Jørgen Boassen: Trump samler et splittet land

Jørgen Boassen fra Nuuk deltog i valgkampen i USA for Trump.

Jørgen Boassen med samlever og Tom Dans fra ”American Daybreak”, der inviterede dem til USA til valget.
Offentliggjort

Jørgen Boassen fra Nuuk var med i de sidste hektiske dage ved valgkampen i USA, hvor han hjalp til i Trumps lejr i Pittsburg i en af de vigtigste swingstater Pennsylvania. 

Han var inviteret til USA af ”American Daybreak”, der kalder sig en non-profit græsrodsbevægelse, og som består af frivillige, der støtter republikanerne med slagordet Make American Great Again. Han havde fået hjælp til kontakten fra Grønlands repræsentant ved ambassaden i Washington DC, Kenneth Høegh.

Jørgen Boassen fra Nuuk var med i de sidste hektiske dage ved valgkampen i USA, hvor han hjalp til i Trumps lejr i Pittsburg i en af de vigtigste swingstater Pennsylvania. 

Han var inviteret til USA af ”American Daybreak”, der kalder sig en non-profit græsrodsbevægelse, og som består af frivillige, der støtter republikanerne med slagordet Make American Great Again. Han havde fået hjælp til kontakten fra Grønlands repræsentant ved ambassaden i Washington DC, Kenneth Høegh.

Trumpfan siden 2016

Jørgen Boassen 50 år er fra Nuuk og er uddannet murer. Det var som privat person, han rejste til USA.

Han har siden valget i 2016 været glødende Trump tilhænger og har ved flere lejligheder fortalt venner og kolleger og i medier – blandt andet i Qanorooq - om hvorfor han støtter Trump.

I år var han interesseret i at komme til USA og deltage i Trumps valgaften.

Han bad derfor allerede i september Kenneth Høegh om hjælp, og det lykkedes at etablere kontakt til "American Daybreak". De ringede til Jørgen Boassen og inviterede ham og hans samlever til USA i forbindelse med valget. Det var også American Daybreak, som organiserede hele turen.

Derfor rejste Jørgen Boassen med sin samlever til USA en uge før valget. De første to dage var de i Washington DC, hvor de boede hos Pitsi og Kenneth Høegh og gik rundt i byen og oplevede, hvordan valgkampen blev ført der.

Jørgen Boassen med Mighty American Strike Force ude og banke på dørene i Pittsburgh for at få folk til at stemme på Trump i den vigtige swingstat Pennsylvania.

– Vi talte med folk om, at kriminaliteten er steget under Biden. Men det var bemærkelsesværdigt, at langt de fleste, vi mødte i Washington, var demokrater, og de talte meget dårligt om trumpisterne hos republikanerne.

De så flere forskellige ting blandt andet også Kamala Harris’ hus.

Gik fra hus til hus

Efter to dage i Washington kørte de seks timer til Pittsburgh, Pennsylvania, hvor de blev modtaget af ”Mighty American Strike Force”.

– Vi kom med i valgkampen og gik fra hus til hus og bankede på dørene for at overtale folk til dels at lade sig registrere til valget, dels til at stemme på Trump.

– Vi fik hjælp af en App, hvor vi kunne se, hvem der var tilhængere af republikanerne, og hvem der var demokrater, og hvem der var tvivlerne. Vi gik efter tvivlerne for at overbevise dem om at stemme på Trump. Hver aften evaluerede vi dagen om, hvad vi havde gjort rigtigt og gjort forkert. Det gik op for mig, hvor stor kløften er mellem republikanere og demokrater, hvilket jeg er ked af.

Men hvad argumenterede du for?

– Vi opdagede, at en stor del af befolkningen er bekymret for især fire ting. Dels seksuel orientering og at transkønnede overtager magten, almindelige familier er nervøse for deres økonomi, de daglige udgifter til mad, og at de ikke ville have råd til at bo i deres hus, mange er bange for den illegale indvandring fra Mexico, der spreder sig i landet og begår kriminalitet, der er mange, som er nervøse for woke kulturen, og endelig er man bekymret for, at der næsten er 400.000 børn, som forsvinder hvert år.

– Det var disse ting som indgik i vores arbejde med at overbevise folk om at stemme på Trump, fortæller Jørgen Boassen, der oplevede, at især mange unge mænd var trætte af demokraternes politik.

Jørgen Boassen var også med til Trumps vælgermøde i Pittsburgh den 4. november og oplevede stemningen.

– Jeg blev overbevist om, at Trump vil samle landet i stedet for at splitte det. Og jeg blev meget rørt af hans tale, når den handlede om hans familie og hans forældre og hans opvækst og personlige kamp, fortæller han.

Det er ikke rigtigt

Men hvorfor støtter du Trump, som lyver om valget i 2020, og som opfordrede til angrebet på kongressen i januar 2021?

– Fordi der foregår valgsnyd i USA og han er den eneste som påtaler det. Det passer ikke hvad demokraterne siger om Trump, og som der tales om i vores del af verden. I Grønland har jeg også talt med folk om, at det er forkert alt det, der siges om Trump, og som medierne skriver eller fortæller om Trump, siger Jørgen Boassen

Frygter du ikke, at Trump vil stoppe støtten til NATO?

– Det drejer sig jo kun om de lande, som ikke vil betale for deres eget forsvar. Flere præsidenter i USA – blandt andre Obama – har påtalt, at det ikke kan være rigtigt, at USA's borgere skal betale for at forsvare andre lande, hvis de ikke selv vil betale.

Frygter du ikke, at Trump vil stoppe støtten til Ukraine?

– Trump vil stoppe alle krige. Han vil bruge sin magt til at skabe fred i hele verden, så vi kan leve sammen i fredelig sameksistens. Han opfordrer til at vi taler sammen i stedet for at føre krig.

Men det var Rusland, der angreb Ukraine?

– Putin havde allerede i 2014 advaret om det. Han kunne ikke lide, at russerne i den østlige del af Ukraine blev forfulgt, og hvis der ikke var andre, som ville gøre noget for at stoppe det, så ville han.

Frygter du ikke, at Trump vil stoppe brugen af alternative energikilder, når han siger drill – drill og vil bore efter olie og gas?

– Trump vil sikre arbejdspladserne i USA og økonomien hos almindelige mennesker. Det er det vigtigste for ham og her indgår også udnyttelsen af olie og gas, som vil brødføde mange familier, som i dag lever på sultegrænsen i USA.

Demokraterne er de værste

Om det splittede samfund siger Jørgen Boassen, at han oplevede, at demokraterne var de værste til at forfølge republikanerne.

– Vi spurgte om folk ville sætte skilte op i haven med en oplysning om, at de støttede Trump. Men det turde de ikke. De var bange for at ytre sig. Mange var offentligt ansatte og var bange for at miste deres job, hvis de viste, at de var tilhængere af Trump.

– Jeg oplevede, at demokraterne var meget grove over for republikanerne, fortæller Jørgen Boassen og tilføjer:

– Der var mange følelser forbundet med dette, men vi var overbeviste om, at USA bliver ødelagt af demokraterne.

Til Trumps valgaften

På valgdagen blev de inviteret til West Palm Beach i Florida, hvor Donald Trump bor i Mar-a-Lago. Valgaften blev holdt i det store kongrescenter – Convention Center.

– Vi var først et privat sted, hvor vi spiste middag og talte med folk, og jeg fortalte om Grønland og demokratiet i Grønland, fortæller han

Jørgen Boassen og hans samlever blev ved ni-tiden om aften kørt i limousine til Convention Center.

– Jeg mødte blandt andet den britiske højrefløjs leder Nigel Farage, flere senatorer og Donald Trump Junior, som jeg talte med, fortæller Jørgen Boassen.

– Vi ventede længe på det foreløbige resultat, som erklærede Trump som vinder. Det kom ved 2-3-tiden om natten. Alle jublede og jeg blev rørt og fældede en tåre, erkender Jørgen Boassen og tilføjer:

– Da havde vi været i gang i 24 timer, så vi var trætte.

Torsdag fløj Jørgen Boassen fra West Palm Beach til Toronto og derfra videre til Danmark, hvor de måtte vente til mandag den 11. november for at komme hjem til Grønland.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS