Kalaallit Airports: Her er køreplanen

Kalaallit Airports har fremlagt en køreplan for den kommende proces, hvor man skal finde frem til, hvem der skal anlægge landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk.

Steffen Ulrich-Lynge har løftet sløret for, hvornår man regner med at gå i gang med lufthavnsbyggeriet i Ilulissat og Nuuk.
Offentliggjort

Primo maj forventer Kalaallit Airports at have valgt den entreprenør, der skal anlægge landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk. Hurtigt derefter vil arbejdet gå i gang, meddeler lufthavnsselskabet i en pressemeddelelse.

Forud skal en høringsproces med en VVM-redegørelse gennemføres. Desuden et borgermøde i Nuuk vedrørende miljø-redegørelsen. Selve udbuddet af anlægsarbejderne ventes igangsat efter et bestyrelsesmøde sidst i november, og tilbuddene skal selskabet have i april, hvorefter man vælger det endelige konsortium, der skal stå for opgaven. Selskabet har tidligere meddelt, at man forventer at kunne levere de færdige lufthavne senest september 2023.

Nyt konsortium byder ind

Bestyrelsen for Kalaallit Airports har i oktober prækvalificeret det canadiske Bird Johnson Joint Venture til at deltage i udbudsprocessen om anlægsarbejderne i Ilulissat og Nuuk lufthavne.

- Efter at det danske entreprenørfirma Aarsleff trak sig fra udbudsprocessen i sommers er jeg glad for at kunne bekræfte, at endnu et canadisk joint-venture med relevant kompetence nu har fået mulighed for at byde med, siger Steffen Ulrich-Lynge i en pressemeddelelse.

Bird Johnson Joint Venture er specialiseret i store anlægsprojekter og har fra udgangspunktet i St. John’s på Newfoundland gennemført infrastruktur- og andre projekter i forskellige dele af Canada.

Sideløbende agenda

- Sideløbende med udbudsprocessen arbejdes der på at færdiggøre forhandlingerne med den danske stat og med Den Nordiske Investeringsbank om de endelige finansieringsvilkår i låneaftalerne med dem, ligesom selskabet i den nærmeste fremtid etablerer den selskabsstruktur, som er aftalt som led i aftalen mellem staten og Grønlands Selvstyre. Herudover arbejder selskabet fortsat på at skabe det nødvendige grundlag for en beslutning om igangsætning af hovedprojekteringen og udbudsmaterialet for lufthavnen i Qaqortoq, således at denne kan stå færdig samtidig med lufthavnene i Nuuk og Ilulissat, står der i pressemeddelelsen fra Kalaallit Airports, hvor direktøren glæder sig over, at der nu er kommet en politisk afklaring.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS