Klimaforandringerne har i længere tid betydet, at fangerne i
forskellige egne af landet ikke har haft indkomst, og indtil videre er der
blevet behandlet omkring 100 ansøgninger om økonomisk hjælp til fangere, som er
indgivet til Departementet for Fiskeri og Fangst i Selvstyret.
Der er også
kommet mange flere ansøgninger fra Upernavik, Maniitsoq og Østgrønland.
Klimaforandringerne har i længere tid betydet, at fangerne i
forskellige egne af landet ikke har haft indkomst, og indtil videre er der
blevet behandlet omkring 100 ansøgninger om økonomisk hjælp til fangere, som er
indgivet til Departementet for Fiskeri og Fangst i Selvstyret.
Der er også
kommet mange flere ansøgninger fra Upernavik, Maniitsoq og Østgrønland.
Fiskeridepartementet
oplyser, at der vil komme svar til ansøgerne om cirka to til tre uger.
Men det er uacceptabelt, at ansøgningerne tager alt for lang
tid at behandle, siger medlem af Inatsisartut Jens Napaattooq, Naleraq.
Antallet af ansøgninger stiger
Ifølge Katrine Kærgård, der er afdelingschef for fiskeri i
Departementet for Fiskeri og Fangst, bliver alle ansøgninger nu vurderet fra
sag til sag.
- Hver ansøgning er nu ved at blive gennemgået og
vurderet i henhold til den nye lov om genoprettelsesstøtte til erhvervsfiskere,
fangere og landbrugere.
- Derefter skal vi indstille til Naalakkersuisut,
hvem der kan få tilskud, og når Naalakkersuisut har givet os tilladelse til at
udbetale pengene til ansøgerne, kan vi udbetale tilskuddet, siger hun.
Katrine Kærgård siger, at det er normalt, at der kommer
mange ansøgninger om økonomisk støtte på dette tidspunkt af året, men at der i
år er flere ansøgninger end tidligere år.
Ændringsforslag til lov om genopretningstilskud til
erhvervsfiskere blev behandlet på Inatsisartuts efterårssamling, og loven, der
trådte i kraft fra nytår, fastsætter et minimumsbeløb for engangstilskud på
2.000 kroner og et maksimalt beløb på 50.000 kroner i stedet for 25.000 kroner.
Børnefamilier har det svært
Ifølge fisker og fanger Aron Aronsen fra Nuussuaq har
fangere og fiskere i Upernavik-området næsten ikke haft nogen indtægter siden
oktober, og det skyldes primært, at havet iser til senere end normalt og at
hvalerne ikke har været så mange i efteråret.
- Mange jollefiskere har ikke haft nogen indkomst
siden oktober, så fanger- og fiskerfamilier, især dem med børn, er hårdt ramte,
og nogle har endda modtaget advarsler om strømafbrydelser på grund af manglende
betaling, siger han.
En fanger i Nuussuaq søgte i november om 10.000 kroner i
socialhjælp hos selvstyret, men fik kun en henvisning til socialforvaltningen,
siger han.
Ingen indkomst i længere tid
Royal Greenland har bygget en fiskefabrik i Tasiilaq, der
efter planen skal stå klar i april. Under byggeriet har der været åbent for
indhandling fra juli til november, men indhandlingen har været meget begrænset,
siger fabrikschef Frede Kilime. Derfor har fangere og fiskere i Tasiilaq og
omegn ikke haft indtjening i lang tid, siger fisker og fanger Aron Kristiansen
fra Tasiilaq.
- Efter en voldsom faldvindsstorm (piteraq, red.)
i november i fjor, var fiskene væk, og isen havde lukket for fiskepladserne i
lang tid, så mange jollefiskere havde kun begrænset indtjening siden midten af
oktober, siger han.
I Tasiilaq bruges hundeslæden stadig til fangst og fiskeri,
og Aron Kristiansen understreger, at der i øjeblikket er stor mangel på
hundefoder.
Napaattooq frustreret
Det er uacceptabelt, at det tager så lang tid at behandle
ansøgninger om økonomisk støtte til fiskeri- og fangererhvervet, siger medlem
af Inatsisartut, Jens Napaattooq, Naleraq.
- Naalakkersuisut er klar over fangernes
vanskelige situation, men nogle ansøgere har måttet vente i tre måneder, og det
er fuldstændig uacceptabelt, siger han.
Han mener, at drastiske kvotenedsættelser på både hvid- og
narhvaler har ødelagt fangeres økonomi i nogle områder.
