Kangerlussuaq får en central rolle i udviklingen af fremtidens droner

Konsulent i Qeqqata Kommunia, Laust Løgstrup, der på kommunens vegne var med til at arrangere sikkerhedskonferencen i Kangerlussuaq fra 17.-19. september, konkluderer, at konferencen i sidste ende gerne skal bidrage til en mere sikker verden og i Kangerlussuaq til nye aktiviteter og arbejdspladser. 

– De mange input på sikkerhedskonferencen i Kangerlussuaq sidste uge giver anledning til overvejelser om ændringer i kommuneplanen, så vi både kan opfylde Forsvarets og erhvervslivets kommende ønsker hurtigt, når Arktisk Kapacitetspakke og et Forsvarsforlig gennemføres i praksis, siger Laust Løgstrup.

Droner

Kangerlussuaq er central for Forsvaret, både med placeringen af SAR fly og helikoptere samt den nye basisuddannelse. I den eksisterende Arktiske Kapacitetspakke - hvor basisuddannelse foreløbigt er den mest synlige - og det eneste gennemførte tiltag - vil gennemførelse af de andre tiltag formentlig også have positive effekter på aktivitetsniveauet i Kangerlussuaq, særligt anskaffelse af droner - både to store langtrækkende droner og mindre droner, som det fremgår af aftalen mellem den tidligere forsvarsminister Morten Bødskov og medlem af naalakkersuisut Vivian Motzfeldt fra 2022. Siden er de to langt rækkende droner blevet udsat på grund af prisen. Og der er ikke besluttet noget endnu.

– Selvom der endnu ikke blevet besluttet noget, er det både kommunens og erhvervslivets forventning, at kapacitetspakken vil igangsætte et større samarbejde om droner mellem Forsvaret og erhvervslivet om brug af droner og udvikling af droneteknologi. Det er jo en branche, der er i enorm udvikling i hele verden, siger Laust Løgstrup.

Kommunen forventer, at et kommende Forsvarsforlig om Arktis snart kommer på plads, og at det formodentlig får yderligere betydning for Kangerlussuaq.

Både i forhold til gennemførelse af Den Arktiske Kapacitetspakke og et kommende Forsvarsforlig var Sikkerhedskonferencen vigtig for, at erhvervsliv, forskere og kommunen er klar til at spille sammen med Forsvaret og selvstyret om at få mest muligt ud af det for alle parter i at gennemføre dual-use løsninger, der sikrer udvikling af samfundet og lavspænding, vurderer Laust Løgstrup. 

Han nævner som eksempel, at kommunen i samarbejde med dronevirksomheden Arctic Unmanned har fået oprettet et dronetestområde i Sandflugtsdalen, fordi de på de to dronekonferencer i 2023 hørte om behovet fra virksomheder.

Grønlands sikkerhed

Hvad betyder konferencen for Grønlands sikkerhed?

– Den megen videns udveksling med spredning af informationer og best-practice på Sikkerhedskonferencen er med til at øge Grønlands sikkerhed. Robustheden over for fjendtlige magters ageren og klimaforandringer øges, når man får vist og talt om forskellige tiltag for at begrænse de negative konsekvenser heraf, siger Laust Løgstrup.

På konferencen var der oplæg og (panel) diskussioner med politisk deltagelse, og med forsvar, forskere og virksomheder - inklusive oplæg fra USA, EU, Danmark og Grønland.

Oplæggene og diskussioner gik både på de rent forsvarsmæssige udfordringer som følge af de geopolitiske spændinger for eksempel i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, Russisk-Kinesisk samarbejde i Arktis og de afledte udfordringer for virksomheder med at sikre deres værdier, produktionsanlæg, materiale, udstyr, IT mod mulig ødelæggelse. Men det var også fokus på beskyttelse mod klimaforandringer, for eksempel de store fjeldskred, som Grønland har været udsat for i de senere år. 

Bedre overvågning

Dansk Industris afdeling for Forsvar og Sikkerhed har været med til at arrangere konferencen. Konsulent Morten Flindt fra Dansk Industri, Forsvar og Sikkerhed var moderator på konferencen.

Hvad mener Dansk Industri, Forsvar og Sikkerhed, at konklusionen er på denne konference?

– For det første blev det endnu en gang tydeligt, at behovet for tilstedeværelse, overvågning og bedre kommunikationsmuligheder i Grønland er stort.

– Det er i dag ikke muligt at følge godt nok med i, hvad der sker, eller reagere hurtigt nok på det – uanset om vi taler om bevidste handlinger for eksempel under havoverfladen eller hændelser som jordskred og tsunamier.

– For det andet fik vi også indtryk af, at der både i grønlandske og danske virksomheder findes teknologiske løsninger, som allerede i dag kan bidrage til at løse opgaverne, og at der er en stærk vilje både fra grønlandsk og dansk side til at gøre mere, siger Morten Flindt efter konferencen.

Hvad mener Dansk Industri, Forsvar og Sikkerhed, at konferencen betyder for sikkerheden i Arktis og Grønland?

– Konferencen spiller i dag en vigtig rolle som forum for dialog mellem politikere, myndigheder, forsvar og virksomheder. Det er de aktører, der sammen skal styrke sikkerheden. Møder som dette, der bringer dem alle sammen, er en forudsætning for, at opgaven bliver løst bedst muligt, vurderer han.

Kom der noget nyt frem på konferencen?

– Det kommende dronetestcenter ved Kangerlussuaq kommer til at byde på store muligheder for grønlandsk, dansk og international forsvars- og droneindustri – og dermed også for Kangerlussuaq, som kan få en central rolle i udviklingen af fremtidens droner. Det kræver, at myndighederne og virksomhederne sammen får etableret de rigtige faciliteter, og det håber vi, at de vil samarbejde målrettet om at få gjort, påpeger Morten Flindt, der i øvrigt oplyser, at man endnu ikke har besluttet hvornår, der kommer en ny tilsvarende konference. 

– Men vi forventer at gentage konferencen næste år, siger Morten Flindt til Sermitsiaq.