Ingen klare svar på Air Greenland-borgermøde
Air Greenlands koncernchef, Michael Binzer, efterlyste klare svar fra politikerne om selskabets fremtidige rammer. Men de kom ikke
I en fyldt Lille Sal i kulturhuset Katuaq i Nuuk understregede Air Greenlands koncernchef, Michael Binzer, på et borgermøde torsdag, at Air Greenland har behov for klare rammer, når det gælder fremtidens lufthavnsstruktur.
Skal Grønland for eksempel have en Atlantlufthavn i Nuuk? Skal der være en Atlantlufthavn i Qaqortoq? Og hvad med en lufthavn i Tasiilaq?
Koncernchefen understregede, at luftfartsselskabet ser mange positive takter i de anbefalinger, som Transportkommissionen offentliggjorde i april 2011. Men samtidig er selskabet afhængig af, at politikerne kommer med klare budskaber, når det gælder placering af lufthavne samt landingsbanernes længde.
Læs også "Binzer klar til at blive bombarderet"
Læs også "Binzer: Den bedst mulige løsning"
Læs også "Air Greenland forbereder sig på kinesisk minedrift"
Efterlyser klare rammer
Jo klarere rammer og jo længere tidshorisont Air Greenland har, jo bedre kan luftfartsselskabet planlægge investeringer i blandt andet nye fly, helikoptere, uddannelse og personale.
Samtidig påpegede Michael Binzer det vigtige i, at politikerne forholder sig til de omfattende afgifter på lufthavnsvæsenet Mittarfeqarfiits område. Selvom Air Greenland fra 2000 til 2010 i gennemsnit har sænket billetpriserne med 14 procent, oplever kunderne ikke prisfaldet, fordi lufthavnsvæsenets afgifter omvendt er steget.
- Dette er ikke nogen kritik af Mittarfeqarfiit, men et budskab til politikerne om at se på lufthavnsvæsenets rammer. I Grønland har vi verdens højeste afgifter, sagde Michael Binzer.
Derefter fik et panel bestående af Siverth K. Heilmann, Atassut, Kim Kielsen, Siumut, Andreas Uldum, Demokraterne, og Storm Ludvigsen, Inuit Ataqatigiit, ordet.
Flere af paneldeltagerne ville gerne have udbygget nettet af lufthavne. Og her fremhævede oppositionspartierne Siumut og Atassut det vigtige i et snarligt, konkret udspil fra Naalakkersuisuts side, mens det omvendt kneb med at pege på, hvor der skal indskrænkes. Det er for eksempel ikke åbenlyst, at Narsarsuaq Lufthavn må lukke, selvom der måtte komme en lufthavn i Qaqortoq.
- Man skal huske på, at dette ikke udelukkende handler om landingsbaner og asfalt. Beboerne i Narsarsuaq er afhængige af de indkomster, de kan få i kraft af at arbejde i lufthavnen, sagde Storm Ludvigsen.
Samme udfordring
Efter borgermødet kunne Michael Binzer konstatere, at der endnu går en rum tid, før der er udsigt til klare signaler om, hvad der politisk skal ske på luftfartsområdet.
- Jeg havde omvendt heller ikke forventet, at alt ville blive afklaret på et borgermøde. Politikerne gav udtryk for, at de gerne vil have nogle løsninger, men vi mangler stadig nogle konkrete svar. Air Greenland står stadig med den samme udfordring som før, vi ved intet sikkert om, hvad der kommer til at ske på infrastrukturområdet om fem år. Men jeg håber, at vi har fået skabt debat, både med befolkningen og med politikerne, sagde Michael Binzer.