Jens Friis-Salling - Udenlandske arbejdere er en uundværlig del af vores arbejdsstyrke
Det er i Polar Seafoods interesse, at selskabet kan tiltrække, og fastholde kvalificerede medarbejdere. Og det er underordnet, om de er fra Grønland eller udlandet, siger topchef.
Polar Seafoods koncernchef Jens Friis-Salling har en kontant holdning, når det drejer sig om at skaffe midlertidig eller sæsonbetonet arbejdskraft til nogle af fiskeselskabets fabrikker i Grønland.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
- Vi er interesserede i at have så mange arbejdstagere som muligt. Det er underordnet, om det er grønlandske eller udenlandske ansatte. Vi skal jo videre.
Det siger Polar Seafoods bramfri administrerende direktør og storaktionær til Sermitsiaq.
Det er givet en udtalelse, der kan vække anstød i SIK-toppen. Fagforeningsboss Jess Berthelsen har tidligere udtalt, at der indføres mere og mere udenlandsk arbejdskraft til funktioner og arbejde, som lokale i Grønland udmærket kan klare.
Jens Friis-Salling lægger siger videre omkring rekruttering af arbejdskraft, at det er i Polar Seafoods interesse, at koncernen kan tiltrække, modtage og fastholde kvalificeret arbejdskraft til fabrikkerne i Grønland.
- Udenlandsk arbejdskraft er i løbet af få år blevet en helt uundværlig del af arbejdsstyrken på vores fabrikker. I hvert fald på nuværende tidspunkt, fastslår Jens Friis-Salling.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: