Borgmester Malik Berthelsen, Qeqqata Kommunia, undrer sig og siger, at det er utilfredsstillende og konkurrenceforvridende, når man ikke engang kan lægge til kaj i Kangerlussuaq
I mange år har Qeqqata Kommunia kæmpet for at få en bedre havn i Kangerlussuaq.Foto: Qeqqata kommunia
PoulKrarupFreelance Journalist
Offentliggjort
– Det bør ikke være dyrere at bruge Kangerlussuaq end Nuuk, siger borgmester i Qeqqata Kommunia Malik Berthelsen til Sermitsiaq.AG.
Annonce
AFGIFTER
I Nuuk betaler et krydstogtskib i alt kr. 1,15 pr. BT
(Sikuki) for skibe under 30.000 BT og kr. 1,85 (Sikuki kr. 1,15 og Selvstyret
kr. 0,70) for skibe over 30.000 BT.
Til sammenligning er BT-betaling i Kangerlussuaq
på kr. 3,14 pr BT (Sikuki kr. 2,04 og Selvstyret kr. 1,10) for krydstogtskibe
under 30.000 BT og kr. 4,24 pr. BT (Sikuki kr. 2,04 og Selvstyret kr. 2,20) for
krydstogtskibe over 30.000 BT.
For øvrige havne i Grønland er afgiften til
Selvstyret hhv. kr. 1,10/2,20 pr. BT efter skibets størrelse.
Kilde: Sikuki
Passagerafgiften i Kangerlussuaq og i Nuuk er på
kr. 50 til Selvstyret, kr. 50 til kommunen. Dertil PAX-takst på kr. 10,20 til
Sikuki, i alt en betaling på kr. 110,20 pr. PAX. For øvrige havne i Grønland er
passagerafgiften på kr. 50 til Selvstyret og kr. 50 til kommunen, i alt kr. 100
pr. PAX.
På spørgsmålet om han mener, at det er konkurrenceforvridende, siger borgmesteren:
– Ja, det er konkurrenceforvridende, at Nuuk Havn har landets laveste havneafgifter, blandt andet lavere end Sisimiut Havn og andre byhavne. Det er utilfredsstillende, at Kangerlussuaq er den dyreste havn, særligt når man så ikke kan lægge til kaj.
– Men vi afventer Naalakkersuisuts svar på, om det er rigtig forstået, at Kangerlussuaq er dyrere end alle andre havne, og hvis det er tilfældet, hvad baggrunden er for disse forskelle.
– Vi går ud fra, at det er en fejl, og Naalakkersuisut vil rette den hurtigst muligt, siger Malik Berthelsen til SermitsiaqAG.
Redaktionen har sendt dette spørgsmål videre til naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Hans Peter Poulsen, der imidlertid oplyser, at det ikke er hans område og henviser til Departementet for Finanser og Skatter. Derfor har vi sendt spørgsmålet videre til naalakkersuisoq for finanser og skatter Erik Jensen men endnu ikke hørt noget.
Glemt i lovgivningen
Flere oplysninger tyder på, at man i lovgivningen har glemt Kangerlussuaq.
Sikuki Nuuk Harbour har overtaget driften af Kangerlussuaq havn.
Direktør i Sikuki John Rasmussen siger:
– Der er i lovgivningen for nuværende ikke taget højde for, at Kangerlussuaq fra 1. juli 2023 driftes som en kommerciel havn, som det er tilfældet i Nuuk. I begge havne opkræves både brugerbetaling til Sikuki til dækning af havnens drift og omkostninger samt afgifter til Grønlands Selvstyre.
– I Nuuk blev der indført en harmonisering i loven, så den samlede betaling af brugertakster til Sikuki og afgifter til selvstyret stort set svarer til betaling af afgifter i de øvrige havne i Grønland. Kangerlussuaq blev ikke omfattet af harmoniseringen, men vi håber da, at der kommer en harmonisering fremadrettet for Kangerlussuaq, forklarer John Rasmussen til SermitsiaqAG.
Vil flytte passagerudskiftning
Direktør for Albatros Arctic Circle, Jørgen Larsen, der i mange år har stået for krydstogtskibenes passagerudskiftning i Kangerlussuaq mener, at det er en bevidst handling, at Kangerlussuaq er dyrere, da man ifølge ham vil flytte passagerudskiftningen fra Kangerlussuaq til Nuuk i forbindelse med den nye internationale lufthavn i Nuuk åbner i henhold til planerne til november i år.
– Det er selv om, at Kangerlussuaq Lufthavn er meget mere stabil end lufthavnen i Nuuk bliver. Det betyder, at Krydstogtselskaber kan være mere sikre på, at flyene kan lande og lette i Kangerlussuaq end i Nuuk. Det er dyrt for krydstogtselskaberne, hvis de skal have en hotelovernatning i forbindelse med udskiftning af flere hundrede passagerer på grund af dårligt vejr, siger Jørgen Larsen.
Dyrere på alle områder
Også Arctic Circle Business i Qeqqata Kommunia undrer sig over prisforskellen mellem Kangerlussuaq og det øvrige land.
Direktør i Arctic Circle Business Jesper Schrøder siger, at det ikke bare er konkurrenceforvridning, det er forvridning af vores selvopfattelse.
– Der er ensprissystem for el, vand og brændstoffer i resten af landet - bare ikke for Kangerlussuaq. Hvordan kan det være, at Kangerlussuaq skal stilles så meget sværere end resten af landet, spørger han og tilføjer:
– Der bør ikke være en så stor prisforskel for at anvende Kangerlussuaq havn kontra andre havne i Grønland.
– Det værste, vi frygtede, da Kangerlussuaq havn kom under Sikuki, var, at prisen ville stige voldsomt, eller at der ville ske konkurrenceforringelse på anden måde.
– Vi blev beroliget med, at dette ikke ville ske. Men nu er det alligevel næsten tre gange dyrere at anløbe Kangerlussuaq end Nuuk. Det er ikke ok, og den ustabilitet, vi oplever politisk for Kangerlussuaq, er meget svær at arbejde med, og udvikle på, siger kommunens erhvervsdirektør.
Kagen bliver større
Jesper Schrøder oplyser, at der før corona-pandemien blev lavet en spørgeskemaundersøgelse til krydstogtsselskaber om deres anløb og passagerudskiftning i Grønland, når de nye lufthavne bliver taget i brug.
Her var resultatet klart: Flere ville begynde at lave turnaround i Grønland efter de nye lufthavne. Nogle vil lave udskiftningen i Nuuk - men ønsket om at anvende Kangerlussuaq steg også.
– Jeg konkluderede, at kagen vil blive større for os allesammen med de nye lufthavne, men laver man denne finte, og gør Kangerlussuaq meget dyrere at anvende, så frygter jeg, at flere krydstogtselskaber skifter tíl en billigere havn, siger Jesper Schrøder til SermitsiaqAG men håber på, at man fra politisk side vil gøre noget, for at sikre, at Kangerlussuaq ikke skal særbehandles på den måde.
– Det skal ikke være dyre og svære at drive virksomhed eller leve i Kangerlussuaq end andre steder, fordi man politisk, ubevidst eller bevidst, kæmper mod Kangerlussuaq, påpeger Jesper Schrøder.
Generel tilfredshed
Det er den generelle opfattelse, at Qeqqata Kommunia på det drifts-, vedligeholdelses- og renoveringsmæssige niveau har været tilfredse med Kangerlussuaq havneovergang fra Mitarfeqarfiit (MIT) til Sikuki, der har mere viden om havneforhold end MIT. Således har Sikuki blandt andet fagfolk inklusiv havneingeniører, der udelukkende arbejder med havne, hvilket MIT ikke har.
Det er også kommunens forståelse, at Sikuki står bag nye tiltag på udgravning af sejlrenden ind til havnen, samt ny droneteknik til opmåling gennemført i 2023 og en anden type udgravning og oprensning, der står sin prøve til sommer, hvilket blev offentliggjort tidligere i år, hvor Departementet for Boliger og Infrastruktur i januar lovede, at Kangerlussuaq kan se frem til bedre sejlmuligheder takket være indgået aftale om oprensning af sejlrenden med den lokale entreprenør- og dykkervirksomhed, Polar Dive.
Bedre sejlrende
Den 800 meter lange og 40 meter brede sejlrende oplever årlig tilsanding som følge af sedimenttransport fra det omkringliggende delta. Dybdemålinger i 2023 afslørede betydelige aflejringer af silt, hvilket skaber udfordringer og forsinkelser for pramme og landgangsfartøjer under lavvande. En oprensning er derfor afgørende for havnens fortsatte tilgængelighed. Den seneste omfattende oprensning blev udført i 2008, oplyste departementet for Boliger og Infrastruktur i en pressemeddelelse.
Den nye aftale indebærer, at Polar Dive påbegynder oprensningen, således sejlrenden bliver farbar fra midten af sommeren. Den fulde oprensning strækker sig ind i 2025 for at sikre den nødvendige dybde og fremkommelighed i flere år fremover.
Noget er gået galt
På betalings- og takstområdet vurderer kommunen, at et eller andet er gået galt, så Kangerlussuaq Havn har fået de højeste takster i Grønland og Nuuk Havn de laveste og landets RAL-havne et niveau her imellem.
Men hvordan denne fejl eller forskel på havneafgifter i Grønland er opstået, ved vi ikke, siger kommunen.
Kommunen går dog ud fra, at det er godkendt af Naalakkersuisut, men om det er en fejl (som kommunen antager) eller en bevidst handling, ved kommunen ikke.
Kommunen afventer svar fra Naalakkersuisut herom.
– Hvis det er en bevidst handling fra Naalakkersuisut, så kan man da frygte, at denne differentiering i priser på brug af trafikinfrastruktur også kommer til at gælde på anden trafikinfrastruktur, vurderer en højtstående embedsmand i kommunen.