Iværksættere søger samme vilkår som fiskeindustrien

– Hvorfor er det kun fiskeriproduktionen, der nyder en rabat på elpriserne, spørger Sisimiut Fresh Farm.

– Vores vision er, at grønlandske produkter skal være billige, så alle har råd til at spise salater. Det er ikke godt nok, at ikke alle i Grønland har råd til at købe salater, siger Palli Fleischer Lyberth.
Offentliggjort

Gennem YouTube-videoer har iværksætterne Palli Fleischer Lyberth og Aqqa Lange fra Sisimiut lært, hvordan man producerer såkaldte micro-greens i indendørs drivhuse og kunstlys. Det praktiserer de i deres virksomhed Sisimiut Fresh Farm, der sidste år blev etableret.

Produktionen er dog ikke helt billig, da både husleje- og elpriser er høje. En væsentlig udfordring er de høje omkostninger forbundet med elektronisk udstyr, som er essentielt for dyrkningen af micro-greens.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Historier som denne kræver abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Gennem YouTube-videoer har iværksætterne Palli Fleischer Lyberth og Aqqa Lange fra Sisimiut lært, hvordan man producerer såkaldte micro-greens i indendørs drivhuse og kunstlys. Det praktiserer de i deres virksomhed Sisimiut Fresh Farm, der sidste år blev etableret.

Produktionen er dog ikke helt billig, da både husleje- og elpriser er høje. En væsentlig udfordring er de høje omkostninger forbundet med elektronisk udstyr, som er essentielt for dyrkningen af micro-greens.

De omkostninger står ifølge Palli Fleischer Lyberth i skarp kontrast til de subsidierede priser, som tilbydes fiskefabrikker. Iværksætterne stiller derfor spørgsmålet: Hvorfor er det kun fiskeriproduktionen, der nyder en rabat på elpriserne?

– Man tænker ikke lige så meget på os og andre producenter, der også bruger el. Vi ønsker at udvide vores virksomhed og blandt andet dyrke agurker eller tomater, som kræver længere væksttid end salat, hvilket øger elomkostningerne. Vi er i Grønland, hvor vinteren er kold, og det kræver ekstra ressourcer, siger Palli Fleischer Lyberth.

Støtte er afgørende

- Men fiskeriproduktionen er helt klart den vigtigste industri her. Hvorfor skal I have samme vilkår?

– Vi ved godt, at fiskeriproduktionen er landets primære erhverv, men med vores grøntsager taler vi ind i ønsket om mere selvforsyning, og det mener vi også burde kunne støttes. De fleste større byer har adgang til grøn energi fra vandkraft, så der må være mulighed for at finde løsninger, fortæller Palli Fleischer Lyberth.

Sisimiut Fresh Farm har tidligere anmodet selvstyret om at udvide den samme subsidierede prissætning og støtte til landbrugsvirksomheder, som i dag ydes til fiskeindustrien, fortæller Palli Fleischer Lyberth.

– Vi har sendt ansøgninger afsted og venter på svar. At få støtte til produktionspriser for elektricitet er ret afgørende for vores fremtidige virksomhed, siger han.

Helt kort er micro-greens kimplanter, som er planternes første spirer, og hele produktionen foregår indendørs. Sidste år flyttede virksomheden ind i det tidligere svømmebassin i Sisimiut, hvor Palli Fleischer Lyberth og Aqqa Lange startede med at producere ærter, broccoli, solsikker og radiser af micro-greens. Siden da har de fået et nyt anlæg, som iværksætterne nu har udvidet produktionen og producerer salat og svampe, som blandt andet sælges til Pisiffik og Brugsen. Sisimiut Fresh Farms største kunde er dog Hotel Sisimiut.

Alle skal have råd

Naalakkersuisut er i gang med at udarbejde Grønlands første selvforsyningsstrategi, som forventes færdig inden udgangen af 2024.

Den styrende vision for strategien er, at »alle borgere har adgang til gode, sunde lokale fødevarer og oplever en forbedret fødevareforsyningssikkerhed gennem grønlandske produkter«.

– Vores vision er, at grønlandske produkter skal være billige, så alle har råd til at spise salater. Det er ikke godt nok, at ikke alle i Grønland har råd til at købe salater.

– Vi bruger mange penge på at købe salater udefra, og vi synes, det er vigtigt, at pengene bliver i landet i stedet, siger Palli Fleischer Lyberth.

- Hvad har I selv gjort for at minimere jeres udgifter?

– Vi købte sidste år et anlæg til salater, som vi så skulle finde plads til. Vi valgte at placere salatanlægget i et kommunalt lokale, men da de skulle bygge noget nyt, fandt vi et andet lokale, der er 5000 kroner dyrere. Det er svært at finde lokaler, som er billige, forklarer Palli Fleischer Lyberth.

Arbejder fuldtid

Aqqa Lange og Palli Fleischer Lyberth håber fremover at kunne uddanne interesserede i micro-greens.

– Det er noget nyt og meget sundt. Vi er også startet, fordi vi gerne vil oplyse befolkningen samtidig med, at vi skaber vækst og øget selvforsyning, fortæller iværksætterne.

I øjeblikket arbejder de ved siden af Sisimiut Fresh Farm. Oprindeligt var det meningen, at Palli Fleischer Lyberth skulle være fuldtidsansat, men han kan ikke få løn.

– Hver dag og hver aften kommer vi her ned for at tilføre ekstra vand til tanken, omplante og bare passe planterne. Det har selvfølgelig været ret udfordrende, fordi jeg ikke får løn. Men vi har også lært meget, så det forhåbentligt bliver lettere fremover.

Naalakkersuisut oplyser, at tilskudsordningen til produktionsanlæg udvides. Hensigten er at sikre, at tilskudsordningen bliver tilgængelig for alle producenter, der arbejder med selvforsyning. Driftsomkostninger dækkes ikke. Alle, der har projekter, som vil øge landets selvforsyningsgrad, kan søge midler fra tilskudsordningen indtil den 1. august 2024.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS