Kangerlussuaq lukkes

Kysten manglede i den debat, som Air Greenland holdt med sine facebook-venner tirsdag aften i hangaren i lufthavnen i Nuuk.

Derfor var der bred enighed om, at Qaqortoq skal have en lufthavn med 1.199 meter landingsbane, og at landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat skal forlænges til 1.199 meter. Desuden ønsker man en lufthavn i Tasiilaq. Ingen talte for bevarelse af Narsarsuaq, Kangerlussuaq og Kulusuk.

Omkring 30-40 deltagere var mødt op til den debat, som Air Greenland havde inviteret sine 4000 facebook-venner til.

Medlem af naalakkersuisut for blandt andet trafik Jens B. Frederiksen sad i panelet sammen med Akitsinnguaq Olsen fra Siumut og Justus Hansen fra Demokraterne. Mens IA og Atassut samt Kattusseqartigiit Partiiat glimrede ved deres fravær. Aqqaluaq B. Egede fra IA havde ellers tilmeldt sig, men han dukkede desværre ikke op. Desuden var direktør Michael Binzer og flyvechef Jacob Sørensen med i panelet.

Alle var enige om, at en veludbygget trafikstruktur er livsvigtig for landets udvikling.

Både blandt de fremmødte og fra Air Greenland efterlyste man politisk handling og politisk mod.

Efter 15 års debat og utallige trafikkonferencer og lige så mange rapporter er det på tide, at der træffes beslutninger, lød kravet fra både tilhørere og selskab.

Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat
Der var bred enighed om, at 1.199 meter-løsningen i de tre byer Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat skal gennemføres hurtigst muligt, mens en atlantlufthavn i Nuuk skal afvente yderligere undersøgelser især omkring vejrforholdene. Hvis man skal bygge en atlantlufthavn i Nuuk, skal den ikke ligge der, hvor den nuværende landingsbane ligger, men ude på øerne.

Flyvechef i Air Greenland, Jacob Sørensen, der selv er mange årig pilot i selskabet, sagde, at det vil give alvorlige trafikale problemer, hvis en atlantlufthavn placeres der, hvor den nuværende lufthavn ligger.

Blandt deltagerne var man mest interesseret i en sydløsning på øerne ud for Nuuk.

Både Justus Hansen og Akitsinnguaq Olsen argumenterede for en atlantlufthavn i Nuuk. Men begge ønsker flere undersøgelser af vejrforholdene, ligesom man skal finde ud af, hvordan den skal finansieres.

- Det sker ikke lige med det samme, sagde Justus Hansen.

Bindende løsninger
Michael Binzer understregede vigtigheden af, at der hurtigst muligt bliver truffet langsigtede politiske beslutninger omkring den fremtidige flytrafik. Han efterlyser et nationalt kompromis, som partierne i Inatsisartut kan være enige om.

- Det er vigtigt, at der træffes beslutninger, der holder 5-10-20 år, og at de ikke laves om efter næste valg, sagde han.

- Air Greenland tilpasser sig efter, hvad politikerne beslutter. Det væsentlige er, at der træffes beslutninger, så vi kan investere i det rigtige materiel. Det er langsigtede investeringer. Derfor er det vigtigt, at vi kan regne med de beslutninger, der træffes, sagde han.

Jens B. Frederiksen oplyste, at han allerede her i december vil indkalde partiformænd og partiordførere for at finde ud af, om der kan opnås bred enighed om en langsigtet trafikpolitik.

Et sidste ønske fra både selskab og brugere var lavere lufthavnsafgifter, der efterhånden udgør en meget stor del af udgifterne til at rejse for såvel selskab som for passagerer.

Politikerne lovede at se på nye muligheder, men samtidig oplyste de, at vi står overfor så store investeringer på trafikområdet, at det er nødvendigt, at have private investorer med. Landskassen kan ikke klare dette alene.

Stor interesse
Der var så stor interesse for emnet, at debatten blev forlænget en halv time. Og Michael Binzer sluttede med en opfordring om, at der bliver arrangeret en debataften, hvor flere kan være med, og hvor man eventuelt via tv og med mulighed for telefonspørgsmål kan inddrage hele landet.

Både politikerne og Air Greenland var enige om, at alle skal være med i debatten om den fremtidige flytrafik i Grønland.