Iværksætterprisen 2024 til Milak Productions ApS

Erhvervsfondens bestyrelse har valgt at tildele Iværksætterprisen 2024 til Ulloriaq & Paarma Lund Kreutzmann, der har etableret Milak Productions ApS. Ulloriaq Kreutzmann har ved siden af en driftig tømrervirksomhed, etableret Milak Productions ApS sammen med sin kone, hvor de producerer lokal hundefoder. 

Jesper Schrøder modtog diplomet på vegne af Ulloriaq og Paarma Kreutzmann.
Offentliggjort

Ulloriaq og Paarma Lund Kreutzmann, et iværksætterpar fra Sisimiut, har modtaget  Iværksætterpris 2024 under Future Greenland for deres indsats med etablering af Milak Productions ApS. Prisen hylder deres initiativ i at skabe en bæredygtig lokal produktion af hundefoder.

GrønlandsBANKENs Erhvervsfonden har i en årrække uddelt sin iværksætterpris til personer eller virksomheder, som har vist særlig handlekraft, engagement og bemærkelsesværdigt initiativ – og der har gennem tiden været modtagere af prisen fra forskellige dele af Grønland og fra forskellige erhvervsområder.

Udnyttelse af restprodukter er bæredygtig

Erhvervsfondens bestyrelse har valgt at tildele Iværksætterprisen 2024 til Ulloriaq og Paarma Lund Kreutzmann, der har etableret Milak Productions ApS.

- Ulloriaq Kreutzmann har ved siden af en driftig tømrervirksomhed og sammen med sin kone Paarma etableret Milak Productions ApS med lokal produktion af hundefoder.

- Der er ingen tvivl om, at det er udfordrende at starte denne type af virksomhed i direkte konkurrence med store udenlandske brands, men initiativet fortjener en opmuntring og Grønlandsbankens Erhvervsfonds Iværksætterpris, skriver GrønlandsBanken i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Deres virksomhed griber muligheden for at udnytte affaldsproduktet fra Neqi A/S, Polar Seafood Greenland A/S og Halibut Greenland A/S med henblik på at skabe en økonomisk og miljømæssig bæredygtig indenlandsk produktion.

- Milak Productions ApS og parret Ulloriaq & Paarma Lund Kreutzmann, tjener til inspiration for andre iværksættere i Grønland, og med Erhvervsfondens iværksætterpris 2024 ønsker vi at give en opmuntring til at fortsætte det gode arbejde med at etablere en lokal bæredygtig produktion.

Powered by Labrador CMS