Jeg har aldrig set aftalen

I Qeqqata Kommunia undrer man sig over, at selvstyret har meget travlt med ”Intet om os, uden os”, når det gælder Rigsfællesskabet og Internationale forhold.

Men ikke rigtig tænker på samme måde, når det gælder lokale forhold internt i Grønland, herunder kommunerne. 

Det var først, da Sermitsiaq sendte aftalen til kommunen, at de så den, selv om den er vigtig for kommunens erhvervsliv og dermed kommunens økonomi.

Der er tale om den foreløbige aftale mellem Greenland Airports og Forsvarsministeriet om brugen af Kangerlussuaq Lufthavn, der reelt gør den til en regional lufthavn.

Borgmester i Qeqqata Kommunia Malik Berthelsen siger:

– Jeg har aldrig set aftalen før nu. Og jeg undrer mig over, at kommunen ikke er blevet hørt. Jeg kan se, at den er udarbejdet med udgangspunkt i rammeaftalen af april 2023 mellem den grønlandske regering og den danske regering. Under alle omstændigheder, finder jeg det overraskende at begge parter har lavet aftalen med allerede forventning om, at atlantflyvningen i Kangerlussuaq skulle være flyttet og stoppet.

Det undrede borgerne i kommunen at Air Greenland efter åbningen af den nye lufthavn i Nuuk ikke brugte Kangerlussuaq som alternativ lufthavn, men fløj hele vejen tilbage til Danmark, også med de passagerer som skulle til andre lufthavne i Grønland.

Det forvirrede desuden kommunens medarbejdere og borgere, at aftalen omtaler ophør af atlantbeflyvning i Kangerlussuaq som forudsætning for aftalen. Særligt når der er aftalt syv måneders beflyvning mellem København og Kangerlussuaq i år, samt at der er aftalt flere krydstogtudskiftning denne sommer.

Nødvendige analyser

– Da aftalen mellem Greenland Airports og Forsvarsministeriet er baseret på rammeaftalen af 2023, ønsker jeg at vide, om der er foretaget en analyse af relevante kommercielle selskaber om beflyvning i Kangerlussuaq, og om analysen er foretaget, før begge parter underskrev aftalen. Eller regner man med, at ekstern civil beflyvning til Kangerlussuaq skal standses helt, spørger Malik Berthelsen og tilføjer:

– Vi ved dog, at Air Greenland og Albatros heldigvis har lavet en aftale om civilbeflyvning fra Danmark til Kangerlussuaq to gange om ugen fra marts til oktober. Derudover ved vi, at til sommer er der booket krydstogt rokeringer med op til 40 skibe og deres passagerer med flyvninger gennem Kangerlussuaq. Dette er vi selvfølgelig glade for og er fortrøstningsfulde. Vi kan bekræfte, at Kangerlussuaq er egnet som turistdestination, siger Malik Berthelsen. 

– Dertil har vi også set, at som tidligere nævnt, behøver civile eksterne beflyvninger til Kangerlussuaq ikke koste 53 millioner kroner yderligere om året, siger borgmesteren.

I sin efterlysning af analyser henviser Malik Berthelsen til ramme aftalen fra april 2023, hvor der loves et analysearbejde, der skal klarlægge behovet for den civile brug af lufthavnen herunder behovet for internationale flyvninger. Men kommunen har ikke set sådanne analyser eller været inddraget i arbejdet.

Økonomien

Det ærgrer Malik Berthelsen, at Kangerlussuaq mister den økonomiske omsætning, der vil ligge i, at Air Greenland bruger Kangerlussuaq som alternativ lufthavn for sin atlantmaskine. Det drejer sig om overnatning og bespisning af passagerer og servicering af flyet. Desuden har det betydning for de passagerer, som skal til andre byer end Nuuk.

Malik Berthelsen vil ikke blande sig i driften af Air Greenland og siger:

– Air Greenland ved, hvad der er de bedste vilkår for sin egen virksomhed, og for andre regner jeg med, at de har valgt den bedste løsning.

– Men det er interessant at vide, hvad forskellen er mellem flyvemaskinerne Tuukkaq og Jettimes fly og besætninger. Årsagen er, at ifølge planerne skal Jettime med besætning flyve gennem Kangerlussuaq til Nuuk fra marts, overnatte i Nuuk, før de igen kan flyve hjem til Danmark via Kangerlussuaq. Hvad gør besætningen imens, spørger Malik Berthelsen.

Sermitsiaq har forsøgt at få en kommentar fra Naalakkersuisut, men de er ikke vendt tilbage før avisens deadline.