Ilimanaq

Isfjeld spærrer for internettet

Et stort isfjeld forstyrrer internet- og mobilsignalet mellem Ilimanaq og Ilulissat

Tele-Post kan udelukkende vente på, at isfjeldet flytter sig, så forbindelserne bliver normale
Offentliggjort

Netop nu forstyrrer et stort isfjeld signalet mellem Ilimanaq og Ilulissat. Problemet har konsekvenser for kunderne i Ilimanaq, der sporadisk mister forbindelsen til internet, mobiltelefoni, radio og TV, oplyser Tele-Post.

Svær at styre
- Naturen er rigtig svær at styre. Lige nu er der intet, vi kan stille op udover at være tålmodige, forklarer Emil Kleemann, der er chef i afdelingen IT & Netværk, i en pressemeddelelse.

I oktober måned 2015 opstod et lignende problem, hvor et isfjeld ligeledes skærmede for signalet.

Bevæger sig
- Vi har svært ved at dæmme op for problemet. Heldigvis kan vi se, at isfjeldet er i bevægelse. Det er kun et spørgsmål om tid, før problemet er løst, forklarer Emil Kleemann.

Powered by Labrador CMS