Selv om der er gode fiskeforekomster
i farvandet omkring Kapisillit, er der ingen fiskefabrik i bygden, og kun få
tilbageværende joller er fortøjet på pontonbroen. Alligevel er der andre
erhvervsmuligheder i bygden, der ligger langt inde i det smukke fjordsystem.
Overfor bygden ligger den velkendte fåreholder- og landbrugsvirksomhed Neriunaq
Arcticfarm, og den tidligere fiskefabrik i Kapisillit, ejes nu af Neriunaq
Arcticfarm, hvor der slagtes får og rensdyr.
Omkring halvdelen af husene
i bygden bruges til sommerhusbeboelse, og da der kun er omkring to timers sejlads
til Kapisillit fra Nuuk, kommer husejerfamilierne til bygden året rundt. Og
såfremt turismeerhvervet også er ved at komme godt i gang, er der ingen grund
til at være bekymret for fremtiden, siger medlem af bygdebestyrelsen, ejer af
Neriunaq Arcticfarm og fritidsfisker Angutimmarik Hansen.
Fiskerierhvervet
fortsætter
Der er tre konkurrerende
fiskefabrikker i Nuuk. Fiskerne i Kapisillit får derfor mere for pengene, når
de lander deres fangster i Nuuk, end hvis der var en fiskefabrik i bygden, hvor
indhandlingsprisen ville være lavere uden konkurrence, siger Angutimmarik
Hansen.
- De fleste
unge jollefiskere er flyttet til Nuuk, men når sommerens bundgarnfiskeri
begynder, tager de til bygden for at fiske, og de fleste bor hos deres
forældre. De resterende jollefiskere i bygden producerer også tørrede torsk,
som sælger godt, siger han.
Han understreger derfor, at
fiskerierhvervet stadig er kørende, selv om der ikke er nogen fiskefabrik i bygden.
Væksten i fokus
Ifølge Peter Davidsen,
Siumut, som er medlem af Udvalget for Økonomi og Erhverv i Kommuneqarfik
Sermersooq, så er kommunen opmærksom på udviklingen af nye erhverv i
Kapisillit.
- Det er ikke altid
sikkert at sejle fra Kapisillit om vinteren for at sælge fangsterne på
fiskefabrikkerne i Nuuk, så det ville naturligvis være godt med et
indhandlingsanlæg i bygden, og jeg er sikker på, at kommunen vil støtte dette,
hvis nogen ønsker et sådant anlæg.
- Men vi har i
kommunalbestyrelsen også allerede godkendt ansøgning om landarealer til byggeri
af overnatningsfaciliteter i bygden, så udsigten til øget turismeudvikling
giver optimisme for fremtiden, siger han.
Peter Davidsen
understreger, at planerne om at udvikle turismen i Kapisillit bliver støttet af
de lokale indbyggere.