»Kæmpe oplevelse«
Ægteparret Bodily er begejstrede for at holde ferie til søs – med oplevelser i land. De var med om bord på krydstogtskibet Norwegian Star, der anløb Nuuk den sidste weekend i juli.
Hvad optager krydstogtsturisterne: Hvorfor kommer de? Hvad får de ud af besøget? Og hvad synes de om Grønland? Avisen AG tog ned i Kolonihavnen i Nuuk for at undersøge sagen.
- Det er en kæmpe oplevelse at se Grønland. Den eneste overraskelse er dog, at det er lidt køligere end, vi havde forventet. Men vi tager vejret, som det kommer. Vi har tøj med til kølige dage, svarede Anne Bodily fra staten North Carolina i USA.
Hun og hendes mand Jerry er i den tredje alder, og hun er på det, hun kalder sin drømmeferie.
- Det er en dyr ferie, men det er nu en også dejlig måde at rejse på. Man behøver ikke stige ind og ud af fly. Vi sejles fra by til by.
Turen er gået fra Reykjavik til Nanortalik, videre til Paamiut, hvor skibet dog måtte sejle forbi på grund af alt for meget is.
- Jeg har aldrig i mit liv set isbjerge, men altid gerne ønsket det. Undervejs har vi set nogle store nogen, vi er dog ikke sejlet tæt på dem. Men vi har studeret dem i vores kikkerter. De var virkelig store, og det var oplevelsen også, fortæller Anne Bodily.
Læs hele artiklen i denne uges AG, som du kan købe adgang til her: